Giv et godt råd videre - vind 4 billetter til Legoland

Da jeg blev mor mærkede jeg øjeblikkeligt den sårbarhed der vil forfølge mig resten af livet.. Vel egentlig nok allerede i graviditeten.. Mit livssyn fik simpelthen et andet perspektiv.
Jeg blev opmærksom på de små ting på en helt anden måde. Jeg mærkede angsten tage plads et sted inde bag navlen, hvor der først voksede en lille spire, der blev til en guldklump i mine arme.

Selvom jeg ikke går rundt og er angst hele tiden vil det nok altid lure et sted dybt derinde.. Angsten for at der skal ske mine basser noget.
Vores angstcenter har været aktiveret flere gange. For et år siden mærkede vi det også tydeligt, da Sigurd brækkede den store knogle i overarmen ved et uheldigt fald.

I samarbejde med Codan Kids vil jeg gerne sætte fokus på børneforsikringer, for der er desværre alt for mange der ikke ved, at deres børn ikke er dækket af deres egen forsikring, når de er fyldt 4 år.
Men tænk nu hvis...
En forsikring er sådan en man tegner i håb om aldrig at få brug for den.
Men den er vigtig, for det hvis, kan blive til virkelighed..

Jeg vil derfor gerne give et godt råd videre, som på alle måder er velment, og det er at checke om dine børn / børnebørn / niecer / nevøer / oldebørn osv. er forsikrede, for tænk nu hvis..

Selvom det føles helt forkert at skulle tænke over hvor mange penge man kan få fra forsikringen, hvis der skulle ske noget, slemt, med ens barn/børn, så kan de penge blive ret så vigtige i regnskabet, når arbejdet ikke kan passes, der skal ekstra udstyr til, behandlinger udover det offentliges, det ord jeg næsten ikke kan tænke, men som begynder med begr...... osv...

Har du engang fået et godt råd som du virkelig manglede, som du satte pris på, som gjorde dig klogere eller hjalp dig i en svær situation?

Hvis du vil give et godt råd videre kan du være heldig at vinde 4 billetter til Legoland (2 børnebilletter og 2 voksenbilletter til en samlet værdi af 1196 kr)
(Som vi by the way er ret store fans af herhjemme, se bare her)

Og her er alle gode råd velkomne; om det så drejer sig om pletfjerning, shopping, børneopdragelse, køkkentricks eller noget helt femte, det må du selv bestemme :o)
Her er alle gode råd velkomne..

Jeg glæder mig til at læse dit gode råd og forbeholder mig retten til at tage det med i et senere indlæg, hvor jeg vil forsøge at samle de gode råd, så vi kan sprede budskaberne

Jeg trækker en heldig vinder d. 30. maj 2014 kl. 17

Rigtig god solrig tirsdag - husk solcreme (endnu et lille råd, der pt. forlænger vores morgenrutine med 10 minutter, men det kan jo ikke undlades) :o)

P.S. Jeg vil egentlig helst forkæle mine faste læsere af bloggen, så jeg vil blive utrolig glad hvis du vil følge med via Bloglovin' - du skal blot klikke her og trykke follow, så er du sikker på ikke at gå glip af updates på bloggen :o) 
Og også meget gerne følge med og dele på Facebook og/eller Instagram @Mormedmegetmere
P.P.S. Hvis du kommenterer anonymt, så husk at skrive et kendetegn, så jeg kan se at det er dig der har deltaget ;o) 
Og kigge forbi efter d. 30. og se om du er den heldige vinder. Jeg forbeholder mig retten til at trække en ny vinder hvis jeg ikke har hørt noget fra den heldige indenfor 5 dage.

Jordbær, solskin og ømme fødder

Inden jeg fik set mig om var den forlængede weekend ovre og i dag mærker jeg at jeg lever, på godt og ondt. Mandagen har sat ind som den nu kan finde ud af, med no mercy, fuld fart af sted igen..

