torsdag den 24. april 2014

Tanker om det at være drengemor

Til min fødselsdagsfest holdt Anders en tale for mig der rørte mig lige som en tale skal gøre..

Uden at gå i detaljer kan jeg afsløre at talen blandt andet handlede om det at være mor til to aktive drenge.

Flere af jer har gennem tiden spurgt til det at være drengemor og til mine overvejelser i forhold til at skulle have flere børn, f.eks. for at prøve at få en pige også. Nu har jeg endelig fået skrevet (nogle af) mine tanker ned..

Vil dog lige starte med at understrege at dette indlæg på ingen måde er generaliserende for det at være drengemor. Det er skrevet ud fra mine tanker, oplevelser og handlinger.

Inden jeg blev mor havde jeg ikke tænkt mange tanker omkring kønnet, dreng vs. pige, jeg glædede mig bare til at blive mor. Alligevel blev jeg overrasket da jeg blev scannet i 20. uge og sygeplejersken sagde hun var helt sikker på at det var en lille dreng der boblede derinde. I både min og Anders’ familie er det ”tradition” at der kommer en pige først og derefter en dreng, så måske havde jeg ubevidst forestillet mig at det skulle være en pige der lå i min mave også? Ikke at jeg havde regnet med det, men ud fra min egen reaktion havde jeg måske alligevel forestillet mig at det var en pige der lå derinde og gemte sig…

Pludselig kunne jeg mærke en masse spørgsmål og uvidenhed trænge sig på i mine tanker, der pressede lidt til min perfektionisme om at være forberedt, vide noget om noget osv. Jeg har jo absolut ingen viden om hvordan det er at være dreng!
Altså godt nok har jeg en lillebror og har været sammen med ham i mange år efterhånden, men alligevel.. Jeg har jo ikke fulgt med i al hans gøren og laden :o)

Da jeg begyndte at shoppe babytøj blev jeg hurtigt klar over at pigeafdelingen dragede mig, jeg syntes og synes stadig det er virkelig svært at finde fint drengetøj, både til baby og større drenge… Og så er jeg selv født med et stærkt feminint gen, går meget gerne i kjoler, med ting der glimter, neglelak og diamanter :o)
De sidste 20 uger af graviditeten skænkede jeg ikke en tanke at William skulle have været en pige, den tanke faldt mig ikke ind. Det var jo William der var i min mave og sådan skulle det være.

De første mange måneder som drengemor var vel egentlig ikke så anderledes i forhold til at have fået en pige. Altså udover den der stritter, der kan rotere som en propel når det er bleskiftetid og den lille bandit synes det er meget sjovere at tisse på sin mor end i bleen ;o) Men har nu hørt at piger også kan et par tricks når det kommer til det..?

Da William blev større og det blev tid til at smide bleen var jeg virkelig på glatis i forhold til det med at stå op at tisse osv. Der måtte min kære mand på banen – måske fordi jeg også har et lidt anstrengt forhold til tis der ikke lander i toilettet..! Men altså, drenge har da også deres fordele i forhold til at tisse i naturen og på offentlige toiletter hvor de slipper for at sætte sig på de knap så hygiejniske toiletbrædder... Jeg har bare ikke så meget erfaring at trække på når det kommer der til

Undervejs i Anders’ tale kom William ind med en gave fra mine tre drenge; en stor kasse med en barbiedukke og en masse kjoler og et løfte om at drengene ville hjælpe mig med at lege beautysalon og skifte kjoler osv. så jeg også kunne få opfyldt nogle af mine prinsessedrømme. For altså; jeg indrømmer gerne at fodboldspilleri ikke ligger lige til højrebenet for mig. Jeg vil meget (som i meget meget) hellere lege med dukker, male, tegne, perle, bage kager, dimse osv.  
Og det vil William og Sigurd også gerne, sådan i 5 minutter ad gangen... Men nu har mine (altså vores) to drenge en far der er bidt af en gal fodbold og har været det altid og så er det da klart at de også får de lyster, fra første skridt. Og hvad kan jeg gøre? Andet end at forsøge at følge med så godt jeg kan og finde gejsten frem, for selvfølgelig er det sjovt når først man kommer i gang. Selvom jeg stadig føler mig helt forkert når jeg står på sidelinjen til fodboldtræning og inderligt håber at fodbolden ikke lander hos mig..

Heldigvis er William og Sigurd også vilde med at gå til gymnastik, som er my-kind-a-fun. Og Sigurd er helt tosset med at synge, ja han synger faktisk sine sætninger, og på den front genkender jeg rigtig meget af mig selv i ham.

Om jeg havde håbet at få en pige? 
Tjo, der var da nok mange ting der havde været lettere for mig, fordi jeg kan relatere til det på et helt andet niveau. 
I påskeferien havde jeg f.eks. en oplevelse hvor drengene tumlede med nogle andre drenge og for mig virkede det som en temmelig vild leg (som jeg aldrig selv ville have kastet mig ud i) som jeg ville have stoppet hvis ikke der var mænd til stede der kunne fortælle mig at det er helt "normal" drengeleg..
Det havde nok også været en del dyrere shoppingmæssigt (haha) og jeg kan jo godt lide at blive udfordret og det bliver jeg da helt sikkert på mange fronter som drengemor og vil nok blive det mange år frem. 
Men mon ikke jeg også var blevet det som pigemor?

Min største ambition som mor, i det hele taget, er at være og blive ved at være en nærværende mor, en mor som mine børn kommer til med stort og småt. Og at have kærlige børn og dét har jeg i hvert fald. Jeg har aldrig grinet så meget som efter jeg blev mor, nok heller aldrig grædt så meget for hold nu op der er også meget at bekymre sig om, men jeg bliver varm inden i hver eneste dag, når jeg starter dagen med godmorgenkram – og slutter dagen af med at kigge ind til de små puslinger der sover sødt <3

I forhold til spørgsmålet om jeg drømmer om at få en pige og overvejer at få flere børn af den grund, kan jeg helt ærligt sige at sådan har jeg det ikke. De børn jeg har er lavet af kærlighed og hvis jeg skal have flere skal det være efter samme princip og ikke ud fra et ønske om at der kommer en pige ud af det.
Anders’ søster og flere af mine veninder har fået piger, og mon ikke jeg kan få lov at dimse med dem og shoppe lyserødt med dem hvis jeg skulle få en ustyrlig trang til det ;o)


Pyha det er på en måde lidt grænseoverskridende at dele disse tanker, for det kan så hurtigt blive misforstået eller på anden måde komme ud forkert, men jeg håber at essensen står klart: at jeg elsker mine drenge helt til månen og tilbage igen, at jeg ikke nogensinde kunne have ønsket mig at de skulle være nogen andre end dem de er, men at jeg godt kan føle mig temmelig udfordret når det kommer til drengestreger af forskellig slags..?

I hvert fald tak fordi du læste med, du er mere end velkommen til at dele dine tanker med mig eller stille spørgsmål til ovenstående :o)

17 kommentarer:

  1. 👍👍👍👍så fint og rigtigt, hilsen en drengemor til 3

    SvarSlet
  2. Det er næsten som om det er mig selv der har skrevet det... Det er så rammende for mig også. Det hele😊😊 fantastisk at være drenge-mor..

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej hvor sjovt, tak for din kommentar. Det er nemlig skønt at være drengemor :o)

      Slet
  3. Dejligt indlæg Pernille! Jeg tror jeg forstår dine tanker 100%. Mange har sagt til mig det sidste år, at jeg er heldig jeg har fået en af hver. Sådan ser jeg det overhovedet ikke, jeg er heldig fordi jeg har fået dem og kun derfor. Bertram er jo kun en baby så det er meget som at have en pige endnu. Men Alberte er meget piget nu, hun elsker hendes kreakasse og kommer hjem med perlehalskæder og armbånd i massevis fra børnehaven. Men alligevel finder hun også glæde i at spille lidt fodbold med sin far. Og i dag fik hun et sværd, noget hun længe har ønsket sig. Godt nok et prinsessesværd siger hun, men alligevel ;-) Jeg læste engang noget en mor med børn af begge køn skrev, nemlig at hun elskede alle men der ville altid være et særligt bånd mellem en mor og en søn. Det gjorde mig så ondt, det kan jeg slet ikke se. Jeg elsker begge mine børn, og jeg elsker de forskelligheder jeg allerede kan fornemme. Og jeg føler et stærkt bånd til begge.
    Pyyyh langt svar, men når man går hjemme på barsel har man jo forældrefølelserne meget i spil :-)

