Kan det virkelig passe?

At vores lille bebs er 5 år nu?
Jeg forstår det simpelthen ikke, jeg synes da ikke jeg er blevet 5 år ældre?...

I går aftes da jeg fandt billederne frem fra den første tid forsvandt jeg helt væk i minder.
Jeg kunne nærmest mærke i hele kroppen hvordan det var, da jeg gik rundt med kæmpeveer og ventede spændt på at møde den lille lækre fyr.

Min mor skrev i går at hun stadig kan huske hvilket tøj hun havde på da hun så ham på sygehuset for første gang. William er første barnebarn på begge sider, så der var mange der fik nye titler da han kom til verden :o)

Han så nattens lys lidt over 3 på en lun sommernat, vejede 4070, havde masser af sort hår og blev født på terminsdagen.
Det er vildt at tænke på hvor meget vores liv forandrede sig på en nat! Det har helt sikkert givet et par rynker, nogle grå hår og en masse erfaring, og det har været det hele værd. Både Anders og jeg er enige om at vi aldrig har grinet så meget som efter vi fik børn (selvom vi også havde det temmelig sjovt inden)  <3

Det skøreste, når jeg tænker på mine to fødsler, er at det skulle vise sig at jeg åbenbart producerer babyer der vejer 4070, for da Sigurd kom til verden knap 3 år senere vejede han sørme præcis det samme som sin storebror og lignede ham på en prik!

I morges vækkede vi fødselsdagsbarnet med sang og flag, morgenmad og gaver.
En af gaverne var (selvfølgelig) en alderskop, som er vores lille tradition, og som jeg har skrevet om tidligere, se bare her, her og her.

Kl. 9 tog William og jeg hen i børnehaven for at fejre ham med boller, Darth Vader kage og frugtspyd. Inden da havde vi haft god tid til at hygge med nogle af de nye gaver; Lego og Alfons

I aften står den på Bone's, William elsker det og han skal selvfølgelig have lov at have den glæde :o)

Nu venter det sidste år i børnehaven inden skolen kalder og jeg har lovet mig selv at nyde det, for når skolelivet starter er der meget der bliver anderledes :o)