Kontraster :o) |
Tak til alle fødselsdagsbørn rundt omkring for skønt vejr at boltre sig i! ;o)
Vi har grillet kylling på Weber'en og for første gang brugt rotisserie til det, spist kage(rester), motioneret med god udsigt, set på køer, plukket årets første rabarber, lavet dem til crumble, nydt solen, vasket tøj, nusset om højbedene, gynget, spist frisklavet is til dessert, søndagsmorgenmadshygget med friskbagt brød, thebirkes og Matildekakao, der helt belejligt lå foran vores dør da vi kom hjem i fredags, sluttet weekenden af med mexikansk hos mine forældre og så har drengene fået indviet deres nye gear. Gid det var mig der kunne flashe nye solbriller og sandaler..
Og ja, indrømmet, jeg er sådan en mor der giver sine drenge ens sandaler når de nu gerne vil have de samme ;o)
Så de har altså begge fået et par Angulus mili sandaler. Derudover har Sigurd fået et par fra Bilka.
Sandaler i hver sin prisklasse, og jeg må vist konstatere at det godt kan betale sig at slippe lidt ekstra for sandaler der bliver grov-brugt af små fødder, for selvom sandalerne fra Bilka er i blødt skind er gummisålen allerede slidt en del blot efter et par dages brug.. Håber Angulus'erne holder bedre :o)
Glæder mig allerede til weekendtid igen. Så længe sne-varslerne driver over..!
Har du nydt weekenden og det skønne vejr?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar