fredag den 13. juli 2012

Æggesalat...


Har længe tænkt på at forsøge mig med hjemmelavet æggesalat.
Til monsterfesten fik jeg det endelig gjort og det blev ret godt (hvis jeg selv skal sige det, og det skal jeg jo.. :o))
Her kommer opskriften hvis du skulle få lyst til at forsøge dig også

Det tager 2 min at lave (når først æggene er kogt forstås) og jeg lavede min version med skyr så der er heller ikke mange af de slemme i..
Og så er det da lidt sjovt med variation fra den sædvanlige plain æggemad ik?

Du skal bruge:
4 æg
2 spsk mayonnaise (gerne øko)
4 spsk skyr
salt, peber og karry efter smag
Purløg

Rør dressingen sammen og tilsæt æg

Kan anbefales i selskab med nybagt speltbrød og et par friske skiver..

Bon appetit :)

torsdag den 12. juli 2012

Sol, sol kom igen..!


Den danske sommer når den er bedst!
Billeder fra i søndags da temperaturen var nærmest sydlandsk..
Skønt at have tid til at slendre en tur og trække vejret stille og roligt..
Jeg glæder mig til det bliver min tur til at holde sommerferie..

I mandags sendte vi William afsted sammen med farmor og farfar på campingvogns-hygge-tur og i dag kommer han hjem igen!
Behøver jeg nævne at jeg har SAVNET ham..?
Heldigvis ved jeg at han har stor-hygget sig og bl.a. fået et stort ønske om at komme i Djurs Sommerland opfyldt..
Jeg glæder mig til at høre om det hele i eftermiddag..

Rigtig god dag til dig!

onsdag den 11. juli 2012

En lille sky...


Da jeg så stoffet hos hende her, var jeg solgt med det samme, så der var ikke andet at gøre end at bestille en stump stof hjem og få syet en pude..
Den står nu og pynter i sofaen sammen med denne pude og denne pude..
På bagsiden har jeg lavet en lukning med matte trykknapper så jeg kan vaske den igen og igen og igen.. ;o)

tirsdag den 10. juli 2012

Et bad i billeder..


Ja det er med at benytte sig af det når solen endelig skinner...!
Håber ikke det var første og sidste gang vi havde bad i haven i år, for sjovt dét var det, men billederne taler vist næsten for sig selv.....

søndag den 8. juli 2012

Monsterfest - 4 år #2

Dagen derpå..

I går havde vi familien på besøg til monsterfødselsdagsfest!
Huset vrimlede med mumier, spøgelser, hekse, drager, prinsesser, pirater og andet godtfolk!
Edderkoppespind, blod i mundvigen, hvidløg og flagermus...

Monstermad stod selvfølgelig på menuen, mindre kunne ikke gøre det!
Og vejret var endda med os, så imellem frokost og kager blev der spillet fodbold og hygget i solskin.
En super god dag som fødselaren og vi andre nød i fulde drag..

Her får I lidt billeder billedspam fra dagen
Troldefingre med hvidløgsdip der jager dracula væk og snot til velkomst-appetizer.
Tarme, frøøjne og orme sammensat til en lille salat..
Sandwich med drageæggesalat og pandekager med kød/fisk og blodig salsa
Lillebror i solskin
Drage uden hale..
Krybdyr..
Dragegylp..
Lagkage..
Små lakridsmarengs-spøgelser
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...