tirsdag den 18. marts 2014

Dårlig mor?

Da Sigurd havde fødselsdag i starten af februar slog det mig pludselig at jeg har forlagt børnevaccinationsprogrammet et eller andet sted inde i hovedet blandt en masse andet vigtig information. Jeg kunne simpelthen ikke hive det frem fra "gemmerne", men heldigvis er google min ven..
Jeg kunne hurtigt konstatere at både William og Sigurd er opdateret på stik, heldigvis, så alarmen blev afblæst, men at det faktisk var tid til at Sigurd skulle have tid til 3 års undersøgelse.
På trods af at det viste sig at jeg faktisk havde husket det jeg skulle (næsten), slog det mig at jeg ikke kan forstå at der ikke er en eller anden form for påmindelse omkring de her børneundersøgelser og vaccinationer, når nu børnetandplejen, sundhedsplejen osv. sagtens kan finde ud af det.. Det behøver vel ikke være et omkostningsfyldt system med breve der skal sendes ud osv, men blot en e-mail påmindelse eller noget i den dur.
Da jeg fik kigget lidt rundt på nettet kunne jeg hurtigt læse mig frem til, at endnu en debat faktisk netop var taget op, i forhold til de mange der glemmer at tage deres små guldklumper til lægen for at få de frygtede – men nødvendige – stik.
Jeg følte mig som en totalt dårlig mor da det slog mig at jeg ikke har styr på det. Havde engang en intention om at have det hele skrevet i min kalender med påmindelser og hele baduljen, men et eller andet sted mellem søvnmangel og madlavning kom jeg vist fra det igen..
Ihvertfald tænker (og håber jeg) at jeg måske ikke er den eneste der kan finde på at glemme sådanne ting, så nu er påmindelsen ihvertfald givet videre J
Rigtig god dag

7 kommentarer:

  1. Kære Pernille, vi er vist mange der har oplevet samme tanke pludselig slå ned som lynet... !! Du er helt sikkert ikke den eneste og jeg undrer mig egentlig også over at vi ikke bliver varskoet, men på den anden side, så ER de jo vores børn, så... ;-)
    Min datter er for sent på den med hendes vaccinationsprogram men min læge har beroliget mig at det ikke gør så meget at det går nogle måneder over, og at det faktisk er bedst så også at flytte de næste, så tiden imellem holdes. Resultatet er at jeg er blevet meget afslappet omkring det, så tak for din reminder - må vist hellere få bestilt den tid :-)
    Mange hilsner,
    Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar Mette.
      Sigurd var meget syg de første par år af hans liv så han blev heller aldrig vaccineret til tiden og så skulle de andre skubbes tilsvarende osv. så det gjorde det endnu sværere at holde styr på. Og ja du har ret, det er vores børn, men når det er vigtigt for samfundet at vi forældre husker det tænker jeg det kan være en god idé med en form for påmindelse. Men mon ikke de fleste husker det - omend måske med en smule forsinkelse :o)

      Slet
  2. Ørjjj, jeg tror vi er mange såkaldte dårlige mødre derude, hvis det er så små ting, der skal til for at give os dét prædikat. Og hvorfor er det i øvrigt mødrene, der skal huske det? Kunne det ikke lige så godt være fædrene? :-)

    Jeg er personligt en hat til at huske de der vaccinations-ting. Seneste eksempel er min datter, der fyldte 5 for en måned siden. Det er udelukkende fordi, jeg kom til at tale med en veninde med en jævnaldrende dreng, at jeg blev opmærksom på, at der overhovedet er noget, der hedder en 5-års undersøgelse. Det anede jeg ikke. Så jeg hepper også på, at nogen udvikler et (gratis) påmindelsessystem til den slags! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din kommentar. Jo da, det kan også sagtens være fædrene der skal huske på det, det er nu heller ikke kun mig der husker på disse ting herhjemme :o)

      Det er nu heller ikke fordi jeg synes man skal have prædikatet dårlig mor hvis man husker ting som disse. Det var mere ment som en appetitvækker ;o) Der kunne også have stået ammehjerne (kan man have det to år senere? :o)) Og så synes jeg blot jeg ville gøre opmærksom på at heller ikke jeg husker alting og at det vel egentlig er sådan det er at være mor og at det er helt okay..

      Slet
  3. Jeg glemte at få Alba til hendes 2-års undersøgelse...

    Men jeg tror nu hun overlever - Og vaccinationerne er jeg heldigvis up to date med (på alle tre børn)...

    Men jeg har også OFTE overvejet hvorfor man ikke får påmindelser om det???

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja undersøgelserne er da ihvertfald det mindste af det - hvis der var noget man synes skulle tjekkes ville man jo blot bestille en tid.
      Så vidt jeg kan læse mig frem til er det muligvis på vej efter endnu en debat har været taget op omkring det. Så der er da håb (for kommende småbørnsmødre.. :o))

      Slet
  4. Herregud! Du vinder som mor på så mange andre fronter, og skulle det glippe på et enkelt punkt, så kan man samle op på det. :)

    Jeg har en personlig reminder i form af min mor, som arbejder på et lægehus. Hun påminder mig altid om undersøgelser og vaccinationer, og ellers er google my friend. Jeg synes det kunne være rigtig smart med en påmindelses service - måske en app? I en travl børnefamilie er det svært at huske på alting. :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...