I fredags var det et år siden min verden gik i stå og alle følelser kravlede ud og satte sig til frit skue. En dag jeg aldrig vil glemme. Den dag min far fik konstateret kræft, mine bange anelser blev bekræftet og ingen anede hvad den efterfølgende uge ville bringe..
I fredags samledes vi om middagsbordet hos mine forældre og glædede os over at det ikke endte som vi frygtede, i hvad der føles som evigheder. Vi er ikke helt i mål endnu, operation efter sommerferien lurer i baghovedet, men det er "bare" noget der må og skal overstås..

William og jeg brugte det meste af fredagen i køkkenet på at trylle første bakke danske økojordbær (yay) om til en fin fejringsdessert og bage kage til lørdagsudflugt.
Virkelig nogle hyggelige timer som jeg nød i fulde drag, og det tror jeg også han gjorde. Masser af mor/søn snak, små og STORE spørgsmål og smagsprøver undervejs ;o)

I lørdags var Anders og jeg på tur med nogen af hans kollegaer og deres koner/kærester. En dag i fuld solskin, med fodboldturnering, snak, øl og medbragt kage der var væk på 1 minut ;o)
Om aftenen var der middag, fest og dans, med vabler under trædepuderne som belønning - det fysiske bevis på en sjov aften :o)

Søndag kørte vi hjem til drengene og troede vi skulle ligge i hængekøjen mens de spillede fodbold, men.. Som om man får lov at ligge i fred ;o)
Så i stedet spillede vi fodbold, fjernede ukrudt mellem fliserne, bagte pølsehorn, gyngede, (nogen) nuppede en sen middagslur på sofaen og vi nød det skønne vejr til det sidste.
Aftenen blev brugt på fodbold i tv'et og nuggets med fritter imens. Totalt no go normalt, men indimellem skal regler bøjes og drengene synes det var et hit at få lov at sidde på gulvet og spise mens de heppede

Er du klar til en ny uge? Jeg håber at energien indfinder sig (senest) i morgen sammen med solskin og sommervejr ;o)
God mandag

Det store brag

Lørdag stod i festens tegn. Først med morgenfejring af Anders og derefter med stuen fuld af yndlingsmennesker.
Jeg havde brugt hele fredag eftermiddag og aften på at bage kager til det store kagebord. Blandt andet cheesecake, mandelmarengs og jordbærtærte
Jeg havde (heldigvis) erkendt at det ikke ville være fysisk muligt at lave al maden selv, så frokostbuffeten var bestilt udefra og det var super lækkert!

En dag med grin, klirrende glas, brummen fra fadølsanlægget, snak, knitrende gavepapir, glædestårer, taler og mæthed. Jeg kunne ikke have ønsket det anderledes og da jeg lagde hovedet på puden var jeg glad helt ind i knoglerne.

Gæsterne var inviteret til kl. 13. Vi lagde ud med velkomstdrink og rundvisning for dem der endnu ikke havde besøgt os i vores "nye" hus
Vi sang fødselsdagssang for Anders og jeg fik sagt nogle ord til min far, dog ikke uden tårer, men jeg fik sagt det jeg gerne ville. Og så sang vi "Hør den lille stær", der er min fars og min sang og som jeg nu synger for mine drenge <3

Heldigvis havde Anders sørget for fantastisk vejr, så vi havde mulighed for at trække ud på terrassen også og William stornød at der var masser af "store" at spille fodbold og dødbold med :o)

Hvilken måde at hoppe ind i 30'erne på!

En weekend jeg vil leve højt på længe :o)
Rigtig god mandag til dig

En milepæl

De af jer, der har fulgt med længe, ved måske at min kære far for snart et år siden fik konstateret kræft.

I dag skal min far have sat giftpumpen på for sidste gang og forhåbentlig skal vi aldrig slås med kemo mere – nogensinde! Eller kræft i det hele taget for den sags skyld.

Jeg har haft skrevet om mine tanker i den forbindelse et par gange før, her og her. 

”Kampen” er ikke slut endnu, men den lakker mod enden. Nu kan vi strege kemo over med den fedeste streg ever, næste skridt på listen er operation og genoptræning derefter. Og så skulle vi gerne være i mål, i hvert fald i det store hele. Og så skal sårene efter chokket ellers have lov at hele for alvor.

