onsdag den 16. januar 2013

Opskrift på Mexicansk kyllingelasagne

Denne ret har været en del af mit repertoire en del år efterhånden og er virkelig en favoritspise hver gang den bliver serveret :o)

Derudover er den temmelig let at lave og egentlig også ret sund - altså ikke sådan hysterisk sund, men der er masser af vitaminer og styrke i den ihvertfald :o)

Efter en del opfordringer kommer her min opskrift på Mexicansk kyllingelasagne

Du skal bruge
Olivenolie til stegning
500 gr. kylling
Lasagneplader (jeg bruger fuldkorns)
450 gr. frossen spinat
2 ds flåede, hakkede tomater
2 løg
2-3 fed hvidløg (kan udelades hvis du ikke er til hvidløg)
1/4 l fløde (det kan sagtens være madlavningsfløde hvis du er til det)
1/4 l mælk
6 tsk. mexikansk krydderi eller i stedet paprika og chili
6 tsk karry (lidt mindre hvis du ikke kan lide at det er en smule stærkt)
4 spsk tomatpure (jeg bruger økologisk fra tube) Du kan også bruge 1 lille dåse tomatpure
Salt og peber
Revet ost (ca. 200 gr)

Sådan gør du
Tø spinaten op og hak den groft med en kniv
Skær kyllingen i tynde strimler eller små stykker og steg i olien og lidt karry

Hak løg og hvidløg og svits i olie i en anden gryde. Kom tomater, tomatpure, fløde og mælk i sammen med alle krydderierne.
Lad saucen koge i ca. 15. minutter
Smag til med krydderier. Den må gerne være lidt stærkere end du gerne vil ende ud med, spinaten tager en del af det stærke

Find et ovnfast fad og smør lidt olivenolie i bunden.
Så er det tid til at bygge lasagnen. Start med en lille smule tomatsovs i bunden og læg så et lag plader. Put tomatsovs på pladerne, så kyllingestykker og spinat. Endnu et lag plader, tomatsovs, kylling og spinat.
Slut af med et lag ost på toppen

Sæt lasagnen i ovnen ved 160 grader varmluft (180 alm) og bag den i ca. 30 minutter til pladerne er møre

Servér gerne med en lækker grøn salat - en mexicansk øl klæder også retten godt :o)

Velbekomme

Alt efter hvor meget tilbehør der bliver serveret til (og hvor store maverne er), vil jeg vurdere at der er mad til 5-8 personer

Om du skulle forsøge dig med opskriften hører jeg meget gerne fra dig :o) Det er altid skønt med lidt feedback. Har du spørgsmål er du selvfølgelig også mere end velkommen til at stille dem :o)

7 kommentarer:

  1. økologisk tomatpure på tube.... hvor får man fingrene i det?

    SvarSlet
    Svar
    1. Mit er fra änglamark, købt i Super Brugsen. Vil tro at alle coop's forretninger ihvertfald har det. Og måske også helsekost'er osv :o)
      Jeg synes det er ret så smart, så behøver man ikke åbne (og bruge) en dåse hver gang man skal have lidt tomatpure i en ret

      Slet
  2. Mums hvor lyder det bare lækkert, og et godt supplement til den alm. lasagne! Mine tænder løber helt i vand, trods tidspunktet på dagen, den opskrift skal vi prøve! Kh. Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din søde besked. Den ER virkelig også lækker :o) Og en god måde at få lidt spinat ind på, for det er ikke noget der overdøver retten. Mine drenge bemærker det ihvertfald ikke :o)

      Slet
  3. Spændende opskrift, er spændt på at smage den om en lille time ;-)

    SvarSlet
  4. Mand den er så god den her opskrift - så hvis du undrer dig over alle de visninger er det mig 😊
    Hilsen Pernille

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...