Endelig fik jeg taget mig sammen til at bestille en tid og i går var så første gang på briksen.
Jeg har aldrig været særlig pjattet med nåle, men efter to graviditeter, og sidenhen mange undersøgelser på sygehuset, er det efterhånden en rutinesag, f.eks. at skulle have taget blodprøver.
Alligevel synes jeg at tanken om akupunktur var ret grænseoverskridende. Måske fordi jeg ikke vidste hvad der skulle ske, hvor nålene skulle i osv.
Jeg har prøvet at sige til mig selv at det nok næppe gør så ondt som at føde, så mon ikke jeg kan klare det.. :o)
Det viste sig også at være til at holde til.. Men da han satte strøm/stød til to af dem i fødderne skulle jeg alligevel lige synke en ekstra gang. Det føltes bare så skørt, men efter noget tid havde jeg vænnet mig til det..
Nu er jeg spændt på at se om jeg efterhånden begynder at kunne mærke en forskel, når jeg har været af sted endnu et par gange.. For skræmt væk blev jeg dog ikke :o)
Jeg synes også det var ret inspirerende at høre akupunktøren snakke om mindfulness, positivitet osv.
For at fejre at vi kan, at overskride grænser, hverdagen, hinanden og havens rabarberhøst fik vi til dessert endnu en omgang sunde bananvafler med nylavet rabarber/skovbærkompot, fromage frais, pærer og et drys lakridspulver - det er så skønt at se drengenes glade øjne når jeg overrasker dem med en lille dessert på en "kedelig" hverdag :o) (og når man kan servere den med god samvittighed er det jo bare en ekstra bonus)
I dag skal jeg til Skejby og være opbakning til første omgang stråler. Det bliver godt at få startet på det, for det er hårdt at gå og vente, men det er samtidig også bare noget der skal overstås..
Rigtig god onsdag ønskes I alle herfra!
Det er vigtigt at turde kaste sig ud i det ukendte ind imellem og rykke sine egne grænser - ellers tror jeg at de lukker sig mere og mere omkring os. Håber akupunkturen hjælper og at det går godt i dag og fremover for din nærmeste - mange varme tanker herfra!
SvarSletKram Bodil
Tusind tak Bodil. Jeg tror du har helt ret, det er vigtigt at rykke sine grænser, så længe man kan gøre det stille og roligt :o)
SletHeld og lykke med strålebehandlingen til dit familiemedlem. Hvor skal der stråles? (bare lad være med at svare, hvis du ikke har lyst)
SvarSletJeg håber at akupuntkuren hjælper. Jeg er selv uddannet akupunktør udover min sygeplejerskeuddannelse. Jeg elsker at give nålene, men bryder mig ikke selv om at få dem i ;)
Tak Signe. Det er i endetarmen.. Der jo desværre giver temmelig slemme bivirkninger oveni de "normale"
SletHaha jeg tror også jeg ville være bedre til at sætte nåle i end at være patienten :o)