fredag den 21. juni 2013

Et nyt kapitel...

Midt i al sygdommen og de ting og tanker der nu følger med det, har jeg også haft travlt med mange andre ting.
Blandt andet et par jobsamtaler og en test, der forleden mundede ud i et nyt job..

Jeg har brugt de sidste mange måneder på at overveje hvad der skal ske med mit arbejdsliv og min arbejdsidentitet.. Hvor ser jeg mig selv om 5 år - hvad ser jeg mig selv lave osv.
Meget har ændret sig efter jeg har fået børn. Inden jeg blev mor troede jeg egentlig at jeg skulle køre karriere og bruge al min tid på det, også selvom jeg fik børn, mand og hus..

Så blev jeg mor og alting rokerede ligesom rundt indvendigt.. Jeg vil være sammen med mine børn og se dem udvikle sig, nå at opleve dem hver dag, nyde dem! ...Men jeg vil selvfølgelig også gerne arbejde og være noget andet end kun mor. Jeg vil bare helst ikke arbejde 50 timer om ugen..
Jeg har brugt meget energi på at finde ud af hvilken retning jeg skulle tage. Nye uddannelser er blevet studeret nøje og mange tanker og drømme er blevet tænkt og gået efter i sømmene.. Økonomien er blevet omregnet og modregnet for at få den til at passe med en SU.

Så kom der det her job, og jeg vidste med det samme, at det er lige noget for mig! Heldigvis synes de også det, dem der skulle ansætte mig :o)
Jeg skal være med til at gøre en helt masse mennesker glade og blive endnu bedre kollegaer for hinanden og jeg glæder mig helt vildt!
Nu skal jeg lige nyde sommeren lidt, og så starter jeg op.. Det bliver spændende og nok også lidt hårdt, ihvertfald i starten :o)

I tirsdags fik vi rødvin til maden og koldskål til dessert, for sådan noget skal da fejres! Og vi kunne ikke vente til weekenden, men mon ikke vi kan finde på at fejre det lidt igen :o)

Rigtig god fredag til Jer alle!

Husk at kigge forbi her, hvis du vil være med i lodtrækningen om læskende lækkerier til sommeren.. Jeg trækker en vinder i aften..

18 kommentarer:

  1. Tillykke med jobbet og afklaringen om fremtiden. Det lyder rigtig spændende. Jeg bliver helt nysgerrig omkring hvad du skal arbejde med? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Maiken. Jeg skal arbejde med eventplanlægning blandt andet

      Slet
  2. Tillykke med jobbet. Dejligt at du har fundet noget, der lige er dig :-)

    Jeg er også nysgerrig efter, hvad det er for et job, du har fået?

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak. Jeg skal blandt andet arbejde med eventplanlægning

      Slet
  3. Tillykke med at du netop stoppede op og mærkede efter hvad der vil gøre dig glad indeni også efter børn...synes mange suser videre selvom de er triste indeni...(og selvfølgelig også tillykke med jobbet :))

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Tine. Jeg skulle tage tilløb i lang tid, men jeg er glad for at jeg stoppede op!

      Slet
  4. Det lyder virkelig spændende!
    God fornøjelse med jobbet -og god weekend til dig :)

    SvarSlet
  5. Tillykke med det nye job og med at du har fundet en vej til, hvordan jeres familie og du fungerer bedst. Vi er mange der gør os de tanker i tide og utide, og det er vigtigt at lytte og føle hvad der er det bedste for en selv.
    Endnu engang tillykke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak. Ja det er nok sundt at overveje dét man gør indimellem og ikke bare "go with the flow"

      Slet
  6. Stort tillykke med jobbet, det glæder jeg mig da til at høre mere om;-)

    SvarSlet
  7. Tillykke det lyder da dejligt :) glæder mig til at høre mere. God weekend

    SvarSlet
  8. Ej hvor lyder det bare dejligt! Tillykke med det, det lyder spændende :)
    Jeg har selv gået og kigget på studier de sidste 4-5 år, men har ikke turdet tage springet pga. bekymringer omkring økonomien osv. Men nu har jeg taget springet og søgt ind på et studie, og sørme om jeg ikke kom ind. Så der starter også et helt nyt kapitel her, som jeg er utroligt spændt på.

    God weekend :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej hvor fedt Signe. Det er en god følelse at tage springet, synes jeg. Og mon ikke det gør én stærkere at se at man faktisk overlevede det? :o)

      Slet
  9. Hvor spændende og dejligt, altid dejligt med nye udfordringer og forandringer - Stort tillykke! go weekend til jer :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...