For et par uger siden fik jeg en mail med en udfordring, der går ud på at sænke vandforbruget herhjemme med 20% over 4 uger.
Umiddelbart tænkte jeg at det kunne blive svært at reducere det med 1/5, da jeg egentlig synes vi allerede gør meget for at spare på vandet. På den anden side er der vel nærmest altid noget ekstra man kan gøre.
Jeg besluttet hurtigt at det er en udfordring der er værd at tage op, for vand er ikke ligefrem gratis og vel egentlig heller ikke noget man bare kan tillade sig at nyde godt af i overflod hvis der også skal være til vores børn, børnebørn og oldebørn..
Undersøgelser viser nemlig at 2/3 af verdens befolkning risikerer at mangle vand i 2025. To tredjedele! Det er altså mange!
Da vi på et tidspunkt havde en vandskade og vandet var lukket i flere dage mærkede vi helt tydeligt hvordan det må være ikke at have adgang til vand.
Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg gik hen og åbnede for vandhanen for at tage mig et glas vand eller vaske fingrene.
Ingen vand i toiletterne, intet brusebad, ingen vand til madlavning eller opvask..
Da vi flyttede til vores nye, gamle hus for et år siden skiftede vi de to gamle toiletter ud til nogle der bruger meget mindre vand. Det kan ses på vandforbruget!
Når nu vi har sagt ja til at forsøge at nedsætte vandforbruget med 20% har vi måttet kigge alle (vand)rutiner igennem fra ende til anden.
Vi har en opvaskemaskine der sparer på vandet, men måske vi kan fylde den endnu mere op inden vi tænder den..
Det hænder at vi køber en flaske vand når vi er på tur, måske vi kan blive endnu bedre til at huske drikkedunkene. For det er ikke kun det vand man kan måle på sin egen vandregning der kan spares på, det koster også masser af vand at producere vand på flaske og det samme at producere benzin til bilen
Vandet i bruseren på 1. sal kan indimellem tage lidt tid om at blive varmt, så nu har vi en spand stående som vi kan fylde det kolde vand i og derefter bruge i toilettet..
Kan vi på nogen måde hjælpe drengene med ikke at spilde og svine tøjet til så det ikke skal vaskes helt så ofte? (denne her bliver svær, to børnehavebørn giver SÅ meget vasketøj...!)
Denne udfordring har givet anledning til at snakke med drengene om vandforbrug og den selvfølgelighed det er for os at kunne tage et glas vand når vi er tørstige, kunne trække ud i toilettet eller gå i bad når vi trænger. William har en tendens til at åbne HELT op for vandhanen når han vasker fingre, det øver vi på at undgå nu.
Derimod kunne ingen af os finde på at lade vandet rinde mens vi børster tænder..
Det er Electrolux der står bag udfordringen og opfordringen om at sænke vandforbruget.
Electrolux har i snart 25 år arbejdet målrettet på at nedsætte vandforbruget, f.eks. bruger Electrolux' opvaskemaskiner minimum 40% mindre vand end de gjorde for 10 år siden.
I år er Electrolux blevet en del af Global 100 der indbefatter de 100 mest bæredygtige virksomheder i verden og i 2012 blev de udpeget af Clima Counts som en af verdens førende virksomheder til at sætte fokus på bæredygtighed.
Med denne kampagne ønsker de at nå ud til det sidste led, altså os forbrugere, med en appel om at gå med i kampen om et mere bæredygtigt vandforbrug..
Electrolux har udarbejdet en app hvor du kan teste YourWaterMark
Jeg scorede 4 (ud af 10 hvor 1 er bedst) Hvad med dig?
Derudover kan du finde masser af gode spareråd på Facebook siden og sende tippet videre :o)
Har du gode tips og ideer til at spare på vandet, er det slet ikke noget du tænker over eller tror du også der er et par steder hvor du kan sætte ind?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar