Tanker om det at være drengemor

Til min fødselsdagsfest holdt Anders en tale for mig der rørte mig lige som en tale skal gøre..

Uden at gå i detaljer kan jeg afsløre at talen blandt andet handlede om det at være mor til to aktive drenge.

Flere af jer har gennem tiden spurgt til det at være drengemor og til mine overvejelser i forhold til at skulle have flere børn, f.eks. for at prøve at få en pige også. Nu har jeg endelig fået skrevet (nogle af) mine tanker ned..

Vil dog lige starte med at understrege at dette indlæg på ingen måde er generaliserende for det at være drengemor. Det er skrevet ud fra mine tanker, oplevelser og handlinger.

Inden jeg blev mor havde jeg ikke tænkt mange tanker omkring kønnet, dreng vs. pige, jeg glædede mig bare til at blive mor. Alligevel blev jeg overrasket da jeg blev scannet i 20. uge og sygeplejersken sagde hun var helt sikker på at det var en lille dreng der boblede derinde. I både min og Anders’ familie er det ”tradition” at der kommer en pige først og derefter en dreng, så måske havde jeg ubevidst forestillet mig at det skulle være en pige der lå i min mave også? Ikke at jeg havde regnet med det, men ud fra min egen reaktion havde jeg måske alligevel forestillet mig at det var en pige der lå derinde og gemte sig…

Pludselig kunne jeg mærke en masse spørgsmål og uvidenhed trænge sig på i mine tanker, der pressede lidt til min perfektionisme om at være forberedt, vide noget om noget osv. Jeg har jo absolut ingen viden om hvordan det er at være dreng!

Altså godt nok har jeg en lillebror og har været sammen med ham i mange år efterhånden, men alligevel.. Jeg har jo ikke fulgt med i al hans gøren og laden :o)

Da jeg begyndte at shoppe babytøj blev jeg hurtigt klar over at pigeafdelingen dragede mig, jeg syntes og synes stadig det er virkelig svært at finde fint drengetøj, både til baby og større drenge… Og så er jeg selv født med et stærkt feminint gen, går meget gerne i kjoler, med ting der glimter, neglelak og diamanter :o)

De sidste 20 uger af graviditeten skænkede jeg ikke en tanke at William skulle have været en pige, den tanke faldt mig ikke ind. Det var jo William der var i min mave og sådan skulle det være.

De første mange måneder som drengemor var vel egentlig ikke så anderledes i forhold til at have fået en pige. Altså udover den der stritter, der kan rotere som en propel når det er bleskiftetid og den lille bandit synes det er meget sjovere at tisse på sin mor end i bleen ;o) Men har nu hørt at piger også kan et par tricks når det kommer til det..?

Da William blev større og det blev tid til at smide bleen var jeg virkelig på glatis i forhold til det med at stå op at tisse osv. Der måtte min kære mand på banen – måske fordi jeg også har et lidt anstrengt forhold til tis der ikke lander i toilettet..! Men altså, drenge har da også deres fordele i forhold til at tisse i naturen og på offentlige toiletter hvor de slipper for at sætte sig på de knap så hygiejniske toiletbrædder... Jeg har bare ikke så meget erfaring at trække på når det kommer der til

Undervejs i Anders’ tale kom William ind med en gave fra mine tre drenge; en stor kasse med en barbiedukke og en masse kjoler og et løfte om at drengene ville hjælpe mig med at lege beautysalon og skifte kjoler osv. så jeg også kunne få opfyldt nogle af mine prinsessedrømme. For altså; jeg indrømmer gerne at fodboldspilleri ikke ligger lige til højrebenet for mig. Jeg vil meget (som i meget meget) hellere lege med dukker, male, tegne, perle, bage kager, dimse osv.  

Og det vil William og Sigurd også gerne, sådan i 5 minutter ad gangen... Men nu har mine (altså vores) to drenge en far der er bidt af en gal fodbold og har været det altid og så er det da klart at de også får de lyster, fra første skridt. Og hvad kan jeg gøre? Andet end at forsøge at følge med så godt jeg kan og finde gejsten frem, for selvfølgelig er det sjovt når først man kommer i gang. Selvom jeg stadig føler mig helt forkert når jeg står på sidelinjen til fodboldtræning og inderligt håber at fodbolden ikke lander hos mig..

Heldigvis er William og Sigurd også vilde med at gå til gymnastik, som er my-kind-a-fun. Og Sigurd er helt tosset med at synge, ja han synger faktisk sine sætninger, og på den front genkender jeg rigtig meget af mig selv i ham.

Om jeg havde håbet at få en pige? 

Tjo, der var da nok mange ting der havde været lettere for mig, fordi jeg kan relatere til det på et helt andet niveau. 

I påskeferien havde jeg f.eks. en oplevelse hvor drengene tumlede med nogle andre drenge og for mig virkede det som en temmelig vild leg (som jeg aldrig selv ville have kastet mig ud i) som jeg ville have stoppet hvis ikke der var mænd til stede der kunne fortælle mig at det er helt "normal" drengeleg..

Det havde nok også været en del dyrere shoppingmæssigt (haha) og jeg kan jo godt lide at blive udfordret og det bliver jeg da helt sikkert på mange fronter som drengemor og vil nok blive det mange år frem. 

Men mon ikke jeg også var blevet det som pigemor?

Min største ambition som mor, i det hele taget, er at være og blive ved at være en nærværende mor, en mor som mine børn kommer til med stort og småt. Og at have kærlige børn og dét har jeg i hvert fald. Jeg har aldrig grinet så meget som efter jeg blev mor, nok heller aldrig grædt så meget for hold nu op der er også meget at bekymre sig om, men jeg bliver varm inden i hver eneste dag, når jeg starter dagen med godmorgenkram – og slutter dagen af med at kigge ind til de små puslinger der sover sødt <3

I forhold til spørgsmålet om jeg drømmer om at få en pige og overvejer at få flere børn af den grund, kan jeg helt ærligt sige at sådan har jeg det ikke. De børn jeg har er lavet af kærlighed og hvis jeg skal have flere skal det være efter samme princip og ikke ud fra et ønske om at der kommer en pige ud af det.

Anders’ søster og flere af mine veninder har fået piger, og mon ikke jeg kan få lov at dimse med dem og shoppe lyserødt med dem hvis jeg skulle få en ustyrlig trang til det ;o)

Pyha det er på en måde lidt grænseoverskridende at dele disse tanker, for det kan så hurtigt blive misforstået eller på anden måde komme ud forkert, men jeg håber at essensen står klart: at jeg elsker mine drenge helt til månen og tilbage igen, at jeg ikke nogensinde kunne have ønsket mig at de skulle være nogen andre end dem de er, men at jeg godt kan føle mig temmelig udfordret når det kommer til drengestreger af forskellig slags..?

I hvert fald tak fordi du læste med, du er mere end velkommen til at dele dine tanker med mig eller stille spørgsmål til ovenstående :o)