onsdag den 31. oktober 2012

De små ting..

Jeg er SÅ glad for at blogge, det får mig til at tænke meget mere over "de små ting" i livet og efterhånden ser jeg smukke billeder i alt/overalt, de fleste bliver dog fanget med mit indre kamera, men det er billeder jeg nyder og gemmer og tager med mig..

Og jeg er enormt beæret over at der er nogle derude der har lyst til at se med her hos mig. Tak til alle der kigger forbi og tak til Jer der efterlader en lille kommentar på vejen, det er virkelig værdsat!
Jeg har mange store tanker i hovedet for tiden , ja det har jeg vel egentlig haft længe..
Nu er jeg endelig begyndt at lytte lidt og faktisk også GØRE NOGET..
Libbie skrev også så fint om det forleden og jeg "tør" derfor også trykke "Udgiv" på denne nu, selvom det er grænseoverskridende, for det er ikke så tit at jeg sætter så mange af mine inderste tanker på tryk her..

I fredags fik jeg (endnu) en trist besked om (endnu) en der kæmper med kræft. Det er virkelig sådan noget der får mig til at huske på, at jeg skal blive VED MED at huske på, sætte pris på og glædes over de små ting i livet.
Det kan hurtigt lyde så "corny" men jeg synes virkelig det er vigtigt..!

Det der har skræmt mig mest ved at blive "voksen", er at finde ud af at ingen er udødelige og at lynet kan slå ned som man mindst venter det..
Egentlig var det nok ikke så meget da jeg blev "voksen", nok mere da jeg blev mor, at jeg begyndte at få de tanker...
Egentlig er det nok også noget som vi er mange der går og tænker på(??), jeg synes bare ikke det er så tit at vi sætter ord på det og jeg har ihvertfald tit tanken: "Er jeg den eneste der har det sådan her"..

Jeg er blevet opmærksom på at få det bedste ud af dagen, på godt og ondt, for det er altså heller ikke muligt at leve hver dag som var det den sidste - og i grunden nok heller ikke helt sundt kun at tænke sådan..
Jeg har troen på at jeg bliver gammel og grå, men hva' nu hvis..

Om ikke andet har jeg nu meldt mine tanker på banen, om der så måtte sidde bare én derude der kan genkende det og nu ved at du ikke er den eneste med den slags tanker..

Tak fordi du læste med helt til bunden :o)

11 kommentarer:

  1. Søde søde utrolig smukke Pernille! I´m with you :)
    Efter mit indlæg har det været kanon at læse alle de skønne kommentarer som dejlige kvinder har lagt. Det er rart at vide at jeg ikke er den eneste der tumler med tankerne. Jeg har også trukket en streg i sandet og gør nu noget. Timerne må ikke bare passere forbi. Der skal handling til. I aften skal jeg faktisk besøge min kræft ramte veninde. Hun er i bedring heldigvis, men sikke en forskrækkelse at få. Glæder mig til at være der for hende!
    Hav en dejlig dag. kh Libbie

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, mange tak søde Libbie!
      Håber du havde en god aften med din veninde
      Kh.

      Slet
  2. Svar
    1. Jeg er bare glad for du kunne bruge dem - mange tak for din kommentar!

      Slet
  3. Uh ha, ja det er hårdt at tænke sådanne tanker. Det er så skræmmende at vi ikke er udødelige.
    For fem år siden havde jeg intet problem med at drikke mig fra sans og samling om fredagen, sove hele lørdagen og stene hele søndagen. Der var ingen tanker i mit lille hoved, der stillede spørgsmålstegn ved, om jeg spildte min tid? Om jeg ignorerede de små ting? Nej, jeg vil selvfølgelig ikke være alt dette foruden, men når jeg så i dag sidder med min lille familie og ser på Poeten, kan jeg blive SÅ dårlig, virkelig fysisk dårlig, hvis jeg ikke udnytter hver dag til at nyde de gode ting. Se de gode ting og føle de gode ting.
    Du har helt ret. Det er corny og virkelig 90'er med "Carpe diem", men for f*nden da! Det er vel det, vi skal?

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for din kommentar!
      Ja jeg tror virkelig det gør noget ved én at blive mor.. Jeg ser i hvert fald verden meget anderledes end før.. På godt og ondt :o)

      Slet
  4. Jeg tror heller ikke det er sundt at leve hver dag som var det den sidste. Men jeg tror at det er vigtigt at sætte pris på de små ting (som du selv skriver) og tage beslutninger der er rigtige for dig og din familie. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for din kommentar Charlotte. Jeg er helt enig :o)

      Slet
  5. Tak for tankerne og for dine mange skønne indlæg :-)

    Jeg har ændret lidt ved ordsproget og håber at det falder i god jord;

    Lev ikke hver dag som var det den sidste,
    Lev i stedet hver dag fuldt ud -og glæd dig til den næste :-)

    Kh Marlene

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din kommentar Marlene - og tak for tåren i min øjenkrog!
      Det er et meget fint ordsprog, jeg vil tage med mig videre

      Rigtig god dag

      Slet
  6. Fantastisk skrevet Pernille, tror det rammer lige i øjet hos mange! Elsker at læse din blog :O)
    Knus Anja

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...