Anders har ikke haft ferie og har haft vagt det meste af de to weekender og nogle dage i løbet af ugen, men drengene og jeg har hygget stort. Nattøj til langt op af formiddagen, hjemmebiograf, perleplader, fodbold i haven, hjemmebag og cykelture.
William stod selv for at lave en græskarlygte i år og han var temmelig stolt. Sigurd og William har siddet sammen, tæt op af vinduet, og kigget ud på den efter mørkets frembrud og fniset sammen :o)
De har virkelig nydt hinandens selskab; hver morgen når Sigurd vågnede gik han ind til William og lukkede døren og så var de ellers i gang med at lege bamsedoktor, læse højt for hinanden, lege med Lego osv.
At ligge og lytte til de to snakkehoveder der griner og sludrer er en fantastisk måde at vågne på!
En tur i Legoland (sammen med resten af Danmark, Sverige, Tyskland og Norge) blev det også til. Sigurd stornød Duploland og så var vi så heldige at de er startet på at bygge næste års nye forlystelse, hvilket betyder masser af maskiner, specielt en gravko på overarbejde som Sigurd iagttog stille og med kinderne mod hegnet i lang tid :o)
Vi har været på familiefrokostvisit, min morfars søster og børn var "hjemme" fra New Zealand. Det er mange år siden sidst, så der er sket meget :o)
William vil helst af sted med butterfly under hagen når vi skal til "fest" og det får han da lov til, jeg synes det er så sødt og skægt at han selv vælger det :o)
Mormor (og Morfar) leverede Lego æsker og så måtte vi i gang med at samle. William kan næsten selv samle store kasser med små sager, jeg er stadig helt imponeret over det selvom jeg har set det flere gange efterhånden :o)
Nå, mandagen kalder og det er egentlig også helt okay. Jeg kan nu også godt lide hverdagen, men det er da dejligt at have gode minder at tænke tilbage på :o)
Håber også I alle sammen har nydt ferien hvis I har været så heldige, om ikke andet så haft en god weekend?
Det ser da virkelig ud til at i har hygget jer, ud fra dine fine billeder, hvor du virkelig har fanget en masse dejlige øjeblikke.
SvarSletHverdagen rammer altid lidt hårdere end man regner med - håber det går :)
Ja vi forsøgte at få det bedste ud af hver dag :)
SletSå skønne billeder, jeg elsker bare din vinkel altid:)
SvarSletHav en dejlig dag:)
og forresten den perlebordskåner.... så skøn:)
SvarSletDet vil jeg lige huske:) tak for inspirationen:)
Tusind tak Vicky, virkelig dejlige kommentarer som jeg sætter stor pris på
SletRigtig god weekend
Årh nogle dejlige billeder. Den perleplade bordskåner er godt nok flot. Tak for inspiration. Hvor mon du køber perler? - bare i panduro?
SvarSletTak for de flotte ord Simone. Ja jeg køber hama perler i Panduro, Føtex, BR osv. Tit køber jeg et lille lager hvis de er på bud :)
SletWilliam er lækker med butterfly :o) og sikke dygtig han er hvis det er hans græskar..
SvarSletSom altid fantastiske og hyggelige billeder du har taget :o)
Tak for din søde kommentar Katja. Jeg synes også han er lækker - også med butterfly ;)
SletHvor dejligt at de to brødre hygger sig så meget sammen :-) Kan godt forestille mig at det er en skøn måde at vågne på ;-)
SvarSletJa det betyder virkelig bare alt <3
SletSikke en skøn ferie I har haft og dejlige billeder:-)
SvarSletTusind tak Marianne og tak for din kommentar
SletJeg kender ingen som jer, som er mega gode til at hygge omkring jeres runde spisebord... Maden, hyggen, glæde, stemning, man kan simpelthen mærke stuens lune varme og stemningen helt her ud på den anden side af computerskærmen...
SvarSletJeg har sagt det før, så nu igen, skønne skønne billeder.. Elsker dine stemningsbilleder og billeder af det lækre mad...
God efterårsaften - Karina
Wow Karina, tusind tak for din flotte kommentar, den er gemt et sted langt inde <3
Slet