Vi startede weekenden godt, drengene og jeg. Anders var desværre på arbejde og både jeg og drengene var vist temmelig trætte efter en hård uge, så jeg bagte pizzaer som vi indtog på gulvet i stuen som picnic. Drengene fik store øjne og brede smil da jeg introducerede dem for mine tanker, det var faktisk rigtig hyggeligt :o)
Lørdag aften fik vi risotto med kylling og squash. "Risengrød med kød" som drengene kaldte det. Mums, det er jeg altså pjattet med, det er en god lørdagsret at lave, når der er tid til at sippe lidt vin mens man rører rundt og sørger for det hele :o)
Æbletræerne udenfor er blevet plyndret endnu engang. Både så vi kunne få afprøvet vores nye juicer og så der kunne blive lavet "mormor"dessert med et twist. Mmm jeg elsker altså danske (økologiske) æbler!
I går startede vi dagen med friskbagte boller og thebirkes, som vi tog om til mine forældre og spiste. På vejen afleverede vi en omgang til farmand, der igen havde vagt..
Det er både lækkert og farligt at have en nem, koldthævet opskrift på thebirkes i baghånden :o)
Sidste weekend var jeg i gang med at male på tøj, Sigurd fulgte nøje med undervejs. Håber ikke han har fået nogle gode ideer :o)
I går fik drengene noget af det på, Sigurd var vildt imponeret over at have maling på tøjet... Det gik vist egentlig rent hjem hos dem begge, så jeg må se at få strøget det sidste
Rigtig god, ny uge til Jer alle. Jeg er spændt på hvordan min bliver, der er vist et par forhindringer på vejen..
Der skal så lidt til for at bryde normerne, og gøre noget ekstra hyggeligt. En indendørs pizza-picnic kan jeg kun forestille mig er et hit.
SvarSletIgen, det må altså være godt at være på kost hos dig Pernille. Motiveret af insta fik jeg også lavet æblekage, men bare med et lidt andet twist. Ret lækkert.
Det er fine trykkerier på tøjet, men jeg krydser nu fingre for, at de ikke bliver inspireret og supplerer op med at male på tøjet selv. :D
God uge til dig trods eventuelle forhindinger. :)
Tusind tak for din søde besked Maiken
SletDet er sjovt at opleve deres overraskelse over selv "små" ændringer, indimellem skal der så lidt til for at skabe noget stort for de små :o)
Sikke nogle flotte tryk du har fået lavet på drengenes tøj og dejligt de syntes det samme :0)
SvarSletHvor hyggeligt med picnic i stuen og hjemmelavet pizza er jo altid skønt.
Jeg håber du får en fantastisk uge sammen med dine kære.
Tusind tak Katja!
SletÅh, det ser skønt ud! :-)
SvarSletTak :o)
SletNogle af de barndomsminder jeg husker bedst er lige præcis når normen blev brudt!
SvarSletStruktur og genkendelighed er helt sikkert godt for børn, men der skal også være plads til picnik i stuen og andre sjove indfald!
Der er ko så sjovt at de næsten hviner ved tanken;)
Ja det er skønt med lidt forandring indimellem. Jeg tænker også, at det at de tager det som en god ting når man bryder normen lidt må også være tegn på at de har gode faste rammer og derfor kan overskue at der indimellem laves lidt om :o)
SletSom altid dejlig mad og skønne billeder. Vil du dele opskriften på kartoffelpizzaen og risottoen?
SvarSletDu er super dygtig til at inspirere. Tak for det.
Tusind tak for din søde besked og fordi du tog dig tiden til det. Det varmer.
SletRisottoen kom på her:
http://mormedmegetmere.blogspot.dk/2013/09/risotto-med-kylling.html
Der er flere der har efterspurgt et pizza indlæg, jeg arbejder på det :o)
God søndag
Skønne billeder og gang i masser af projekter i jeres hjem :)
SvarSlet// Rikke //
Tusind tak Rikke :o)
SletSkønne billeder som altid..:)
SvarSletSådan en lørdag lyder fantastisk - herhjemme nyder pigerne også når mor har overskud til at bryde grænserne lidt og gøre noget lidt anderledes..;)
Kh Anne
Tusind tak Anne.
SletKan jeg godt forstå de gør, det er også sjovt for os at se deres overraskede og jublende ansigter :o)