søndag den 22. december 2013

Jeg glæder mig i denne tid... (& en vinder)

... desværre falder julesneen ikke hvid, jeg synes nærmere det rusker i taget.
Men indenfor, der hersker julestemningen. Det føles dog ikke helt som juleferie endnu selvom drengene fik juleferie fra børnehaven i fredags.
Anders skal på vagt både d. 23. og 24. Heldigvis "kun" til kl. 16, så han når at være med til juleaften i år og jeg glæder mig som et lille barn til vi alle er samlet d. 24. og ikke skal andet end at nyde hinanden, maden, stemningen og selvfølgelig også gaverne ;o)

I morges benyttede jeg chancen for at samle os alle om morgenbordet med thebirkes, friskbagte boller og friskpresset appelsinjuice, der forhåbentlig kan jage det sidste af min hoste bort og så Sigurds forkølelse til at forsvinde inden på tirsdag X :o)

Der står gaver "overalt" der snart skal gives væk og pakkekalenderne ser efterhånden lidt forladte ud..
Julepynten sørger stadig for at sætte stemningen og i fredags havde drengene det fineste hjemmelavede pynt med hjem fra børnehave. Jeg er specielt pjattet med Williams juletræ og Sigurds nisse der pynter så fint på hylden sammen.
Når jeg kigger rundt kan jeg se at jeg vist åbenbart har en ting for juletræer, ikke noget jeg har tænkt over før, men der er da egentlig en del rundt omkring :o)

Anders fik en kuglelabyrint i kalenderpakke og den er et hit hos store og små. Anders og jeg bliver taget med tilbage til fritidshjemmet og drengene øver og øver og er egentlig temmelig seje til det allerede :o)
En skøn måde at starte dagen på når vi alle 4 sidder rundt om bordet og hygger med spil, stearinlys og grin.

Slutspurten på de hjemmelavede julegaver er sat ind, jeg er optimistisk og tror nok jeg kommer i mål, selvom jeg altid kunne have lyst til at lave en mere og en mere og...
Og så har jeg fået kogt flødekarameller for første gang. En hyggelig lille julemundfuld :o)

Rigtig god 4. søndag i advent ønskes I alle!


P.S. Jeg har trukket vinderen af en extra julegave i form af et gavekort til framigtildig.dk
Vinderen blev Wilma Nielsen
Stort tillykke, send mig en mail og der kommer fluks et gavekort i din retning :o)

16 kommentarer:

  1. Hvor ser det hyggeligt ud :-) Vi har også en kuglelabyrint fra min mands barndom (egentlig imponerende at den har overlevet diversr flytninger) men skønt nu, for den er sjov og vi spiller også på den både voksne og børn :-)
    God vind med at blive færdig med de hjemmelavede gaver og rigtig glædelig jul
    Mange hilsnet,
    Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din hilsen Mette
      Ja sjovt med kuglelabyrinter, man må da sige at det er et stykke legetøj der er langtidsholdbart på trods af al den nye teknologi :o)

      Slet
  2. Hvor ser det skønt og rigtig hyggeligt ud. Og det er virkelig nogle rigtig fine træer du har, vil du skrive lidt om hvor du har dem fra, synes de er virkelig fine - især det hjemmelavede. Mange hilsner

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Ruth
      De tre grønne træer er fra Royal Copenhagen og er i emalje. Det neonpink i akryl ved jeg desværre ikke hvor er fra, men købt i en designbutik. Det lilla akryl er fra Daisy Copenhagen og det hvide i papir er fra Bloomingville. Jeg er (selvfølgelig) også allermest vild med det hjemmelavede ;o)

      Slet
  3. De ser så lækre ud de karameller..

    SvarSlet
  4. Ih jeg elsker dine indlæg.. Det er så overskudsagtigt altid og du sender en masse energi og overskud videre igennem dine indlæg!
    Jeg tror de tebirkes snart skal prøves herhjemme! :D
    Karameller har jeg også lavet forleden.. Mums!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din søde kommentar Dottie!
      Du må prøve de thebirkes, de er altså et hit :o)

      Slet
  5. Der ser hyggeligt ud hjemme hos jer. Især morgenbordet ... åhhh så hyggeligt.
    Kuglelabyrinten er SJOV - fremkalder gode minder. Og de thebirkes samt karamel ser lækker ud!
    Jeg vender tilbage hertil. Tak for kigget.
    /charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for besøget og din kommentar Charlotte - du er velkommen tilbage :o)

      Slet
  6. Uh kuglelabyrinten er så fin! Den måtte godt bo hjemme hos os!

    Rigtig glædelig jul, søde Pernille!

    SvarSlet
  7. Det er altså svært ikke at falde for dit hyggelige julesmykkede hjem, det ser så dejligt ud... Skønne fotos.. :0)

    SvarSlet
  8. Ej hvor sjovt. Vi giver Nicolai en kuglelabyrent i julegave ;)
    I ønskes alle en glædelig jul, store som små :*
    AK

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej ja det var da pudsigt - mon ikke den bragte lige så meget glæde som den gjorde her? :o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...