På en måde kan man måske sige at jeg følte mig udødelig...
Det gør jeg ikke længere. De seneste år er jeg blevet meget mere bevidst om det, både fordi jeg selv har været syg og fordi jeg nu ser skrøbeligheden i livet på en måde jeg ikke gjorde før.
Jeg har forsøgt at se det som en positiv påmindelse om at man skal værdsætte det man har og nyde både store og små ting livet byder på!
For godt og vel 10 år siden mistede jeg min morfar til kræften. Min farmor har sidenhen overvundet den, selvom jeg må være ærlig og sige at jeg tænkte, da hun fik diagnosen, at det ville blive svært at komme forbi dén forhindring, men hun gjorde det på trods af skrap kemokur og hvad der ellers hører med.
For et par uger siden gik tiden i stå. En af mine allernærmeste har fået konstateret kræft. En frygt vi havde gået med i ganske kort tid blev desværre bekræftet..
Det er så mærkeligt med sådan noget, man føler at tiden går i stå, men alligevel fortsætter livet for øjnene af én og det er nok godt nok egentlig..
Vi holder humøret oppe, giver os selv og hinanden lov til at være kede af det, snakker om det og lever som vi plejer, næsten..
Nu venter vi på at behandlingen skal gå i gang og vi må tage det lidt efter lidt. Vi er sikre på at dette bliver en kamp vi vinder, men vejen til mål er lang og fuld af forhindringer der skal overståes og som vi helst havde været foruden..
Jeg er nu pårørende - en titel jeg gerne var foruden, men det er nu engang sådan det er ..
Og jeg vælger at dele det med Jer, for der er garanteret mange af Jer derude der er eller har oplevet at være det også...
<3
Hvor er cancer bare en alt for uretfærdig sygdom. Jeg er ked af at høre at du nu skal have det ind på livet endnu en gang. Sender mine tanker til jer og de bedste ønsker om at behandlingen virker.
SvarSletTusind tak <3
SletDet er en uhyggelig sygdom der kan vende vrangen ud på folk, men heldigvis er der håb på den anden side..
Ja, det kender jeg desværre også alt for godt :-( Min bror er død af kræft og det var en lang og sej kamp. Min mors mand døde også af den sygdom og i sidste uge fik vi så at vide at min halvsøsters mor også har fået kræft. Beder til at det den her gang går godt, også for din allernærmeste. KH eva
SvarSletÅh Eva, ja det er desværre de fleste der har eller har haft den dumme sygdom tæt på. Håber det bedste for dig og din halvsøsters mor
SletKH
Kære Pernille
SvarSletHvor er jeg ked af at høre, at du har fået kræften tæt ind på livet nu. Og en træls titel, du har fået dig. Jeg tror faktisk, at det kan være sværere at være pårørende end at være den kræftramte. Sådan har jeg i hvert fald tænkt det gennem mit eget sygdomsforløb. Hvis du har nogle spørgsmål om behandling eller andet til en, der næsten er igennem sin behandling, så må du gerne fyre dem af;-). Jeg deler gerne ud af min insiderviden.
Kram og tanker fra Lene
Tusind tak for din besked Lene!
SletJeg tror du har ret i at det også er/kan være utrolig hårdt for de pårørende. Jeg føler mig ihvertfald enormt magtesløs, men forsøger det bedste jeg kan at holde modet og humøret oppe
Også masser af tanker til dig <3
Mange tanker herfra, og du har ret, vi er flere i samme båd... Min svigerfar måtte for snart 6 år siden overgive sig til nyre og lungekræft... Ønsker alt det bedste herfra...
SvarSletTusind tak Heidi
SletJeg er helt tom for ord Pernille, hvad kan overhovedet hjælpe. Men jeg sender dig en masse tanker, og ønsker ikke for dig eller nogen overhovedet de skal stå i din situation. Det er en frygtelig sygdom, men jeg håber alt går vel. Og i kommer stærke ud på den anden side! Kram til dig!
SvarSletTusind tak Marie. Nej der er desværre ikke så meget at sige eller gøre end at vente og håbe på det bedste og at stråler og kemo gør det der nu skal til..
SletJeg tror også fuldt og fast på at det man ikke dør af gør én stærkere..
Varme tanker og kram til jer - jeg mistede min elskede mormor til den frygtelige sygdom og kender desværre alt for mange der har kæmpet med eller kæmper med den. Det lyder til at I har den helt rette indstilling, der nok skal hjælpe jer med at overvinde den - for det er der jo heldigvis mange, der gør! Kram!
SvarSletTusind tak Bodil. Ja, jeg regner også helt sikkert med at vi vinder kampen, det skal vi bare!
SletMange tanker til jer og jeres familie.
SvarSletTusind tak Kristina <3
Slet