søndag den 13. oktober 2013

Æblesnitter forklædt som Mumi


En efterårsferie(søn)dag som i dag kalder næsten på mumi snitter, ik?
Vores æbletræ bugner stadig og vi har ikke fået plukket dem alle ned endnu og gemt væk i kasser..
Apropos mit æbleindlæg forrige uge kommer her endnu en opskrift med æbler :o)

Jeg har tryllet en klassiker, nemlig hindbærsnitter, om til æblesnitter og jeg vil vove den påstand at ingen herhjemme sidder og savner hindbærsmagen når de sætter tænderne i disse :o)

Mumi udstikkerne kom på arbejde, der blev dog også lavet nogle almindelige runde til dem der ikke har lyst til at sætte tænderne i en mumitrold :o)
Du kan læse mere om udstikkerne i dette indlæg

Selve snitte-dejen er simpel og forholdsvis enkel at gå til:

Du skal bruge
70 gr. flormelis
1 tsk. vanillepulver eller en halv vanillestang
150 gr. blødt smør
250 gr. hvedemel
1 tsk bagepulver
1/2 dl. vand

Glasur af flormelis og vand
Æblemos (I disse tider har jeg for det meste æblemos på lager i køleskabet, du kan se hvordan jeg laver den her i dette indlæg)

Sådan gør du
Ælt flormelis, vanille, smør, bagepulver og hvedemel sammen. Saml dejen med vandet og ælt den smidig og glat. Pak den ind i film og sæt den i køleskabet 1/2 time

Tænd ovnen på 190 grader.

Del dejen i 2 eller 3 stykker så du ikke skal arbejde med for stort et stykke ad gangen. Rul dejen ud til en tykkelse på ca. 3 mm. Udstik mumi'er, cirkler, næsehorn eller hvad du lyster :o) Husk at der skal være min. 2 ens af hver (en til bund og en til top)
Sørg for at vælge udstikkere der har ca. samme størrelse, ellers kan det være svært at bage dem sammen da nogle så bliver hurtigere færdig end andre

Læg figurerne på en bageplade med bagepapir og bag dem i ca. 8-12 minutter alt efter størrelse. De må gerne virke lidt halvbagte, hvis de får for meget bliver de helt sprøde

Når kagerne er afkølet en smule puttes æblemos på den ene del og den anden placeres ovenpå. Lav glasur af flormelis og lidt kogt vand og smør ud ovenpå. Drys evt. med frysetørrede hindbær, krymmel, hakkede pistacienødder eller hvad du lyster. Lidt fint lakridspulver vil også gøre sig godt i samspil med æblerne :o)

Nyd de nybagte snitterne i godt selskab med en god kop kaffe, the eller kakao


Rigtig god efterårssøndag til Jer alle

10 kommentarer:

  1. Fantastik ide med æbler istedet for hindbær :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Katja, ja det smager faktisk ret godt hvis jeg selv skal sige det (og det skal jeg jo) :o)

      Slet
  2. De skal prøves. Må jeg spørge, hvor du har udstikkerne fra?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja der er link til dem i dette indlæg
      http://mormedmegetmere.blogspot.dk/2013/03/n-e-w-i-n-og-en-vinder.html

      Slet
  3. De er så fine de mumi kager (-;

    SvarSlet
  4. De er fandme bedårende!

    - Kit

    SvarSlet
  5. Hvor er de søde. Der er et eller andet mellem mumi og æbler der bare rimer...

    Hav en dejlig ferieuge.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...