tirsdag den 30. april 2013

Kobber, træ, kork og marmor

Hvis man åbner et boligmagasin for tiden er det svært at komme udenom kobber, træ, kork og marmor..

Det er egentlig ikke fordi jeg lader min boligstil diktere af bladene eller moden, jeg går efter det jeg falder for og mixer gerne på kryds og tværs :o)

De seneste års retrofascination har jeg ikke delt, kun i meget begrænsede mængder hvor en enkelt ting eller to har fået lov at snige sig ind.
De nye tendenser med lyse vægge, overblik, enkelthed, træ, nordisk/skandinavisk lethed, smukke stilleben, et mix af nyt og gammelt, nøjsomhed, metaller osv. er jeg ret meget til..

Og så er jeg faktisk helt vild med kork, kobber, marmor og træ og har været det længe. Måske ligefrem længere tilbage end boligbladene når jeg ser mig omkring og tænker over hvornår de forskellige ting flyttede ind..

Priserne og udvalget i genbrugsbutikkerne afspejles oftest af efterspørgslen og jeg har været heldig at finde alt mit marmordims til 5-10 kr stykket og det samme gælder det lille kobberfad. Nu hvor trenden for alvor er ved at slå igennem er udvalget betydeligt mindre og priserne højere.
Korkdækkeservietterne er fra Søstrene Grene til noget lignende en rund tikrone, og så er det vist til at holde ud hvis man på et tidspunkt bliver træt af kork igen. 

Det er jo helt op til én selv om man vil det hele eller kun tage lidt til sig. Personligt tror jeg man skal passe på med at overgøre det og lave kæmpe tableauer udelukkende med marmor eller kobber, men i stedet forsøge at blande det lidt, så det ikke kommer til at ligne et udklip fra 80'erne..
I sig selv kan marmor fremstå meget koldt, men i samspil med "varme" ting som træ blødes det op.  

De små marmorplatter bruger jeg til varme ting på spisebordet eller som bordskåner. Marmorlysestagerne er sjove at mixe med andre f.eks. i keramik eller metal og lave et lille stilleben med. 

Kobber bruger jeg som en effekt sammen med træ og porcelæn. I det hele taget er jeg ret vild med metaller og ting der skinner og har måske nok været skade i et tidligere liv.. :o)

Er du til marmor, kobber og kork eller skal du lige vænne dig til at se på det (igen)? 

11 kommentarer:

  1. Jeg må indrømme at jeg ikke er så meget til kobber, kork og marmor.. heller ej træ. Men jeg har lige som dig min egen blanding af lidt af alle de ting jeg kan lide og jeg elsker at blande nyt med gammelt samt dyrt design med billige fund. Det giver personlighed at blande. Og jeg er bestemt også mest til de lyse enkle rammer i hjemmet :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er nemlig dejligt at blande og få sit eget :o)

      Slet
  2. Jeg hopper ikke på marmor bølgen i denne omgang, for meget firser nostalgi til mig. Men kobber synes jeg er pænt i de rette mængder. Din lampe er f.eks virkelig skøn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mine forældre har aldrig haft marmor og jeg kan ikke rigtig huske det fra 80'erne, så måske det er derfor jeg er vild med det nu..?
      Jeg er også helt pjattet med min lampe og extra glad for den, fordi det ikke er en jeg har set alle vegne og er blevet træt af

      Slet
  3. Jeg kan godt lide marmor, men har svært ved at bruge det hos mig selv, det minder mig alt for meget om mit barndomshjem. Kobber er jeg vild med :) kork er fint til alt undtagen vores trappe og gulv ;) elsker din lampe! Og de fine stilleben.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Kristina :o)
      Ja kork kan blive for meget i store mængder. Jeg husker ikke marmor fra min barndom men kork som bordskånere osv husker jeg tydeligt og kan mærke at jeg ikke skal have for meget af det indenfor døren :o)

      Slet
  4. Træ har jeg altid været pjattet med - kobber er også inde i varmen, kork har jeg lidt svært ved at forholde mig til, og marmor bryder jeg mig ikke om... Jeg må dog erkende, efter at have set marmor i den nye sammenhænge, som tiden netop nu viser, synes jeg faktisk, det er ganske fint - men den flytter ikke ind herhjemme hos mig.
    Jeg synes, du bruger de forskellige materialer rigtig fint, og der fungerer rigtig godt sammen, på den måde du sætter dem sammen - din lampe er noget så skøn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din kommentar!
      Jeg er også helt forelsket i min lampe (stadigvæk) :o)

      Slet
  5. Du formår at få det hele smukt og naturligt ind hos jer - virkelig fint. Er vild med din lampe - Vi har også en kobberlampe som er fundet er købt for mange år siden og jeg er så glad for den, din er kantet og fed! Go uge til dig. kh mille

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Mille :o)
      Det er fedt med (lampe)fund der gør én glad :o) Jeg bliver glad hver dag når jeg ser på den lampe, den er vist bare lige mig :o)
      God weekend til dig og dine

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...