lørdag den 23. juni 2012

Turen går til...


..København
Men først i morgen. 
Desværre skal Anders arbejde, så han må blive hjemme..
Vi skal over og fejre min kusine, der netop er blevet færdig på medicinstudiet!
Glæder mig
Selvom jeg efterhånden har boet en del år i det jyske har jeg det stadig som om jeg skal hjem, når jeg drager mod øst...
Tasken er pakket og drengene lagt i seng
Nu vil jeg forsøge mig med en lille hjemmelavet gave
Håber solen tager kampen op mod regnen..

God weekend og Skt. Hans :o)
- Har du nogen planer?

fredag den 22. juni 2012

Et twist af bling bling..

Dagens outfit
Et par bukser jeg ikke har haft ude af skabet det sidste års tid, men som jeg bliver ved med at vende tilbage til..
Nye sandaler, købt på udsalg i Hamborg til 19.90 Euro
Hvis du spørger mig var det et scoop :o)
Masser af sten der glimter men alligevel ikke for meget bling bling..

Er du til lidt bling bling i hverdagen eller foretrækker du ikke at glimte om kap med solen? :o)

torsdag den 21. juni 2012

En slags indvielse..


I går tittede sommeren frem og vi fór ud og fik indviet vores nye havebord - det er jo ikke til at vide hvor længe det fortsætter!

Jeg har ønsket mig dette bord i flere år og nu står det endelig på terrassen og pynter!

Synes det er vældig fint og så er jeg vild med at det er rundt, man kommer ligesom hinanden ved på en anden måde end hvis det var aflangt, synes jeg..
Der er god plads rundt om bordet, der kan sidde min. 8, så der er også god plads til gæster.. :o)

I midten er der en granit plade, man kan stille varme ting på
Og så er det vedligeholdelsesfrit - det passer mig temmelig godt! 
Tror ikke jeg ville være så god til at få brugt sommerdagene på at male havemøbler..

Nu krydser jeg fingre for at sommeren er kommet for at blive
(og lader være at tænke på den vejrudsigt jeg lige har set for weekenden)

onsdag den 20. juni 2012

Mundlam...


Det sker ellers ikke tit at jeg mangler ord, men i dag gør jeg..!

I går var jeg til krea hygge med 3 tøser som jeg har lært at kende via bloggeriet..
Vi fik hygget, snakket og lavet krearier en masse..

Da vi egentlig skulle til at bryde op fordi tiden, som sædvanligt, var fløjet afsted, kom vi ind på et af de mere følsomme emner og det endte med at vi alle sammen kom temmelig sent i seng..

I dag da jeg kom hjem fra arbejde stod der en fantastisk smuk buket blomster til mig fra Pia, og et kort med ord der har sat tanker i gang..
Tusind, tusind tak Pia - du er simpelthen en stjerne!
Jeg mangler ord..

tirsdag den 19. juni 2012

Underskud på kontoen..

En dejlig, stille start på dagen!
Nyder det, inden det går løs med endnu en hektisk dag på arbejdet!
Sigurd har været syg den sidste uge.
Han plejer at vågne mellem 5 og 6 men her til morgen ænser han ikke engang at jeg går ind og kigger til ham..
Der er nok lidt der skal indhentes på søvnkontoen..
Jeg nyder bare synet af den lille bassemand, der sover så sødt..
Og nyder freden med havregryn og søde, danske, sommerjordbær..

Rigtig god dag derude!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...