onsdag den 30. november 2011

Kalenderpakke-juletræ

I år skal William have kalenderpakker for første gang..
I stedet for at bruge dem Anders og jeg fik pakker på da vi var små, har jeg valgt at starte en ny tradition...

For et par år siden forelskede jeg mig i de efterhånden "berømte" pinde-juletræer, men jeg synes at 1000-1200 kr er alt for meget at give for noget der kun skal frem 24 dage om året..

Jeg har, siden jeg så dem første gang, tænkt at "det må jeg da også kunne finde ud af at lave" og i år skulle det så være..
I weekenden fik vi købt ind til det og havde gang i "julemandens værksted"

Da det efterhånden også er en tradition at jeg laver en pakkekalender fra min far til min mor, valgte jeg at lave 2 stk så min mor også kan nyde et lille kalenderpakke-juletræ i december :o)

Så nu står der to kalenderpakke-juletræer og venter på at blive ribbet dag for dag :o)
Psst - hvis du også har lyst til at give dig i kast med et lille rundstok-juletræ kommer der asap en lille DIY - juletræet behøver jo ikke være til pakker.. Julepynt vil også klæde det vældig godt :o)

Jeg har ikke nået at male det i år, men næste år til jul tror jeg ikke det er træfarvet længere ;o)

tirsdag den 29. november 2011

Voksentid..

.. havde Anders og jeg i lørdags.
Mine forældre passede drengene så vi kunne tage et smut til Aarhus og hente et par stole vi havde fået bestilt hjem hos HAY.
Og da vi nu var derinde røg der lidt mere med hjem...

En Donna Wilson tallerken og en Astack lysestage.. Og så noget cool snor i total neon orange som jeg tror skal bruges til nogle ophæng herhjemme på et tidspunkt..
Vi var også et smut forbi Ridehuset til årets julemarked og jeg kunne ikke stå for en lille klovn og en sød sød isbjørn på toppen af en isblå klode...

Efter lækker frokost på Grappa ved åen (ender altid med at spise dér.. måske man snart skulle forsøge sig et andet sted :o)) kørte vi ud til min søde "gamle" veninde for at se hendes nybyggede (super lækre) hus..

Da vi kørte hjem var det allerede mørkt igen.. Heldigvis havde vi fået middagsinvitation fra mine forældre, så vi slap for at skulle hjem til gryderne - vi kunne bare sætte os til bords!
Virkelig luksus med bedsteforældre lige om hjørnet! Tak mor og far ;o)

søndag den 27. november 2011

Glædelig 1. advent

Øv hvor går sådan en weekend bare hurtigt..
Vi har haft fart på alle dage, men hygget os imens :o)

William sov hos mormor og morfar i nat, så Sigurd vågnede først lidt i syv (han plejer at vågne lidt i seks når storebror står op og begynder at larme)
A og jeg startede morgenen med nybagte boller og en kop kaffe, og da ovnen alligevel var varm fik jeg bagt 2. omgang pebernødder for 1. er allerede spist..
Og mens Sigurd sov formiddagslur fik jeg pakket alle Williams kalendergaver ind..

I eftermiddags fik jeg lavet adventsdekorationer til os og mine forældre. I år har jeg droppet de traditionelle kranse og i stedet lavet dem på fade med pynt fra skovturen..
Vores advents"krans"
Mine forældres..
William og Sigurd fik adventsgaver af mormor og morfar. William fik en betonkanon og han blev mægtig glad... men da han så Sigurds store kasse sagde han til Sigurd "Her Sigurd, du må låne min betonkanon, så leger jeg med din" og så gik han ellers i gang med at pakke op..

Sigurd var heldigvis tilfreds med at få en papkasse ;o)
For William indtog gaven med det samme..
For at det ikke skal være løgn fik jeg også skønne pakker..

Og med orkan udenfor blev det til klar suppe med kyllingeboller (fedtperler på toppen, grøntsager og hvad der ellers hører sig til.. :o))

God 1. søndag i advent til Jer alle!

torsdag den 24. november 2011

Go'e (peber)nødder..

