torsdag den 4. juli 2013

Ny titel

Glimt fra de sidste par uger, der har været fulde af drøn og
Fødselsdagsforberedelser
Lækre danske økojordbær (som jeg vist nærmest er blevet afhængig af)
Lækre sunde bananpandekager til aftensmad, en aften jeg var alene med drengene. De skabte stor jubel
Udsalgsnetshopping
Mor&Søn tur til Legoland
Krea(rode)rier
Højbedsbeundring
Finurlig vandmelon
Hjemmelavede kyllingenuggets
Oreocookies
Og meget mere...

Og så er dagen i dag en særlig dag, hvor vi har sagt "velkommen" til et nyt familiemedlem. Anders' søster har født en fin lille pige. Dermed har vi fået nye titler her i huset; Anders kan nu også kalde sig for morbror/onkel, William og Sigurd for fætre og jeg selv for tante (selvom jeg synes det lyder så surt - jeg må forsøge at modbevise min egen opfattelse af det ord)
Og så er Anders' forældre blevet mormor og morfar og lillesøster er nu også moster <3

Den lille, ny familie har fået en lidt hård start, men er forhåbentlig snart ovenpå og kan nyde hinanden fuldt ud.
Jeg glæder mig stort til at se den lille skønhed og vi er straks gået i gang med at planlægge barselsbesøg. Da det er i den anden ende af landet kræver det en smule planlægning i forhold til arbejde, aftaler osv...

Hun kommer et par uger før end "planlagt" så jeg er ikke helt færdig med barselsgaven endnu, men jeg er heldigvis godt på vej :o)

Rigtig god lille-fredag til Jer alle og tak fordi I kiggede forbi :o)

2 kommentarer:

  1. Tillykke med familieforøgelsen :-) Tante er i min verden meget hyggeligt og venlig-sindet :-) Mon ikke det kommer, når du vænner dig til det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Mette!
      Jo mon ikke, jeg er nu heller ikke ked af min nye titel, jeg vil sørge for at den lille ny tænker at en tante er sød og rar :o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...