torsdag den 6. februar 2014

Kære tandfe

Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig at jeg ville blive væltet så meget omkuld af en lille (bitte) rokketand.
Men der skete altså det, da William kom hjem fra børnehave en dag for et par uger siden og fortalte at to af hans tænder rokkede, at jeg blev ellevild og helt begejstret og vi delte en skøn glæde med kram og grin.
Måske fordi jeg blev sat helt tilbage til min egen barndom, jeg kunne nærmest mærke hvordan det føltes at sætte tungen ind under en rokketand og ikke kunne lade være at røre ved den hele tiden..

Da jeg, nogle dage senere, spurgte entusiastisk til hvordan det gik med rokketænderne svarede han prompte "Jeg synes det er kedeligt at rokke med dem mor" så der var ikke sket så meget :o)
Pludselig var han dog blevet grebet af det alligevel og en aften efter aftensmaden foreslog Anders at han lige drejede lidt på den og vupti, den kæreste lille tand sad mellem to små fingre og William blev helt overrasket, genert, stolt og glad :o)

Der er et par af børnehavevennerne der allerede har tabt tænder, så de har haft snakket meget om den del der involverer tandfeen. William var derfor helt opsat på at den skulle under hovedpuden.
Sådan nogle bitte små tænder bliver dog nemt væk under en hovedpude, specielt når den skal ligge hos en dreng der sover som en propel, så vi måtte straks i gang med at sy et lille gemmested til den.
William stod for designet og jeg udførte efter nøje anvisninger.

I nattens mulm og mørke havde tandfeen byttet tanden ud med et par mønter til spareelefanten.
Om morgenen kom vi til at snakke om hvad mon tandfeen bruger tænderne til.
Da jeg var lille fandtes ingen tandfe (ihvertfald ikke hjemme hos mig), så jeg ved det faktisk ikke. Måske der er nogle af Jer der kan hjælpe os med at gøre os lidt klogere på den del af historien? :o)

15 kommentarer:

  1. Jeg ved ikke hvor tandfeen kommer fra, desværre.. Herhjemme måtte vi afskaffe tandfeen - da Alma tabte sin første tand sidste år, sagde vi voksne til hende at tandfeen ville komme om natten og bytte tanden med en mønt. Da hun skulle i seng, kunne hun slet ikke holde tanken om tandfeen ud - at der ville komme nogen ind til hende, mens hun sov og oven i købet tage hendes eneste tand hun lige havde tabt! -Det var for meget for hende.. Så vi måtte afsløre, at det bare var mor der puttede tanden i et lille skrin og gav hene en mønt i stedet.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Årh ja lille pus, kan godt forestille mig at nogle børn kan blive mere skræmte end glade over besøg fra tandfeen.
      Jeg tror William er den type der bare gerne vil have mønter til spareelefanten, koste hvad det vil :o) :o)

      Slet
  2. Sikke en sød beretning og en meget fin opbevaringspose. Jeg kan desværre heller ikke løse mysteriet om tandfeen, hun var overskygget af min skræk for de rokkende tænder. Jeg synes det var så ubehageligt at tænderne rokkede og jeg var virkelig elendig til og meget lidt modig i forhold til at få dem hevet ud.
    Godt at din søn forholder sig så cool til processen (som jo ligesom ikke er overstået med den ene tand...;o)

    Kh Mette.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Mette.
      Jeg synes også det var lidt grænseoverskridende med rokketænderne, specielt kindtænderne, de var egentlig ret store.
      Jeg er heller ikke helt pjattet med at se på det når W's roder rundt i munden på ham men min begejstring overstråler det dog alligevel :o)

      Slet
  3. Sikke en sød pose :)
    Har du spurgt de andre forældre hvad de har sagt til deres børn?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Julie :o)
      Nej men jeg har snakket med de andre børn om det, ingen af dem vidste egentlig hvad hun gjorde men vi kom med mange (sjove) bud :o)

      Slet
  4. Hej
    Sikke en fin ide med posen.
    Jeg har engang læst en bog eller også var det en lille film i fjernsynet. Her samlede tandfeen tænder fra alle børn og byggede et stort slot af dem som hun boede i.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :o)
      Gad vide om jeg har set det også engang, jeg kom ihvertfald også på den idé at hun byggede et tandslot af dem :o)
      Måske det er op til ens egen fantasi hvad hun gør med dem

      Slet
  5. I vores familie tryller hun tanden om til penge ; )
    Min 6 1/2 årige har stadig til gode at tabe en tand. Det er hun ret træt af!

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja det kan jeg godt forstå, det er lidt øv når alle de andre går rundt og taber tænderne.
      Her blev tanden også tryllet om til mønter :o)

      Slet
  6. Vi har lagt et lille kort til tandfeen, hvor vi beder hende om at lade tanden ligge under puden. Det fungerer fint :-)
    Tandfeen synes, det er ok bare at se tanden er faldet ud :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var også en god idé, så kan man selv være med til at bestemme om hun må tage den med eller skal lade den ligge :o)

      Slet
  7. Sikke en milepæl! Og tænkt... Her i huset har min dreng lige fået sin første tand... Jeg havde da helt glemt at de skal ud igen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha ja først bruges masser af energi på tænderne der kommer frem og er en lille milepæl midt i en masse stort.
      Senere bruges igen energi når de skal ud igen og nye kommer frem :o) De tænder de tænder..

      Slet
  8. Det var da et godt spørgsmål, og posen er rigtig fin. Pernille som fylder 7 om to dage har allerede tabt 8 tænder og lillesøster på 5,5 har tabt to, så sidst var det efter yngste var vågnet at jeg fik lagt en mønt ind i tændstikæsken vi bruger. Og ja de store mærke øjeblikke efterfølger jo hele tiden med nye, og begejstringen over den første tand frem eller ud træder i baggrunden, men det er da en milepæl som er dejlig at huske via bloggen tænker jeg :-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...