Som jeg viste i dette indlæg er Williams kalender klar til pakker. Og nu er pakkerne klar til kalenderen.. :o)
Det er altid sådan lidt svært med kalendergaver. Er det okay? Lærer man sine børn at være utaknemmelige, forvente og forkælede? Gør man dem en bjørnetjeneste?
På den anden side så kan jeg stadig genkalde den følelse af forventningens glæde fra da jeg var lille og stå op til en lille pakke hver morgen. Om det så var et lille stykke chokolade eller legetøj..
Så her hos os er der altså forskel på almindelig hverdag og december. Og egentlig er det nok mig der glæder sig allermest, drengene ved ikke at der venter 24 pakker til dem (endnu) og jeg nyder at kunne give dem det, at have muligheden for det. Det kunne også have været 24 hjemmelavede ting, hvis jeg kunne sy tøj havde jeg nok puttet det i nogle af pakkerne, måske det skal være mit nytårsforsæt..
Ligesom sidste år har jeg samlet gaver ind i løbet af året, når jeg er faldet over et exceptionelt godt tilbud, f.eks. Lego æsker til 25 kr!
Da jeg var på outletmesse sidst kom jeg forbi en legetøjsbod hvor man kunne fylde en pose med legetøj for 100 kr. Dér sikrede jeg mig lige stort set alle kalendergaverne. Der var både plads til tallerkner, hagesmække, træfigurer, piratsvedbånd, hånddukker, kalejdoskoper, puslespil, bolde, musikinstrumenter, blyanter, trædomino, snurretoppe, tatoveringer, lineal, pinball, legegulemønter osv.
Jeg har holdt mig under 200 kr pr pakkekalender og det synes jeg egentlig er helt godt. Det kan godt betale sig at være ude i god tid indimellem :o)
Jeg synes ikke nødvendigvis at drengene skal have kastet masser af store gaver i nakken hver dag, men det må på den anden side meget gerne være andet end slik og også meget gerne noget man kan bruge til noget.
Derudover får drengene ikke så store julegaver af os, de får så rigeligt i forvejen juleaften, at de ikke mangler noget og egentlig kan de slet heller ikke kapere flere pakker på en gang. I stedet får de så en cykelhjelm når de mangler, tøj osv...
Nu er alle pakkerne pakket fint ind og nummereret. Så er der bare tilbage at få dem hængt op, men det må jeg hellere vente med lidt endnu, så det ikke frister små pilfingre over evne :o)
Hvad er din holdning til kalenderpakker?
Jeg har det fuldstændigt ligesom dig med december og kalenderpakker.
SvarSletSidste år bestemte jeg mig for, at jeg skulle "samle" gaverne ind i løbet af året, men når jeg faldt over nogle ting i marts, så synes jeg alligevel, at det var svært at vurdere, om det "var noget". Det handler selvfølgelig om at yngste-knægten kun er 1,5 år nu og mest får kalenderen, fordi storesøster på næsten 4 synes, at det er mærkeligt (og lidt uforklareligt...!), hvis julemanden kun kommer med hverdagsgaverne til hende... Jeg startede dog op i september, og mangler nu kun nogle stykker. Jeg elsker morgenstemningen i december!
/tina
Tak for din kommentar Tina. Dejligt at læse hvordan andre gør og har det med det. Jeg er også helt vild med morgenstemningen i december - ja i det hele taget vild med stemningen i december :o)
SletJeg har det på samme måde! Jeg syntes ikke børn skal have i overflod og bryder mig ikke om jo større jo bedre! Men jeg har selv gode minder fra barndommens december og herunder også pakkekalender! Mange af disse minder vil jeg gerne give videre!
SvarSletJeg har også samlet ind til pakkekalenderen næsten hele året og det er en blanding af loppe fund og gode tilbud! Så herhjemme har den også kostet ca. 160kr.
Julegaver har vi købt på tilbud til 79. Til lillebror der er en måned til december er der ikke andet end mælk og masser af kys;)
Tusind tak for din kommentar. Minder gør meget :o)
SletJeg har det ligesom dig med at jeg kan huske den skønne december måned, hvor der lå en lille gave hver morgen. Derfor kommer nissen med gaver her hele julemåneden! Det skal bare være lidt anderledes. :-)
SvarSletTak for din kommentar Lola. Ja der må gerne være lidt forskel på hverdag og "jul" :o)
SletFørst og fremmest kan vi starte med at konstatere, at du er meget længere end mig. ;) Jeg er sikker på, at tingene faldt i god jord.
SvarSletJeg er altid i sådan et dilemma, når det kommer til pakkekalenderen. Fordi jeg kan lige visualisere overgearede skuffede børn den 25. december, hvor der efter næsten en måned ikke er pakker. Jeg vil helst heller ikke fylde huset op med en pokkers meget småt plasticdims eller bruge en formue. Men jeg kan også tydeligt huske forventningens glæde over julesokken, da jeg var barn - og det vil jeg gerne give videre. Så jeg synes det er lidt en kunst at finde på fine brugbare ting, som ikke bliver for dyrt.
