fredag den 22. marts 2013

Sund kage med bær coulis

Ja det lyder jo næsten for godt til at være sandt, men den er altså god nok.
I onsdags bagte jeg denne (sunde) kage og den er virkelig god. William og Sigurd synes den er et hit!
Den smager skønt af banan, kokos og chokolade.
For at tilføre lidt extra luksus (og smag af sommer) lavede jeg en slags bær coulis til. Nøj det var godt

Efter opfordring på Instagram (mormedmegetmere) kommer her opskriften:

Du skal bruge:
200 gr. mandelmel (eller finthakkede/blendede mandler)
50 gr. kokosmel
1 tsk. vanillepulver (ikke vanillesukker)
1 tsk. bagepulver
1 spsk. kakaopulver (den fedtfattige slags)
3/4 dl kokosolie
Saft fra en halv appelsin
4 æg
5 dl bananmos (svarer til ca. 5 alm. str. bananer)

Chokolade (gerne 70%) til overtræk

Sådan gør du:
Pisk de våde ting sammen (æg, banan, kokosolie, appelsinsaft) til det skummer
Bland de tørre ting (vanillepulver, kakao, bagepulver, mandelmel, kokosmel) i en anden skål
Rør det hele sammen og put det i en springform
Bag i ovnen ved 180 grader (ikke varmluft) i ca. 35 minutter

Smelt chokolade over vandbad og put ovenpå kagen

Kagen kan sagtens holde sig nogle dage i køleskabet :o)

Bær coulis:
Hvis du har lyst, kan du også lave en lækker bær-sovs til, f.eks. med bær fra fryseren
Jeg bruger næsten ingen sukker til det, jeg kan godt lide det sød-syrlige samspil, der også gør sig godt til kage :o)
Kog 200 gr. jordbær, 125 gr. brombær, 50 gr. blåbær, 2 spsk rørsukker, et drys vanillepulver og 1 dl vand uden låg i ca. 15-20 minutter.
Blend det, put på glas og sæt på køl.

Det er også rigtig godt til skyr eller yoghurt om morgenen :o)


P.S. Husk Mormedmegetmere er selvfølgelig også at finde på Bloglovin.
Jeg har brugt det i lang tid efterhånden og er rigtig glad for det. Du kan finde mig her
Hvis du har en smartphone eller iPad kan jeg også klart anbefale deres app. Den giver et fint overblik over alle de blogs man følger :o)

6 kommentarer:

  1. Gud hvor ser den bare lækker ud! Den tror jeg, jeg skal lave i aften, når den står på x factor finale herhjemme :) Lækker blog du har, og sådan nogle flotte billeder. Kh Hanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for de flotte ord Hanne - de er meget værdsat :o)

      Slet
  2. Er du gal, den ser lækker ud - det så friskt med colis til kage (:

    - Anne

    SvarSlet
  3. Haps, den ser god ud :)
    Jeg har lige bagt nogle (sunde) cookies efter ca samme koncept, de var også et kæmpe hit.
    Er i øvrigt imponeret over dine flotte madbilleder - mine ser ikke så lækre ud som det smager... Tips?
    God weekend. Kh Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anita :o)
      Det lyder også som nogle lækre cookies!
      Hmm tips.. Jeg ved egentlig ikke lige hvad jeg gør sådan specielt andet end at fokusere på maden :o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...