Lucie Kaas babyelefant // Kuglebane // Nutcase cykelhjelm // LuckyBoySunday Balthazar // Liberty sækkestol // Temmelig sejt børnebestik // Alma's room fuglelampe // Strups sprællebjørn // Hukit højstol // Fine Little Day pude // By Nord sengetøj // OYOY trækanin // Crayons // Smukke opbevaringsæsker
Radio Flyer 3-hjulet cykel // Designletters tavle // Rulleskøjter // Eames knagerække // Heico svampelampe // Bobles donut // Rokkefår // Kay Bojesen stel // Gode bøger // Lego i alle afskygninger //
Det er vist på tide at få en smule overblik over drengenes ønsker og jeg har forsøgt at samle lidt ideer til børneønskesedlerne her, måske du også kan bruge lidt inspiration til ønskesedlerne..? :o)
Hvis det stod til William og Sigurd skulle der kun stå Lego og (computer)spil på ønskesedlerne :o)
William har markeret alt det han drømmer om i legetøjskatalogerne og jeg forsøger at finde hoved og hale i det, for der er godt nok mange forskellige Lego kasser at skrive på listen :o)
Vi har dog haft en snak om at man også kan ønske sig lidt andre ting end bare Lego og rulleskøjter blev skrevet højt på listen.
Sigurd har en lidt "svær" alder i forhold til ønskeseddelskrivning, for han ved ikke rigtig hvad han ønsker sig (sådan for alvor) så vi hjælper ham og sørger for at der kommer ting på som vi ved han bliver glad for eller har brug for.
Jeg synes det er helt fint at de også kan ønske sig lidt mere praktiske gaver som f.eks. bestik, cykelhjelm, sengelampe, møbler til værelset og sengetøj og de plejer nu også at blive ret glade for disse ting!
William har en vinterjakke fra Lego Wear som jeg også har skrevet lidt om her og han er vildt glad for den. Den vejer ingenting og holder ham godt varm.
Lego Wear lover meget i produktbeskrivelsen, men den lever fuld ud op til forventningerne og mere til.
Det er ikke ligefrem billigt at købe en god vinterjakke, men når den kan holde én varm, holder regn og mudder helt ude og er rar at have på, så synes jeg den er pengene værd.
Allerede efter 2 dage i børnehaven var jakken sølet ind i mudder, men jeg kunne nemt tørre den af med en våd klud og så var den klar til en ny dags udfordringer.
William elsker de små lommer som han kan gemme dimser i. Og når sneen rammer os (snart så vidt jeg kan se på vejrudsigten?) så er han klar til at springe ud i den og jeg ved han kan holde sig tør, med det smarte snefang forneden i jakken
Jeg tænker at Sigurd også skal ønske sig sådan en jakke i julegave, da han åbenbart synes det er tid til at vokse ud af vinterjakken fra sidste år :o) Om hvem vil ikke gerne have en dejlig, lækker vinterjakke at putte sig i - specielt hvis vinteren bliver lige så lang som de seneste par år :o)
Vi regner med at give William en cykelhjelm, han trænger til en der passer bedre og han får garanteret opfyldt sine ønsker om masser af
Sigurd får en skrivebordsplade til sin String reol, han begynder at vise interesse for at sidde og nørkle med at tegne, så det må være det rette tidspunkt at gå videre til skrivebordsfasen på hans værelse :o) Og så får han nok nogle af de fine farvecrayons som jeg har taget med på billedet ovenover
Rigtig god lørdag til Jer alle :o)
Sikke fine julegaveideønsker! Jeg har søgt med lys og lygte - efter et program til at lave en billedønskeseddel, men uden held - mon du vil fortælle, hvilket program du har brugt til at lave dine fine ønskesedler? - I så fald ville det være rigtig dejligt.
SvarSletMange hilsener
Kristina
Mange tak
SletJeg har lavet collagerne i Picasa