mandag den 4. august 2014

Forkælelse

At dømme ud fra billederne, ligner det en weekend i madforkælelsens tegn...

Det er dog ikke den fulde, hele sandhed, for der er også blevet knoklet igennem med tapet, klister, maling, lofter, støv og savsmuld. Det begynder at ligne noget på 1. salen, men der er lidt vej endnu. Vi kan efterhånden se en ende på det og jeg kan næsten ikke vente til at tage det i brug.
Min tålmodighed bliver kraftigt udfordret for tiden, men det er nu nok sundt nok..
At jeg så derudover skal vente 6 uger på de møbler vi har bestilt derop til, gør det ikke ligefrem nemmere.
Men det er godt at have noget at glæde sig til - ik´? :)

Al weekendens hårde arbejde har jeg forsøgt at belønne med lækker frokost, langsom morgenmad og en stor velfortjent skål slik til min seje, hårdtarbejdende mand, der både klarede nattevagt fredag og slåskamp med loftet lørdag.
I fredags kickstartede vi weekenden med grove snegle med rabarber og marcipan. Lignende opskrift kan du finde lige her, jeg har blot skiftet æbler ud med rabarberkompot og tilsat revet marcipan i stedet for kanel

I går kom mine forældre hjem fra et par ugers ferie i Schweiz. Jeg havde tilbudt at lave aftensmad til dem, så de ikke skulle tænke på det.
William havde bestemt menuen, der bestod af hottere med det hele og til dessert fik vi stikkelsbær-brownie-cheesecake med stikkelsbær fra mine forældres have.
Opskriften følger snarest, for den blev godkendt! Og i dag skal mine kollegaer forkæles med resterne :)

Hvis du er på udkig efter opskrifter på nogle af de andre ting fra indlægget, kan du finde opskrifter på spelt grydebrød lige her, hotdogbrød her og pizzasnegle her

Rigtig god mandag til jer alle! Mon I har noget spændende på programmet?
Jeg ville ønske der stod CIFF i min kalender, det håber jeg der gør næste gang ;)

2 kommentarer:

  1. Sandt, det ligner en weekend fyldt med mad - lækker mad! Jeg ville ønske, at der stod noget virkelig spændende i min kalender, men jeg starter arbejde efter ferie. Det er nu også okay - ferie er vel fedest, fordi det står i kontrast til hverdagen ik?
    /tina

    SvarSlet
  2. Og lige som jeg skulle til at lede efter din hotdogbrød opskrift er den jo lige her :0) Ja det er hårdt at vente 6 uger på møbler og jeg glæder mig næsten lige så meget til at se om du har valgt den lækre lænestol ;0)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...