På lørdag, når jeg skal fejre min 30 års fødselsdag med familie og venner, skal jeg ikke være (eneste) midtpunkt hele dagen. Jeg har fået lov at låne Anders’ fødselsdag og han skal da ikke slippe helt for fejring af den grund. Derudover skal vi fejre at kemokampen er slut, for det er virkelig en ting der er værd at fejre!

De næste 48 timer skal den sidste gift ind i hans krop, og så kan han endelig få fjernet pumpen, og den tilhørende dims, der har været indopereret i mange måneder efterhånden.

Slutningen på kemokampen er en milepæl vi nok ikke lige glemmer foreløbig. 

Første milepæl var da strålebehandlingerne var overstået, dernæst 1. operation og sidenhen da ”vi” var halvvejs med kemobehandlingerne og vi kunne begynde at tælle ned, men dagens milepæl er nu noget større.

Måske det kan virke lidt vildt at jeg ligefrem føler det som om det er en kamp vi sammen kæmper, men alle der har haft kræft tæt inde på livet ved vist, at det ikke kun er patienten der lider..

Jeg er godt klar over at alt det min far har gennemgået og skal gennemgå slet ikke kan forstås for mig, der ikke har mærket det på egen krop, men jeg synes helt ærligt også det er hårdt at være pårørende! 

Der følger en ulidelig magtesløshed med, som jeg har haft svært ved at tackle. Heldigvis har jeg haft mulighed for at modellere min hverdag, så jeg har kunnet være der når der har været behov for det.

Så altså; i dag er en glædens dag! Og jeg er sikker på at min far sidder på sygehuset med et smil på læben, med overskud til at pjatte og sludre om alt og intet med de sygeplejersker der skal hjælpe ham for sidste gang. Og med en glædeståre i øjenkrogen, for er der noget der kan sætte selv den mest selvbeherskede i kontakt med sine tårekanaler, så er det kræft..

Hurra og glædelig onsdag derude – og husk at kys-kramme lidt ekstra på alle jeres kære <3

P.S. Billedet er fra i går aftes, den smukkeste himmelske ildebrand som både drengene og jeg var dybt betaget af

Lagkage med drama på toppen

I lørdags var Anders' forældre, mormor og lillesøster på før-fødselsdagskagevisit.
Jeg diskede op med jordbær/vanillecheesecake, chokoladecupcakes i miniformat, frugt og den obligatoriske lagkage. Vi havde nogle super hyggelige timer med god snak, kagesmovseri, sjov og leg.
Jeg fik også nogle virkelig skønne gaver, dem skal I nok få at se, de skal bare lige installeres først :o)

Egentlig havde jeg forestillet mig at det her indlæg kun skulle indholde lykke og lækkerier i massevis, men min mandag morgen hev mig brat ud af min lykkeboble fra weekenden.

Endnu en gang blev jeg mindet om livets skrøbelighed, da jeg havde afleveret drengene i børnehave.
Jeg var 2 millimeter fra at blive torpederet, lige ind i min side, af en bil der kom styrtende over for rødt, mens jeg holdt for grønt ude i krydset og ventede på at kunne dreje. Samtlige andre billister i krydset var vist nærmest lige så rystede som mig!

Hurra for min lynhurtige reaktion på bremsen og at jeg havde afleveret drengene, så de ikke skulle se deres mor sidde grådkvalt i bilen. Puha, chokket har ramt mig og jeg forsøger at komme over det ved at glæde mig over at der trods alt ikke skete noget fysisk med nogen.. Og sætte endnu mere pris på den skønne weekend vi lige har nydt.
Jeg nåede i et splitsekund at tænke at jeg ikke ville nå at fylde 30!

Nu vil jeg fokusere på alle de gode ting fra weekenden, forberede endnu mere fødselsdagsdims, nyde en kop kaffe og glæde mig til at kramme mine drenge senere (hvis altså jeg tør køre hen efter dem.. Men op på hesten igen må jeg vel..)

Håber I alle har haft en skøn weekend og fået en bedre start på ugen end mig