mandag den 13. maj 2013

Forkælelse ud over alle grænser..

Sådan en forlænget weekend er ikke helt skørt!
Anders har dog ikke haft fri, han arbejdede fredag og lørdag, men drengene og jeg hyggede i lange baner med lækker morgenmad, leg, sandalindkøb til W og film i fjernsynet.

Lørdag blev jeg noget så overrasket, da mine tre drenge forærede mig et lounge sæt til haven. Det tog ikke mange minutter, fra det var samlet, til de to små havde indtaget det :o) Skønt med en mors dags gave der kan komme os alle til gode. Nu håber jeg endnu mere på sol sol sol, så vi kan få rigtig meget glæde af det :o)

Søndag aften tog vi middagen under armen og kørte om til mine forældre. Jeg havde også en lille gave til min mor (med et gammelt hjemmelavet kort til)
Middagen stod på pulled pork (første forsøg, jeg vil også være med på mad-moden haha) med coleslaw og burgerboller
Egentlig nok mere en fars dags menu, men det var en succes jeg tror vi kommer til at gentage
Desserten var en Pavlova, som min mor så godt kan lide (og ja, det kan vi andre nu også :o))

Håber også alle I derude har nydt weekenden og måske også er blevet lidt forkælede?

Opskriften på coleslaw kommer her, for den blev egentlig ret god og det er jo faktisk temmelig simpelt at gå til og smager skønt til mange (grill) retter :o)

Du skal bruge:
(jeg bruger udelukkende økologiske ingredienser og vil klart anbefale det, det smager bare skønt!)
4 gulerødder
1/3 lille hvidkålshoved
2 blade spidskål
1 stængel blegselleri
175 gr. yoghurt naturel
75 gr. mayonnaise
1 tsk sukker
1 stor tsk dijonsennep
Salt & peber

Sådan gør du: 
Bland yoghurt, mayo og dijonsennep godt sammen i en skål og rør sukker, salt og peber i også. Smag til med krydderier
Riv grøntsagerne på den grove side af rivejernet eller brug en hakker til at klare sagen.
Bland det hele sammen og sæt på køl så det kan trække. Gerne en time eller mere.
Inden servering kan du smage til med salt og peber

14 kommentarer:

  1. Mmm hvor ser det lækkert ud det hele, I har da haft en skøn mini ferie:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Line! Ja vi har rigtig nydt det :)

      Slet
  2. Hold nu op hvor ser det bare ud til at have været en fantastisk weekend!! Lækkerhed altså :)

    SvarSlet
  3. Mmm, I får godt nok spist noget skøn mad i jeres familie!

    SvarSlet
  4. Sikke en fantastisk morsdagsgave!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var virkelig overvældende - og dejligt med noget vi alle kan få glæde af :)

      Slet
  5. Lækre billeder! Og så har du lige modbevist min tese om at man ikke kan tage gode billeder af pulled pork - du kan! Jeg sværger normalt til Nigellas coleslaw, der har en sjat ahornsirup, men mon ikke den kan tåle at blive testet med lidt dijon sennep...

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha tak for din søde kommentar :) ahornsirup lyder også som en lækker ingrediens

      Slet
  6. Heldige dig med sådan et lækkert sæt :o) Jeg selv var så heldig at få den store Lyngby vase i morsdag gave <3
    Smuk indpakning <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg føler mig også virkelig heldig <3 Også en lækker gave du fik :)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...