søndag den 24. november 2013

Mellemmand (en vinder & en ny vinder)

Det er med årene blevet en tradition at min far giver min mor en pakkekalender og at det er mig der står for at købe gaverne, pakke dem ind og levere dem :o)

I år har jeg været i god tid og derfor kunnet handle nogle af dem når der har været gode tilbud og jeg synes jeg har fået valgt 24 rigtig fine ting.
For et par dage siden fik jeg endelig taget mig sammen til at pakke dem alle sammen ind og i formiddags satte jeg mig ved symaskinen for at sy et juletræstæppe til det juletræ vi har brugt de sidste par år, som jeg har lavet med hjælp fra min søde mand.

Mine forældre kommer hjem fra weekendtur i eftermiddag og jeg har i mellemtiden været forbi og hænge pakkerne klar, så min far kan overraske min mor når de kommer hjem igen.
Fra min far til min mor med masser af kærlighed bag.
Blot en lille kærlighedserklæring for alt det min mor "bakser" med, som nærmeste pårørende til én der kæmper lidt extra i disse tider.. Det er uden tvivl hårdt at være ramt af kræft, men i særdeleshed også hårdt at være pårørende til det. Hårdt på hver sin måde..

Jeg glæder mig til at høre hvad min mor siger til gaverne i takt med at december stryger forbi og pakkerne bliver åbnet. Jeg har ihvertfald lagt kærlighed i at udvælge dem også :o)


På denne smukke solskinssøndag er det tid til at trække en vinder af de lækre fade fra RIG-TIG by Stelton
Tak til alle Jer der var med! Det var hyggeligt at læse Jeres små historier og kommentarer, tak for dem!
Vinderen er Anita 
Send mig en mail med din adresse, så sørger jeg for at der lander en ekstra julegave hos dig snarest :o)

Da jeg desværre ikke har hørt fra vinderen af den smukke spurv fra Lucie Kaas og ikke har kunnet finde kontaktinformation, har jeg trukket en ny vinder, da der efterhånden er gået et godt stykke over 5 dage. Vinderen er Marie
Du må meget gerne sende mig en mail med din adresse, så lander der snart en fugl hos dig :o)

I dag har jeg sat gang i endnu en skøn give away, se mere her

Rigtig god søndag i solskin :o)

17 kommentarer:

  1. Hvor er det bare en fin pakkekalender og hvor er det sødt at du laver den for din far til din mor. Er sikker på den luner og spreder glæde i en hård og mørk tid.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din søde besked, de var begge meget glade i går :o)

      Slet
  2. waow hvor er det fantastisk at du har overskud til dette, samt at lave en til dine drenge også :-) Så flot og hvor må der tændes mange julelys i din mors øjne :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din søde besked Camilla. Min mor og far var begge meget glade i går og jeg er sikker på hun venter spændt på at starte på den :o)

      Slet
  3. Sikke dog en vidunderlig overraskelse til din mor. Hvor er det dejligt, at du har overskud til at tænke sådan...
    Kh.Kristina

    SvarSlet
  4. Fantastisk indpakning, juletræstæppe og juletræ :0)

    SvarSlet
  5. Skøn pakkekalender - man kan jo blive helt misundelig :) ... Og tillykke til de heldige :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha ja, der er ingen af pakkerne jeg ikke gerne selv ville have :o)

      Slet
  6. Blev vildt glad da jeg lidt sporadisk tjekkede blogs her til aften, og så at jeg var den heldige vinder af de flotte RigTig fade :) Jeg glæder mig meget til at servere mad i de flotte fade - gerne MorMedMegetMere-style :)

    Jeg klikkede egentlig mest ind på din blog for at nyde synet af dine flotte pakkekalender til din mor fra din far, som jeg syntes er sådan en smuk tanke :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anita og tillykke med fadene, jeg glæder mig til at se hvad du finder på at servere i dem :o)

      Slet
  7. Der er så meget varme imellem dig og din familie, jeg nyder at læse det. Jeg kan mærke i sætter pris på de små stunder, og forstår at værdsætte hinanden og hinandens små som store strabadser!.

    Jeg er sikker på din mor bliver rigtig glad for sin gave, det er en smuk tanke hele vejen igennem.

    Jeg ønsker Jer alle en rigtig dejlig uge.

    Knus

    SvarSlet
  8. Fedt fedt gavetræ, jeg pakkede selv kalenderpakker ind i går - det er så hyggeligt (:

    - Anne

    SvarSlet
  9. Hvor er dine forældre søde ved hinanden. :) Og sikke et stort arbejde du gør for at hjælpe din far med at glæde din mor. Det vidner om stor omsorg jer imellem.

    Din mor går (trods svær tid) en dejlig december i møde med alle de fine pakker. Det har hun vist også fortjent. :) Jeg er lidt spændt på hvad der mon gemmer sig deri, for det ser indbydende ud.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...