Lørdag havde jeg en bod på et loppemarked, det gik over al forventning, skønt at få ryddet godt ud i gemmerne. Om aftenen var jeg helt bombet efter 6 timer med fuld fart på, så jeg orkede ikke at lave andet aftensmad end tapas, men det var nu også en succes.
Og så liiige en omgang æblecrumble til dessert, det var jo lørdag :o)
Søndag startede stille ud med morgenhygge. Det sker en sjælden gang at vi får rundstykker fra bageren, jeg er for det meste for nærig til at betale så meget for en gang "luft", men i søndags skulle det til :o)
Jeg går og gør mig en masse indretningstanker for tiden og i går fik jeg ryddet op og startet op på en større omrokering. Det bliver rigtig godt, alle herhjemme er allerede meget glade for de små ændringer der er sket indtil videre. Jeg håber at denne uge kan rykke endnu mere..
William bestilte pizza til aftensmad og det ønske opfyldte jeg - men så skete det, dér midt i pizzaspisningen; Min mor ringede. Min far har haft det skidt siden han kom hjem sidste mandag, og nu havde han fået feber så han skulle indlægges i Aarhus..
Jeg havde set frem til en stille aften på sofaen med Anders og 2. afsnit af Broen II, men sådan gik det langt fra.. Jeg kørte til Aarhus med min far og mor, dér sad vi så i bilen, 3 voksne mennesker med tårer trillende ned ad kinderne. Ventetid på sygehuset før vi kunne få ham installeret, det føltes som om jeg havde glemt noget da vi gik derfra.. Da jeg lå i min seng lidt i midnat havde jeg svært ved at falde i søvn..
I dag skal jeg på spændende besøg i Aarhus, det kan heldigvis kombineres med sygehusbesøg og så krydser jeg fingre for at han snart bliver helt sig selv igen og kommer hjem..
Da jeg forleden tog mig sammen og kom til tandlægetjek, selvom jeg hader det, slap jeg derfra med ene gode nyheder og 0 huller. Det har jeg fejret med at forkæle mig selv med en firkløver som jeg håber på vil bringe masser af lykke og held med sig, og den skal selvfølgelig sidde i mit øre i dag..
God mandag til dig. Jeg håber din weekend har været alt det du kunne ønske og lidt mere til :o)
Åhhh, mange tanker til dig og din familie. Jeg håber, at din far hurtig bliver feberfri og kan udskrives. Og ellers, dejlige billeder som altid.
SvarSletMange tanker herfra! Rigtig god bedring til din far!
SvarSletRigtig mange tanker herfra til dig. God bedring med din far!
SvarSletHilsen Heidi
Min første tanke da jeg scrollede igennem billederne var; MUMS for en weekend - det ser godt nok lækkert ud!
SvarSletMen desværre har weekenden jo så ikke været udelukkende "lækker". Mange tanker herfra og de bedste ønsker om bedring til din far.
Kh.
Rikke
Sikke et rørende indlæg. Alle mine tanker går til dig og din kære far.
SvarSletTusind tak for hyggeligt selskab idag, er meget glad for at have mødt dig.
De kærligste hilsener
Louise
Øv, jeg xxx fingre for, at din far snart får det bedre, og at I får lidt gode nyheder på den front ♥
SvarSletOg ellers lækre billeder af skøn mad og smukke omgivelser, som forhåbentlig kan være med til at lede dine tanker lidt på afveje, for det tænker jeg, at du må have brug for for at kunne holde det hele ud...
Knus og kram herfra
KH
Laila
Er vild med kigget til jeres stue, der skal vist tages lidt flere billeder den vej ;0)
SvarSletRigtig mange knus og god bedring til din far
Sikke noget. Masser af tankerne til din far - resten af weekenden lyder ellers dejlig, og jeg håber den nye, fine firkløver får heldet til at vende (:
SvarSlet- Anne
puhaaa aldrig sjovt med sådan én opringning!
SvarSletEr i samme ombæring nødt til at spørge dig om dine små (mange) puder er til salg, - er vild med mops-hvalpe puden !
// Rikke //
rikkeriks85@gmail.com