Okay, indrømmet, der er stadig et stykke tid til jul, men jeg kan nu altså godt lide at være lidt i god tid, specielt hvis man derved kan gøre nogle gode fund!
Jeg sad i går og ledte efter små ting til pakkekalender, for jeg synes det kan være svært at finde 24 gode ting til ikke så mange penge. Sidste års indhold kan du se her, en masse ting jeg havde samlet sammen over tid når jeg faldt over et godt tilbud..
I min søgen kom jeg forbi Lekmer, med et kæmpe stort udvalg, næsten for stort, for jeg kunne næsten ikke overskue det hele, men med alt hvad man kunne ønske sig i forskellige kategorier. Man kan søge på ting mellem 1-100 kr, hvilket hjælper en del i jagten på små (billige) ting..
Jeg går efter at sammensætte en pakkekalender med nogle gode, brugbare ting (der så nok ikke kun koster 10 kroner) og småtterier som rosinpakker, figenstænger osv. så budgettet ikke løber af sporet.. Men hellere nogle ting de kan bruge til noget og nogle "små" ting som en lille mundgodte i stedet for 24 ting der i sidste ende ender i et hjørne..
Hvis ikke drengene skulle have pakkekalender ville en Cars planes julekalender garanteret falde i god jord, og så kan den endda købes lige nu med 50% rabat
Jeg nåede også at blive helt forelsket i en helt masse fine Mumi ting, som jeg er sikker på ville bringe lykke herhjemme. Det er nemlig ikke kun mig der holder af Mumi og vennerne :o)
En hel julekalender med mumifigurer ville nu heller ikke være tosset..
Helt uden for kalendergavebudget faldt jeg for sengesættet med får, så må det da være nemt for William at falde i søvn, og en god måde at øve sig i at tælle :o)
Selvom jeg nu også altid har været vild med det med skyerne.. Måske jeg skulle snige det på Sigurds ønskeseddel.. :o)
Er du begyndt at tænke i advents/kalenderpakker og/eller julegaver, eller vil du helst at julen holder sig væk så længe som muligt?
Her har vi taget den lette løsning i år. Den LEGO friends Pakkekalender, er købt. Og da der var 30% på LEGO i Bilka i august købte vi en masse LEGO friends så der er til julegave og fødselsdagsgave i feb. Så skal det bare suppleres med lidt småting. 😉
SvarSletJeg elsker også og få klaret tingene i god tid. Jeg skal ikke lave pakkekalender da han for en af sin farmor og adventskalender af sin mormor, men i går fik jeg købt Casper julegave - BR havde 25 % på alt legetøj, så der blev spartet en del og det er dejligt at gaven nu er købt.
SvarSletHilsen Heidi
Sengetøjet med skyer er fantastisk :0)
SvarSletJo jeg er da også begyndt med kalendergaver, faktisk allerede i sommers til udsalget i H&M min datter på 12 er jo nem med neglelak, øreringe osv. men sværere er det med sønnen på 7. Sidste år valgte han en færdig pakkekalender med trash pack men den går desværre ikke i år, jeg køber også hellere en pakke tyggegummi eller lign end små ubrugelige lege ting. Glæder mig til at se dine fund igen i år :0)
Smadder god idé at starte allerede nu. Der plejer at være nok at se til i juletiden, så da helt fint hvis noget af juletravlheden kan afhjælpes nu. Og så er julen da også bare den hyggeligste tid - en lille forsmag luner bare lidt :-) Har selv lige lavet budget over julegaver, så kan der lægges til side til gaver allerede nu. Altid rart at være på forkant ;-)
SvarSletHer tænker vi også allerede på julegaver ( og fødselsdagsgaver, for dem er der mange af november og december ) Man kan jo lige så godt købe når det er på bud.
SvarSletVi er også gået i gang med at tænke pakkekalender til begge piger men vi har allieret os med begge hold bedsteforældre. Hvert hold finder på 8 gaver til hver af pigerne. Det gør det langt mere overskueligt. Hilsner Louise
SvarSletMumi er også bare skøn <3
SvarSletVi var så heldige at lille Marvin formåede at spinne 50% rabat da Fætter BR havde deres fødselsdagslykkehjul. Så i den anledning blev der købt alle julegaver og hele pakkekalenderen :)