    SvarSlet
  4. Fine og sober tanker. Kan genkende meget som drengemor. Tænker nogle gange. Spørger folk mødre til to piger om, de skal ha' en til? For de vil vel gerne have en dreng? Synes faktisk det er et meget underligt spørgsmål, når nogle spørger om, vi ikke skal have flere børn, for vi vil gerne have en pige ... Jeg ønskede mig raske børn. Var så velsignet at få to raske. At jeg havde forestillet mig, at jeg fik en pige, var nok fordi jeg havde svært ved at forestille mig, at jeg kunne lave andet ⭐️ Tak for dine ord ✨

    SvarSlet
  5. Dejligt nærværende indlæg, jeg kan sagtens følge dine tanker. Har selv to drenge - og jeg vil gerne have flere børn. Om det er stræben efter at få en pige, ja måske en smule - men det er der jo ingen garanti for, så det skal jeg lige have overbevist mig selv om. Jeg er dog helt enig med dig, mine børn er lavet af kærlighed og det vil tredje barn også blive, uanset køn. Jeg er endda en total soccermom, som selv altid har spillet fodbold og som gerne takler drengene i haven - meeeen det er bare som om jeg mangler at udleve min feminine side i selskab med en. Det ville næsten være synd hvis jeg begyndte at lakere drengenes negle osv.;D Vi må se hvad fremtiden bringer, det er nu også skønt man ikke kan planlægge sig til alt!

    SvarSlet
  6. Hvor er det et fint og vigtigt indlæg. Jeg synes det er svært at kunne misforstå dine velvalgte ord.
    At føle sig udfordret i forhold til drengestreger og drengeuniverset kan jeg godt sætte mig ind i. Jeg tror bare, at der er visse situationer/perioder, hvor der kan være en (mindre) fordel i, at have det samme køn som barnet/børnene. Omvendt tror jeg, at jeg kan over-analysere/bekymre mig om ting ved vores døtre, som min mand måske tager med ophøjet ro netop fordi, han ikke selv har været pige:-) Giver det mening?
    Da jeg var gravid med vores første barn ønskede jeg et sundt, rask og velskabt barn. Da jeg lå med vores datter i armene kunne jeg ikke forestille mig andet end hende. Da jeg ventede vores andet barn kom nogle af de uundgåelige kommentarer om, at så kunne det jo være dejligt med en dreng. Jeg blev både ked af det og irriteret. Blev det en dreng ville det være det rigtige for os. Blev det en pige ville det være rigtigt for os. Det er jo netop kærligheden og det at få et barn, som er det smukke og vidunderlige. Vi fik endnu en datter og jeg er lykkelig for vores familiekonstellation. Fordi det er vores. Kh L

    SvarSlet
  7. Tusind tak for det indlæg. Jeg har en dreng (enebarn), og jeg synes nogle gange det er svært at mødes i en fælles, indendørs aktivitet. Han vil SÅ gerne lege med superhelte, sværd og star wars, og det gider jeg ikke :-) jeg vil så gerne tegne, klippe-klistre etc., og det gider han SLET ikke....nemmere at være udendørs, for vi vil begge gerne spille fodbold :-)