Står du og mangler en opskrift på lækre pebernødder, kommer hér en

Ingredienser:

275 g hvedemel
125 g sukker
125 g margarine / smør
1 æg
1/2 tsk stødt ingefær
1/2 tsk stødt kanel
3/4 tsk stødt kardemomme
1/4 tsk stødt hvid peber
1 tsk bagepulver

Sådan gør du:

* Rør sukker og margarine sammen
* Tilsæt ægget og rør sammen
* Bland krydderier og bagepulver med mel, put det i sukkerblandingen og ælt det hele godt sammen
* Rul dejen til fingertykke pølser og skær i små stykker, som rulles til kugler
* Put kuglerne på bageplade med bagepapir og tryk dem let

Bagetid: Ca. 10-12 min ved 200 grader (180 grader varmluft) til de er gyldenbrune

Afkøl og put på dåse ;o) MUMS

God fornøjelse med (jule)bagningen

mandag den 21. november 2011

Er der grænser for..

.. hvad mursnor kan bruges til?
Lækre farver ikk?

I dag fik fuglene lidt at tygge på og også lidt at kigge på mens de gumler...

søndag den 20. november 2011

Det var søndag og..

.. familien sku' i skoven..

For at samle ind til et par adventsdekorationer..
William hyggede sig med at samle kogler og pinde og Sigurd nød udsigten fra farmands ryg..
I aften er manden til fodbold så drengene og jeg fik risengrød :o)
(Det er han nemlig ikke så pjattet med så det er med at få det sat over når han alligevel ikke spiser med hi hi)

Rigtig god søndag aften..

lørdag den 19. november 2011

Weekendhygge

Jeg elsker weekender hvor vi alle 4 har tid til at være sammen og skrue helt ned for tempoet og bare være...

I går eftermiddags hyggede Willi og jeg i køkkenet med at bage pebernødder og lave aftensmad mens A og S legede på gulvet.

Fra det øjeblik duften af pebernødder bredte sig i huset blev jeg ramt af jule-feber. Jeg er SÅ klar til at jule-hygge nu!
Anders synes vist det er lige tidligt nok endnu, men jeg tror snart ikke jeg kan holde det tilbage længere.. :o)
Aftensmaden stod på krebinetter med tilbehør og det gik rent ind hos drengene :o) (Dem alle 3)
William var med ved slagteren og købe kød i går (han har efterhånden lært at man får en pølse hvis man smiler sødt til slagteren, så det vil han gerne med til :o))

I morges hyggede vi med friskbagte boller og i formiddags var Willi og A til indendørs fodbold for første gang mens Sigge og jeg var på barselsbesøg.

I aften skal vi til middag hos mine forældre hvor også min farmor, faster og hendes mand kommer. Det skal nok blive rigtig hyggeligt :o)

God weekend til Jer derude..

torsdag den 17. november 2011

Hjernevasket..

..er, hvad jeg er...

Forleden, da jeg kørte på motorvejen på vej til arbejde, tog jeg mig selv i at sige "Se dér, en gravko" med stor entusiasme i stemmen - for så at "opdage" at jeg jo faktisk, egentlig er alene i bilen!!
Og det er ikke første gang det sker...

Min hjerne og mine øjne er simpelthen blevet tunet ind på maskiner af alle slags. Og spørger du mig hvad forskellen er på en gummiged og en gravko så kan jeg svare...!
Ord som "dumper" og "betonkanon" er også blevet en del af mit - daglige - ordforråd..

Altsammen noget William kan tage æren for..
Men også noget jeg ikke lige havde set komme, før nu, hvor jeg sidder og efterhånden er 3 1/2 år gammel som drengemor...

