onsdag den 12. marts 2014

Æbletærte til de hårdtarbejdende

Selvom æblesæsonen ikke blæser derudaf for fulde gardiner, er det nu stadig en hyppig ingrediens i madlavningen herhjemme. 
Da jeg i weekenden fik en  kasse lækre, saftige, danske æbler foræret af min mor gav det næsten sig selv at en æblekagetærte måtte stables på benene til søndagshyggen ing? :o)
Super let at lave og smager skønt f.eks. indtaget i solen ovenpå en gang knoklearbejde i haven, præcis som vi gjorde det i søndags hos mine forældre ;o)
Du skal bruge
3 æbler (gerne danske, økologiske)
1 spsk. sukker
1 spsk. Kanel
1 spsk. Citronsaft
2 æg
125 gr. smør
90 gr. sukker
180 gr. mel
1 tsk. Bagepulver
50 gr. Marcipan
1,25 dl. Mælk
Creme Fraiche, flødeskum, skyr eller lignende
Sådan gør du
Skræl æblerne og skær dem i tynde både. Bland æblebådene med sukker (1 spsk), kanel og citronsaft (så undgår man, de bliver brune af andet end kanelen) og stil dem til side mens du laver dejen
Tænd ovnen på 175 grader varmluft, klips et stykke bagepapir fast i bunden af en lille springform (ca. 21 cm) og smør kanterne med smør
Pisk smør og sukker godt sammen. Riv marcipanen og bland det godt sammen med smør og sukker. Pisk et æg i ad gangen og sørg for at det er rørt godt ud før du tilsætter det næste. Bland mel og bagepulver i en skål og rør det i kagemassen skiftevis med mælken. Pisk det hele godt sammen til en ensartet og luftig masse.
Hæld ca. 2/3 af dejen op i springformen og fordel det jævnt. Læg æblebådene tæt rundt i hele kanten og i midten. Fordel det sidste dej oven på æblerne. Læg endnu et lag æbler rundt i kanten og i midten.
Sæt kagen i ovnen i ca. 60 minutter til den er gennembagt og gylden
Servér med flødeskum, creme fraiche eller lignende on the side J

Har du en yndlings-kage-tærte-frugt?
 

4 kommentarer:

  1. Tak for opskriften!
    Mvh. Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme Kirsten. Håber den falder i din smag :)

      Slet
  2. Mums hvor ser den lækker ud. Tror snart den opskrift skal prøves:-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...