mandag den 15. oktober 2012

Weekendforkælelser...

Billeder fra en stille og rolig weekend fuld af forkælelser og en lille smule krea..

Mit seneste patchwork projekt skrider stille og roligt fremad, jeg nyder at sidde med det, forhåbentlig bliver jeg ved med at have det sådan, for der er et godt stykke vej endnu..

Udover at mine forældre har sørget for tag over hovedet på os disker de også op med diverse lækkerier f.eks. lækker lørdagsmenu der stod på store t-bones fra slagteren med bagekartofler, hvidløgssmør, ærter og grønkålssalat. Det er ikke tit vi får så store og ikke mindst møre bøffer, så de blev nydt!

Derudover har de en super skøn kaffemaskine med så mange kaffevarianter at det er helt svært at vælge og det tager tid at finde sin favorit - det bliver nok lidt tamt at vende tilbage til sin helt almindelige moccamaster.. Måske en ting til juleønskerne..?

For at give bare lidt igen stod jeg for nybagte boller søndag morgen og om aftenen røg der en dessert i puljen. Denne gang forsøgte jeg mig med en cheesecake-brownie - ikke dårligt må man sige. Min lillebror spiste 3 store stykker så mon ikke den blev godkendt..

Har du også nydt weekenden?

10 kommentarer:

  1. Skønne billeder Pernille :)
    Elsker når du viser frem fra hverdagen!
    Jeg skal altså også i gang med et nyt patchwork projekt, og nu giver du mig da helt kuller... Hvor er det fint.
    kh

    SvarSlet
  2. Høres ut som dere har hatt en flott helg. Så mye deilig mat. Håndsøm av sekskenter er morsomt. Jeg har laget et teppe og en duk på den måten. Kos deg videre. Skjønner godt du gleder deg til å overta det nye huset, og jeg gleder meg til inspirasjonsbilder derfra. D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de søde ord Drude
      Jeg glæder mig også til jeg kan vise Jer lidt fra det nye hus :o)
      Flot at du har lavet et helt tæppe og dug af sekskanter, sikke et arbejde!
      God weekend til dig

      Slet
  3. Lækre billeder - patchworkprojektet ser rigtig fint ud.. God fornøjelse med fortsættelsen..

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak skal du have Eva-Maria - jeg glæder mig også til at fortsætte det :o)

      Slet
  4. De er simpelthen så fine de patchwork tæpper, der bliver lavet rundt om i blog lang, men det er en lang proces, er det ikke? Jeg har ikke helt fanget måden - syer du stykkerne sammen i hånden mens papskiven stadig er under? og tager dem først af når hele stykket er færdigt?

    Det ser flot ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ketty

      Jo, alt efter hvor stort det skal være selvfølgelig, så er det noget der tager en del tid. Men jeg synes det er SÅ hyggeligt at sidde med :o)

      Ja stoffet bliver fastgjort på papskiverne og så syer man stykkerne sammen ret mod ret. Når en sekskant har fået syet en lap på alle siderne fjernes dennes papskive, så man lettere kan sy de andre sammen.. (det er lidt svært at forklare :o))
      Jeg er sikker på at der er mange gode DIY's hvis du googler det :o)

      Rigtig god fredag og weekend

      Slet
  5. Der er elementer, der minder om min weekend - i hvert fald patchwork og Nespresso :-) ahhhh

    SvarSlet
  6. Sikke dejligt det hele ser ud.
    Jeg har også en nespresso maskine på ønskesedlen. Den kaffe smager bare helt fantastisk!

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...