    SvarSlet
  8. Hvor er jeg glad for det indlæg! TAK. Jeg venter barn nummer 2, hvor nr 1 er en storebror, og i følge en test jeg havde fået lavet, var barnet inde i min mave en pige. Og alle har været begejstrede, inklusiv mig selv, over at få en af hver og jeg nåede da også godt i gang med pige tingene... Men det skulle vise sig at testen var forkert og at det er en lille bror og ikke en lille søster der voksede i maven. Jeg havde så dårlig samvittighed over at være ked af at have "mistet" en pige. Nu har jeg sundet mig og glæder mig til at møde lillebror... Der er sgu alligevel også noget meget dejligt ved at have en hel flok af "mine drenge" :-) Og så tænker jeg at det måske er lidt nemmere for faren, hvis altså drengene gider det han gider :-)

    SvarSlet
  9. Det er sjovt og tankevækkende at læse dine tanker om at være drengemor. Jeg har to piger og da jeg ventede nr. 2 var der mange (velmenende) mennesker der sagde, at så måtte vi håbe det blev en dreng denne gang.
    WTF tænkte jeg. Jeg ventede et barn. Og hvilke slags det blev havde jeg overhovedet ikke overvejet.
    Det blev igen en dejlig pige, så nu har jeg to vidt forskellige teenage tøser.
    Den første er en klon af mig og nogle gange har det næsten været svært at rumme hende, for vi er så ens, så hvor stopper jeg og hvor starter hun eller omvendt? Hun er IKKE mig, hun er helt sig selv, men så tæt på.
    Den lille er så anderledes fra mig i tanker, sind, empati osv. men så fantastisk. Hun er en fascinerende helt ny vinkel på verden for mig.

    SvarSlet
  10. Så fint et indlæg. Da jeg ventede min søn havde jeg det ligesom dig - og tænkte om jeg mon kunne finde ud af at være drengemor med alt hvad det indbærer af drengeleg, dinosauer, rumstationer, fodbold, superhelte osv. Nu her 4 år efter hvor vi venter en pige med ankomst om 2 mdr. tænker jeg - gad vide om jeg kan finde ud af det - jeg er jo drengemor! Men mon ikke det hele går fint alligevel og mon ikke jeg og min mand finder ud af at være de bedste forældre for vores børn. God weekend.

    SvarSlet
  11. Hvor er det nogle fine reflekterede tanker du gør. Jeg tror de fleste af os ubevidst ønsker et barn af samme køn som en selv - fordi det kan vi nemmere relatere til. Jeg synes absolut også det er hyggeligt med hele det girly univers herhjemme, men jeg synes faktisk du er rigtig god til at balancere det med at I både laver god mad, er kreative og får brugt noget fysisk energi. Jeg tror dine drenge har det som blommen i et æg. :)

    Jeg er glad for at være pigemor, og ville helt sikkert være lige så glad for at være drengemor. Faktisk ville jeg nogle gange ønske at jeg oplevede begge dele. :) Men igen, så tror jeg ikke så meget på at dele op i hvad drenge og piger kan og bør. Måske er der biologiske forskelle, og vi opdrager til dels også kønnet, men jeg synes bare det er så vigtigt at børn uden forudindtagelser kan vælge sport og hobbys efter interesser og ikke efter køn. :)

    SvarSlet
  12. Tak for dette rammende, ærlige og fine indlæg!

    SvarSlet
  13. For mig har kønnet ikke været vigtigt under begge mine graviditeter og af samme årsag har jeg heller ikke fået det at vide. Jeg har en dreng og en pige og selvom jeg da også betragter mig som en meget feminin kvinde...høje hæle og masser af kjoler;-) så har det faktisk været nemmere med Emil end med Carla - børn er bare forskellige og kønnet er nok ikke det eneste vigtige ift. hvor nemt man kan relatere til dem. Jeg er helt enig med dig i det med at have kærlige børn - det er jo langt vigtigere:-)
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
  14. Virkeligt stærkt skrevet :) God weekend

    SvarSlet
  15. Faldt tilfældigt over dette indlæg (og din blog), da jeg googlede et af mine gamle indlæg, jeg skulle bruge til at linke til i et nyt ;) Jeg kan rigtig godt følge dig et langt stykke henad vejen. Du er meget velkommen til at kigge forbi og læse mit nyeste indlæg, som faktisk handler om meget af det her :) Jeg kigger helt sikkert forbi her igen! God weekend til dig og dine drenge <3

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...