Pakkekalenderen herhjemme bliver lidt en blanding af ting. Så længe de er små kan jeg jo slippe afsted med næsten hvad som helst i sokken, så ind til videre er der sugerør i fine farver, udekridt, sæbebobler, hjerteudstiksforme, pixibøger, klistermærker mm. Måske kommer der også tandbørster, undertøj og andre ting de ellers alligevel skal have. :) Er ret tilfreds med at vi bruger julesok for så skal alt ikke være klart til 1. december.
Tak for din kommentar og dine tanker Maiken. Jeg har det mere eller mindre som dig. Jeg er slet heller ikke til ubrugeligt plasticdims, derfor bliver nogle af gaverne også lidt større, så der kan komme en god bog ud af det eller lignende. Men der kunne også sagtens have været praktiske ting som undertøj, strømper eller lignende i pakkerne.
SletDe sidste par år har William fået pakkekalender, i år er første gang for Sigurd. William har aldrig brokket sig d. 25. Han har også været rigtig god til at lade pakkerne hænge og har aldrig snydt og pakket op før tid eller lignende :o)
Jeg fik selv pakkekalender, da jeg var barn, og jeg elskede det! Selv en pakke rosiner kunne jeg blive glad for.
SvarSletDa min datter var 2½ fik hun pakkekalender for første gang. Først der kunne hun forstå, at der kun skulle åbnes én pakke om dagen :-). Pakkekalenderen hang på hendes værelse, og det kunne hun sagtens styre. Efter nogle år gik vi over til adventsgaver, men da hun tog å efterskole, ville hun gerne have pakkekalender igen og har fået det siden. Nu er hun 19 og flyttede hjemmefra i sommer. Hun har dog ønsket sig en pakkekalender alligevel. Og det får hun :-)
Kh Lotte
Tak for din kommentar Lotte. Hvor lyder det bare hyggeligt. Der er bare noget særligt over at vågne hver morgen og pakke en lille ting op. Og ja, rosiner var også et hit i pakkekalenderen da jeg var lille :o)
SletMin lillebror bor alene og i år har jeg også lavet en lille pakkekalender til ham, så han har den at stå op til eller komme hjem til hver dag :o)
Jeg glæææææder mig til Thea bliver ældre - nu er hun 4 mdr og skal ikke ha en pakkekalender i år :(
SvarSletMen kan godt se dilemmaet, det tager jeg til den til ;)
AK
Tak for kommentaren AK. Ja det er lidt et dilemma men indimellem skal man bare følge sit hjerte ikke?
SletJeg synes det er helt okay. De færreste børn er vel super-krævende når det kommer til kalendergaver - det er vidst mest af alt bare glad for at der er noget at pakke op, om det så er en pakke rosiner.
SvarSletSynes det er sejt, at du har holdt det på under 200,-. Jeg har givet lidt over 600 kr for min kærestes pakkekalender (men okay, han ville nok ikke blive HELT så hyper over en pakke rosiner ;))
Vores søn kommer også til at få dem når han når det alder, hvor det giver mening (han er 5 1/2 måned og i højdepunket i dag var at gnave i papir) så jeg stemmer helt klart for.
Tror jeg glæder mig mere end han kommer til :P
Tusind tak for din kommentar. Jeg tror også jeg glæder mig mere end drengene - næsten ihvertfald :o)
SletJeg syntes pakkekalendere er helt i orden og husker selv tydeligt hvor meget det betød at vågne til en lille gave hver morgen :o)
SvarSletSeje, billige og aldersvarende gaver du har fundet.. Jeg syntes August (7 år) bliver sværere efterhånden men Silke (12 År) bliver nemmere og nemmere, der kan jeg slippe af sted med at købe en pakke øreringe (med 9 stk) i HM til 30 kr og dele den i 3. Faktisk købte jeg nogle på tilbud i sommers til 10 :o) Herhjemme kan en pakkkekalender også sagtens være med et par strømper eller underbukser med ynglings figuren :o)
Tak for din kommentar Katja. Der kunne også sagtens have været praktiske ting i pakkekalenderen hvis ikke jeg var faldet over det gode tilbud, men en tallerken er vel også på en måde en praktisk ting. Og det samme med bøger, det er jo ikke ligefrem fordummende ihvertfald :o)
SletMine drenge får også pakkekalender, men der er ikke pakke til dem begge to hver dag. Nogle dage er det kun den ene, som får noget, fordi så håber jeg, at de kan lære at glæde sig på hinandens vegne. Nogle dage er det også fælles gaver, som f.eks en pakke sugerør eller en bog. Og så plejer der også at være dage, hvor der er gaver til en af os forældre. På den måde er det ikke så mange gaver det drejer sig om, og så kan jeg undgå alle de små dimseting, som vi ikke får brugt. I år er dem hjemmesyet tøj, kreating, bøger, lidt legetøj, gode tusser, balloner og fodboldkort (som er det store hit for tiden). Jeg synes faktisk at det fungerer rigtig godt at de får gaver på skift. Nogle dage får de også begge to en ting.
SvarSletTak for din kommentar Karen. Det lyder som en rigtig god løsning. Jeg har også overvejet om jeg skulle lave en pakkekalender til deling til de to, måske det bliver sådan næste år. Måske det var blevet sådan i år hvis ikke jeg var løbet ind i det gode tilbud med fine sager til næsten ingen penge.. Jeg kan også håbe på at jeg når at lære at sy tøj til dem (og "få" en overlocker) inden næste jul :o)
Slet