A har et arbejde, der desværre ikke tager hensyn til helligdage og andre "heldigfridage"
I torsdags, på Grundlovsdag og fars dag, havde han også vagt.
Det benyttede vi os af og gik i køkkenet for at forberede en middag der er verdens bedste var værdig.
Drengene stod for det meste. De satte menuen, både ud fra egne og farens maver, og så gik de ellers i krig.
Der blev skåret agurker til agurkesalat, lavet dej til hotdogbrød, vasket hænder, bagt jordbærkagebund, stegt løg, formet hotdogbrød, vasket hænder, skåret jordbær, klippet spinat, vasket hænder, udstukket vandmelon, pisket flødeskum, smeltet chokolade, vasket hænder, varmet pølser, dækket bord, foldet servietter og meget mere.
Nøj hvor vi nød det. Simpelthen så hyggeligt et projekt at være fælles om.
Da A fik fri lidt i 19 stod de ude på vejen (ej altså fortovet forstås) og ventede spændt på at byde ham velkommen hjem til deres restaurant. To stolte fyre, der virkelig havde imponeret mig med deres tålmodighed.
En virkelig hyggelig optakt med en rigtig skøn afslutning også.
Dét er kærlighed i rå form hvis du spørger mig; At stå i køkkenet det meste af dagen for at forberede et måltid som man så kan nyde sammen..
Så herhjemme var dét altså fars dags gaven..
Rigtig skøn dag til jer alle!
det lyder da bare som en kanon hyggelig dag - kan da godt forstå drengene stod og vejen på deres far :).
SvarSletDet er som altid en fornøjelse og læse din skønne blog og få inspiration til lidt af hvert, især din fantastiske mad -:)-:).
Hvordan laver du de der melon figur - også fordi de ser så dejlige faste ud ....?
Rigtig god dag.
onsdags hilsen fra Lotte keiser
Tusind tak for din søde kommentar Lotte. Beklager mit sene svar!
SletJeg laver dem ved at skære skiver af melonen og så stikke figurer ud med kageudstikkere :o)
God uge til dig
Sidder og storsmiler ved tanken om, at drengene stolte har stået og ventet på far, så han kunne blive inviteret ind i restauranten. Sikke en stolthed for ungerne, men hvor må det også være dejligt, som forælder, at komme hjem til ♥
SvarSletDejligt I kan sætte pris på de små ting i hverdagen også. Totalt hygge og nydning! :-D Blir glad i låget af dit indlæg :-)))
Årh hvor er du sød Helle, tak!
SletJa, jeg gad også godt komme hjem til sådan en modtagelse, det må være helt fantastisk!
Hyggeligt projekt og 2 hjælpsomme, flittige drenge!
SvarSletDet kan godt være det er simpelt men hvordan lavede I ristede løg?
- Og nu vi er i gang; har du nogen erfaring/opskrift til at sylte rødløg?
// Rikke //
Mit element
Ja de er to gode hjælpere :o)
SletJeg vil forsøge at få opskriften på de ristede løg på bloggen
Rødløg sylter jeg som regel i en lage som jeg laver lidt på slump, men jeg tror der er mange gode opskrifter via google også
Åh hvor lyder det bare vildt hyggeligt :O) Må have været en fornøjelse at komme hjem til sådan en overraskelse!
SvarSletTak Heidi! Ja det må virkelig være fedt!
Slet