søndag den 6. april 2014

Der er noget jeg ikke har fået fortalt…

.. ja altså, jeg har lige måttet tage tilløb til at få fortalt jer det, for det hele er gået så stærkt at jeg selv lige skulle kunne følge med igen og så landede det for øvrigt lige oveni festbraget..

Da jeg for et år siden sagde mit job op efter mange år samme sted, var det fordi jeg havde brug for luft, forandring og respekt.
Det tog mig flere år at komme frem til den konklusion og jeg skulle egentlig nok have gjort det tidligere, men det er altid nemt at være bagklog...

Efter i mange år at have halset efter overalt, både som mor, kone, kollega, veninde, datter, søster osv. var jeg begyndt at bilde mig selv ind, at der nok bare ikke fandtes en arbejdsplads derude hvor man kunne kombinere tingene, så jeg både kunne blive beriget af at gå på arbejde, men samtidig også have mulighed for at hente mine drengene selv indimellem og også have et liv ved siden af arbejdet.

Til sidst kunne jeg slet ikke se noget som helst positivt i at gå på arbejde – udover mine fantastiske kollegaer – og jeg tog springet og sagde op. Tænkte at det eneste svar for mig nok var at blive studerende igen, se hvor den vej kunne føre mig hen og derudover tjene til føden som selvstændig inden for det fag jeg i mange år har opereret i.

Men.. Så skete der det at jeg blev tilbudt et job i en virksomhed med højt til loftet, muligheder, udvikling, frihed under ansvar, arbejdsopgaver jeg brænder for at udføre og blive endnu dygtigere til, og hvor jeg rent faktisk kan kombinere arbejds- og familieliv, så jeg også nogle dage kan hente mine drenge selv og ikke konstant skal have dårlig samvittighed over det ene eller det andet..  

Så altså, jeg er tilbage i fuldtidsarbejde og har faktisk været det siden 5. marts, dagen efter min 30 års fødselsdag!

Og jeg er vild med det! Jeg får så meget ny energi af at gå på arbejde, det har jeg længtes efter i flere år! 
Og jeg kan se en mening med det igen; at være væk hjemmefra så mange timer hver dag. Jeg er sikker på at både Anders og drengene kan mærke på mig at jeg er mere glad når jeg kommer hjem (selvom jeg også er vildt træt)
Og så gør det heller ikke noget at jeg rent faktisk får løn igen, altså sådan mere end SU og med sikkerhed for at der faktisk går løn ind på kontoen hver d. 1. Og det er rart… for SU (og supplering fra iværksætteri) er noget af en omvæltning efter fast indkomst i mange år... Når nu jeg faktisk kan arbejde med noget jeg brænder for!

Jeg bruger mange af mine aftener på at blogge, for jeg kan jo ikke lade være eller undvære det, men mit eventyr som selvstændig er sat lidt på pause, for jeg ved af erfaring at det er dumt at slå større brød op en man kan bage :o)
Og så tager jeg mig selvfølgelig også tid til at slappe af på sofaen, lave mad til mine 3 drenge, kreadimse og alt det andet der også giver mig fornyet energi på kontoen!

Hurra for hverdags- og arbejdslykke! Alt godt kommer til dem der venter arbejder r.. ud af bukserne.. ;o)

By the way... Jeg arbejder på et indlæg om hvad det egentlig er jeg har arbejdet og arbejder med, det er I mange der efterhånden har spurgt til. Det er på vej :o)
Synes bare jeg ville fortælle de, for mig, store nyheder. Og også benytte lejligheden til at undskylde hvis jeg indimellem er lidt sløv til at få svaret på kommentarer og mails, jeg satser på at "jeg-er-helt-ny-her-trætheden" snart lægger sig så jeg kan være oppe lidt længere end til kl. 21 hver dag ;o)

Rigtig god søndag!

15 kommentarer:

  1. Stort tillykke med jobbet. Lyder som en drøm der er gået i opfyldelse. Glæder mig til at læse lidt mere om det.

    SvarSlet
  2. Hvor er det skønt for dig. Skønt at det hele kan gå op i en højere helhed.

    SvarSlet
  3. Dejlig læsning - tillykke med et job der lige er dig!
    Kh. Kristina

    SvarSlet
  4. Tillykke! Det lyder som drømmesituationen :) Er meget spændt på, hvad du laver egentlig ;)
    Kh. Louise

    SvarSlet
  5. Jeg tager hatten for de mennesker der tør springe ud, og ændre et træls og dødbringende arbejds og hverdagsliv, godt gået, at du for tid tilbage tog føring i eget liv.... Det er så det jeg selv lige nu går og tumler med, og vejen er lang endnu, men jeg håber snart jeg med mit intense graveri, snart får fisket guldkrukken frem for enden af regnbuen... Er meget nysgerrig på hvilket job du har sagt ja til... :0)

    SvarSlet
  6. Tillykke med dine valg.-)) er også spændt på at høre mere om dit job:-)

    SvarSlet
  7. Tillykke!! Det lyder spændende - det hele!

    SvarSlet
  8. Tillykke !
    det er så dejligt når tingene flasker sig og det hårde arbejde giver pote. Og det er finde ud af og frem til hvad man skal, det er filme hårdt arbejde, har selv været der et par år, og har fundet 'hjem' nu :)

    Endnu engang tillykke, jeg er spændt på at læse hvad det så er du arbejder med.

    KH Maria

    SvarSlet
  9. Ej hvor er det godt for jer - stort tillykke :D glæder mig meget til at læse om hvad du laver. Kram

    SvarSlet
  10. Tillykke med at du har truffet så svære valg, og at du er lykkelig med dine valg. Det kræver sin kvinde! Godt gået.
    Tillykke med dit nye arbejde, vil glæde mig til læse indlægget herom.
    God søndag.

    Louise Siri

    SvarSlet
  11. Stort tillykke med dit nye job, det lyder fantastisk og jeg glæder mig til at høre mere om det :0) Må i få en fantastisk ny uge.

    SvarSlet
  12. Igen et stort tillykke med jobbet. Det lyder virkelig også som om at det lige nu er det HELT rigtige valg for dig. :)

    SvarSlet
  13. Hvor er det dejligt for dig :) Det giver håb til os andre om at det rent faktisk findes - det der drømmejob.
    Glæder mig til at høre mere om jobbet og hvad du går og laver.

    SvarSlet
  14. Stort tillykke Pernille, hvor er det bare dejligt at høre :) Jeg tilslutter mig dit hurraråb om hverdags- og arbejdslykke, og håber at jeg kan sige det samme når jeg har været en måned i mit nye job :)

    SvarSlet
  15. Ejjjj hvor fantastisk.... Stort tillykke Pernille og hvor dejligt for dig og din familie.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...