lørdag den 15. oktober 2011

Overgearet på falderebet..

De sidste dage har jeg haft en ubeskrivelig energi, der har gjort at jeg ikke har kunnet sidde stille mere end et par minutter ad gangen.. (Måske fordi jeg MEGET snart skal på arbejde og ved, at det så kan være svært at finde tid og energi til alle de hjemlige projekter?)

Uanset årsag har det ihvertfald været skønt med al den energi, for jeg har virkelig fået ordnet mange ting og projekter som har været på to do listen i laaang tid...

Torsdag havde Anders fri, og jeg fik ham overtalt til at finde boremaskinen frem (der går lidt tid imellem at han gør det, og da det er en uskreven regel herhjemme at det er ham der lavet hullerne i væggene, så har jeg haft en del ting stående der bare ventede på dén dag hvor maskinen kom frem igen.
Måske det er en ond cirkel, for når han endelig finder maskinen frem så har jeg 100 ting der skal hænges op og så giver han måske nærmest op på forhånd :o))

Her billeder af nogle af de ting jeg har fået ordnet
Tre kasser blev hængt op på Williams værelse
Når legetøjet bliver sat fint op bliver det meget overskueligt
Det fik da heller ikke lov at stå uberørt mere end to sekunder, før William fik øje på det første
der skulle leges med 
Fik endelig pimpet Sigurds skab med håndtag - et fra Liebe og et fra Muuto
Sættekasse og lampe fra Bestlite kom op
Nu mangler jeg bare at udvælge hvad der mere skal på display i kassen
Nu er stolen ihvertfald læse-klar til de mørke måneder
En billedvæg blev til..
Endelig færdig med tapet på skufferne på kommoden i gangen
(Beklager billedkvaliteten)
Derudover har jeg fået syet de første par bukser ever, fået ryddet op i alle køkkenskabe og skuffer og er ved at ommøblere i entreen - men det må I vente med at se billeder af :o)

Bonusinfo: Sigurd har fået 5 nye pløkker indenfor de sidste par dage (4 i overmunden og 1 forneden) og i dag har Anders sin sidste vagt inden han starter på barsel i et par måneder :o)
Vi når heldigvis lige at have fri sammen i morgen, inden det er min tur til at gå ud og tjene til føden ;o)


3 kommentarer:

  1. Hold da op du er produktiv! :D Det ser super fedt ud. Og fedt at jeg har fundet din blog, synes den er skøn. Så nu har du et styks ekstra fast læser.

    Hvor er tapetet nummer to fra oven på kommoden fra? Det falder godt nok lige i min smag, og det gælder også for resten af møblet ;)

    Klem Pernille - pescno.blogspot.com

    SvarSlet
  2. Hvor bor i bare fuldstændig fantastisk. Skønne farver og sammensætning af møbler, billeder osv.
    Tak fordi du har ledt mig hen til din blog som virker rigtig interessant!

    SvarSlet
  3. Velkommen til, Pernille, dejligt du har lyst til at læse med, og tusind tak for de pæne ord

    Jeg er også ret pjattet med dét tapet og det fåes endda i flere forskellige farvesammensætninger..
    Jeg har skrevet et indlæg om det her, som måske kan give lidt mere info...

    http://mormedmegetmere.blogspot.com/2011/08/kan-man-have-for-meget-tapet.html

    Camilla - tusind tusind tak for de søde ord. Jeg nyder også at læse med hos dig :o)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...