tirsdag den 18. februar 2014

Hjemmelavet knasende granola / müsli

Min dag er ikke rigtig startet eller startet rigtigt før jeg har fået morgenmad.
J e g   k a n   i k k e   f u n g e r e   u d e n   m o r g e n m a d

I weekenden må dagen gerne kickstartes med boller og alt det løse, men til hverdag foretrækker jeg en god omgang havregryn og banan skåret i stykker med enten mælk, skyr eller yoghurt.
Desuden elsker jeg granola, knas og müsli og for at forsøde hverdagen lidt har jeg altid en eller anden form for (hjemmelavet) müsli i morgenmadskrukkerne.

Faktisk er jeg typen der glæder sig til morgenmaden når jeg lægger hovedet på puden - og jeg kan også sagtens finde på at snuppe en skål morgenmad som eftermiddagsmad indimellem, hvis jeg er alene hjemme og er lidt lækkersulten :o)

En af mine favoritter er denne granolasprødlækkerhed, og opskriften får I her

Du skal bruge: 
1 dl ruggryn (eller speltgryn)
1 dl havregryn
1 dl mandler
1/2 dl hasselnøddekerner
1/2 dl hørfrø
1/2 dl solsikkekerner
1/2 dl græskarkerner
1/2 dl sesamfrø
1/2 dl hel boghvede
1/2 dl bygflager (kan erstattes med f.eks. havregryn)
3 spsk honning

Sådan gør du:
Tænd ovnen på 180 grader varmluft
Bland alle de tørre dele godt sammen i en stor skål, tilsæt honningen og sørg for at få det fordelt godt
Fordel det på en bageplade med bagepapir og sæt det i ovnen i 15-20 minutter. Vend rundt i det ca. hvert 5 minut. Når det er ved at være ristet, sprødt og gyldent skal granolaen afkøle på bagepladen inden den hældes i en lufttæt beholder.


Nyder du også din morgenmad eller springer du den over?

I dag har jeg ihvertfald ekstra meget brug for et godt skud morgenmad. Jeg skal nemlig fremlægge den rapport jeg har brugt de sidste par uger på at skrive - og for første gang have karakter efter den "nye" skala, ja, så gammel er jeg (åbenbart)..!
Wish me luck XXX - og god tirsdag til Jer alle

6 kommentarer:

  1. Pøj pøj med fremlæggelsen. Jeg fungerer absolut heller ikke uden morgenmad - som lige for tiden er skyr med mysli.
    Jeg har også skabt en lille datter, som vågner kl. 6 sharp og kalder på morgenmad. Det må ligge i generne :o)

    Rigtig god dag.

    KH
    Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Mette
      Ja det må ligge i generne, Sigurd vågner også op og er helt klar til morgenmad. William kan godt liiige se fjernsyn et par timer først hvis der er tid til det i weekenderne :o)

      Slet
  2. Held og lykke - med en god start på dagen iform af den morgenmad, skal det nok gå godt (:

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Årh tusind tak Anne - det gjorde det heldigvis :o)

      Slet
  3. Uhm det lyder lækkert. Jeg kan heller ikke fungere uden morgenmad - og kaffe :)
    Fortiden nyder jeg skyr med appelsinstykker, det er både lækkert og frisk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Uhm ja det lyder også lækkert. Skyr er nu også en god morgenmadsspise :o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...