onsdag den 26. marts 2014

En milepæl

De af jer, der har fulgt med længe, ved måske at min kære far for snart et år siden fik konstateret kræft.
I dag skal min far have sat giftpumpen på for sidste gang og forhåbentlig skal vi aldrig slås med kemo mere – nogensinde! Eller kræft i det hele taget for den sags skyld.

Jeg har haft skrevet om mine tanker i den forbindelse et par gange før, her og her
”Kampen” er ikke slut endnu, men den lakker mod enden. Nu kan vi strege kemo over med den fedeste streg ever, næste skridt på listen er operation og genoptræning derefter. Og så skulle vi gerne være i mål, i hvert fald i det store hele. Og så skal sårene efter chokket ellers have lov at hele for alvor.

På lørdag, når jeg skal fejre min 30 års fødselsdag med familie og venner, skal jeg ikke være (eneste) midtpunkt hele dagen. Jeg har fået lov at låne Anders’ fødselsdag og han skal da ikke slippe helt for fejring af den grund. Derudover skal vi fejre at kemokampen er slut, for det er virkelig en ting der er værd at fejre!

De næste 48 timer skal den sidste gift ind i hans krop, og så kan han endelig få fjernet pumpen, og den tilhørende dims, der har været indopereret i mange måneder efterhånden.

Slutningen på kemokampen er en milepæl vi nok ikke lige glemmer foreløbig. 
Første milepæl var da strålebehandlingerne var overstået, dernæst 1. operation og sidenhen da ”vi” var halvvejs med kemobehandlingerne og vi kunne begynde at tælle ned, men dagens milepæl er nu noget større.

Måske det kan virke lidt vildt at jeg ligefrem føler det som om det er en kamp vi sammen kæmper, men alle der har haft kræft tæt inde på livet ved vist, at det ikke kun er patienten der lider..
Jeg er godt klar over at alt det min far har gennemgået og skal gennemgå slet ikke kan forstås for mig, der ikke har mærket det på egen krop, men jeg synes helt ærligt også det er hårdt at være pårørende! 
Der følger en ulidelig magtesløshed med, som jeg har haft svært ved at tackle. Heldigvis har jeg haft mulighed for at modellere min hverdag, så jeg har kunnet være der når der har været behov for det.

Så altså; i dag er en glædens dag! Og jeg er sikker på at min far sidder på sygehuset med et smil på læben, med overskud til at pjatte og sludre om alt og intet med de sygeplejersker der skal hjælpe ham for sidste gang. Og med en glædeståre i øjenkrogen, for er der noget der kan sætte selv den mest selvbeherskede i kontakt med sine tårekanaler, så er det kræft..

Hurra og glædelig onsdag derude – og husk at kys-kramme lidt ekstra på alle jeres kære <3

P.S. Billedet er fra i går aftes, den smukkeste himmelske ildebrand som både drengene og jeg var dybt betaget af

7 kommentarer:

  1. Stærk læsning, der fremkalder tårer i øjenkrogen. Stort tillykke til din far og til jer med at han i dag afslutter kemobehandlingerne. Det er en stor dag! Og rigtig god fejring af jer alle sammen på lørdag - jeg er imponeret over dine forberedelser. Dine heldige gæster har noget af en fest i vente!!

    God onsdag.

    KH Mette

    SvarSlet
  2. Får næsten helt tårer i øjene, når jeg læser dette.. Men hvor er det smuk skrevet😂 håber alt går godt, og kan virkelig godt forstå i skal fejre dagen idag.. Håber i får en fantastisk dag

    SvarSlet
  3. Stort tillykke med jeres milepæl og kommende fødselsdag, jeg er rørt på jeres vegne og håber alt bliver godt og slut på forløbet.
    Min mand kom ud for en ulykke for nogle år siden og fik i den forbindelse af vide, at det nogle gange tog hårdere på pårørende, så det er ikke så mærkeligt at du selvfølgelig er meget berørt og at det påvirker dig.
    Ikke sagt at det selvfølgelig også har påvirket din far enormt meget, men pårørende er ligeså ramt.
    Rigtig god fest og rigtig god bedring med ham.
    Hilsner Vicki

    SvarSlet
  4. Kære Pernille.
    Jeg kender dig ikke men jeg har fulgt din blog længe og også historierne om din far.
    Min mor var igennem et lignende forløb for 3 år siden og det var virkelig hårdt.
    Dine tanker og ord om din fars sygdom har ramt mig hver gang og husket mig på, hvor skrøbeligt livet er. For når man er kommet igennem sådan et forløb og chokket har lagt sig - så glemmer man det faktisk lidt, hvor utroligt det end må lyde.
    Det er vanvittigt hårdt pludselig at være patient, men det er også rædselsfuldt at stå på sidelinien og være magtesløs.
    Mange pårørende kan få depressioner fordi man oplever situationer man slet ikke har kontrol over og hvis man ikke har været igennem det, kan det være svært at forstå.
    Jeg ønsker dig en helt fantastisk fest på lørdag og et kæmpestort tillykke med at I som familie snart er ude på den anden side igen :) God bedring til din far!
    Kh Anne

    SvarSlet
  5. Tillykke til Jer alle! - kan godt forstå at der skal fejres igennem :-)

    SvarSlet
  6. Hvor er det godt for jer, kan godt forstå at I vil fejre det! Stort kram til dig

    SvarSlet
  7. Det er måske til tider sværere, at være pårørende. Jeg har oplevet både at være pårørende og patient. Jeg mistede min mor til kræften for nogle år siden og har efterfølgende selv været igennem en kræftsygdom. Det sværeste var nok at stå på sidelinien som pårørende og være magteløs..... Selvom jeg ikke kender dig eller dine nærmeste ønsker jeg, jer alle det bedste :)
    Ønsker dig en fantastisk fødseldagsfest :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...