Som jeg skrev her blev drengene forleden forkælet med hjemmelavede hotdogs.
Hjemmelavet junk er et hit herhjemme. Drengene spiser med velbehag og min samvittighed kan meget bedre være med til det når det meste af det der er på bordet er noget jeg selv har frembragt og dermed kender indholdet af.
Jeg forsøgte mig med en grov(ere) version af hotdogbrød, jeg tog udgangspunkt i min pizzadej og justerede hist og pist
De blev ganske gode så her kommer opskriften hvis andre kunne have lyst til at gøre et forsøg også
Til 10 stk:
Du skal bruge:
50 gr. gær
3 dl håndvarmt vand
1/2 dl olivenolie
1 drys salt
1 klat flydende honning (ca. 1-2 spsk)
1 æg
80 gr. rugmel
75 gr. fuldkornsdurummel
90 gr. fuldkornshvedemel
340 gr. hvedemel
1 sammenpisket æg til pensling
Evt. Sesamfrø
Opløs gæren i vandet og tilsæt de andre ingredienser men hold igen med hvedemelet. Det kan variere præcis hvor meget mel der skal i.
Ælt godt sammen (jeg bruger røremaskine) til dejen er glat og slipper skålen.
Lad dejen hæve 1 time, tildækket og lunt
Del dejen i 10 stykker og form lange, tynde brød.
Stil dem til efterhævning, tildækket og lunt ca. 1 time.
Pensl med æg og drys med sesamfrø og bag i ovnen på 210 grader varmluft i ca. 10-12 min, til de er gyldne og lyder hule når du banker under bunden
Servér med f.eks. pølser, ketchup, sennep, løg, agurkesalat, ristede løg, remoulade og måske en enkelt øl? :o)
Velbekomme :o)
Tak for opskriften - de ser super lækre ud! Jeg har det på samme måde med junk og vil også helst vide hvad vi og specielt vores børn putter i munden :)
SvarSletTusind tak :o)
SletDejligt at høre det ikke kun er mig der har det sådan
Det skal prøves :)
SvarSlet:o) Håber de falder i Jeres smag
SletDe ser lækre ud! :-)
SvarSletTusind tak Kirsten
SletUhm, de ser vildt lækre ud - de må prøves snarest:-)
SvarSletTak Anna - håber I vil synes om dem :o)
SletMums det ser godt ud!!!
SvarSletTak :o)
SletDe ser vildt gode ud, hjemmelavet er nu bedst :-)
SvarSletTak - jeg er helt enig :o)
SletDe ser rigtig lækre ud :o) Jeg napper normalt de færdige grove fra Kohberg, børnene har vænnet sig til dem men manden rynker stadig lidt på næsen ;o) Tak for at dele alle de lækre opskrifter du laver :o)
SvarSletHvis du har købt det nye Boligliv må du altså prøve Sydfynsk æblekage, opskriften er fra Lagkagehuset, mums den er god.. Bagt herhjemme 2 gange siden i torsdags, ups ;o)
Tusind tak Katja. Ja for nogen kan det være temmelig svært at vænne sig til de grove(re) varianter :o)
SletJeg må forsøge mig med den Sydfynske æblekage kan jeg da se på det hele :o)
Thanks :o)
SvarSlet