Funny things happen..
Og som jeg læste på bagsiden af Ørkenens Sønner's program i tirsdags:
"Man bliver ikke gammel af at grine, men når man stopper med at grine bliver man gammel"

søndag den 13. november 2011

Stumpemarked

I går var jeg et smut forbi stumpemarkedet i MCH Herning. 4 haller fyldt med lopper fra kræmmere og private.

Der var MANGE ting at se på og noget for enhver (tror man kan finde ALT derude..)
Jeg kunne nok have brugt hele dagen på at gå og kigge, men det havde jeg ikke tid (eller penge) til :o)

Lidt fik jeg dog med hjem.. Og med lidt prutteri og tålmodig søgen kan man virkelig gøre nogle gode fund til ret så gode priser..

En fin Bjørn Wiinblad krukke..
Et par porcelænsdådyr til samlingen. Den hvide er fra Lyngby porcelæn og den fandt jeg til 1/3 af prisen i forhold til første sted jeg så (og forelskede mig i) den
Måger til samlingen.. En del kræmmere solgte (billigt) ud og det benyttede jeg mig af, så jeg kunne få suppleret samlingen lidt med nogle gode store skåle og fade :o)
En Mummi skål jeg ikke lige har set før..
En fin lille tallerkenrække der skal have plads over W's Brio komfur, en gul legetelefon magen til den jeg havde da jeg var barn og et skilt jeg fik med i handlen (men som jeg ikke lige ved hvad skal bruges til endnu..)
Da jeg kørte hjem derfra kl. 11 glædede jeg mig over at jeg var taget derud lidt i ni, for da jeg kørte var der fuldstændig fyldt med mennesker, og så bliver det temmelig uoverskueligt synes jeg..

Rigtig god søndag..

lørdag den 12. november 2011

Broderi til fødderne..

For noget tid siden købte jeg en fin lille skammel i en genbrugsbutik, men stoffet foroven trængte mildest talt til at blive skiftet ud..

De sidste par aftenen har jeg haft tid til at sy lidt på projektet, og i dag fik jeg betrukket skamlen..
Jeg har valgt at iføre den et farverigt citat..

Nu mangler den bare et par fødder der trænger til lidt afslapning..
Og nu hvor det er begyndt at være temmelig fodkoldt er Sigge blevet iført disse søde futter som min mormor har lavet til ham i fødselsgave. Synes de er så kære :o)
I formiddags "fik jeg lov" til at smutte forbi Stumpemarked i MCH. Fandt nogle fine ting som jeg vil vise frem senere :o)

Nu vil jeg gøre mig klar til fest i aften :o)

torsdag den 10. november 2011

Velkommen jul!!

Årets første ris a la mande...

Mmm
(men dog ikke helt på højde med den hjemmelavede :o))




- Posted using BlogPress from my iPhone

mandag den 7. november 2011

Tapetnørkleri

I går fik jeg tapetseret en væg på Sigurds værelse - helt alene :o) (ja, jeg er lidt stolt)
Jeg har haft tapetet liggende i halvandet år, så nu måtte det være tid!
Og det viste sig faktisk at være rimelig lige til og tog ikke særlig lang tid, så jeg skulle have gjort det for længst (Men bagklog kan man jo altid være ;o))

Jeg ville gerne have taget billeder af det i dagslys, men da jeg er på arbejde i alle døgnets lyse timer (!!!) er billederne desværre ikke så gode..

For et par uger siden købte jeg en slagbænk billigt i trævarefabrikkernes udsalg - den var sat ned fordi den havde en skramme (som nu er dækket af tapet)

I går fik jeg også malet den en sidste gang og om aftenen da den var tør, blev den iklædt tapet.. Pyh det tog sin tid, men jeg er egentlig ret tilfreds med resultatet.

Tapetet er fra Ferm living.
De tre små figurer ovenpå har jeg skåret ud af det ene tapet og tapetseret på det andet...

Nu er den klar til drengenes vintertilbehør ude i gangen..

Og til sidst et billede af en meget træt fyr der faldt i søvn på gulvet på vej ind i seng...
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...