fredag den 31. august 2012

Planlægning og overblik!

Overblik må der til!
Jeg kan simpelthen ikke overskue hverdagen med 2 x fuldtidsarbejde, 2 drenge i institution, fritidsaktiviteter og alt det andet, hvis ikke jeg får det skrevet op et sted hvor både Anders og jeg kan følge med..

Jeg har derfor hængt en kæmpe plade op på køkkenvæggen, der gerne skulle hjælpe os med at få overblik!

Det er ingen hemmelighed at jeg har ladet mig inspirere af denne wallsticker fra ferm living, men jeg synes bare ikke lige jeg havde 550 kr der stod wallsticker på, så jeg besluttede mig for at forsøge mig selv.
Jeg har malet en plade hvid og derefter tapet op og malet med tavlelak 3 gange.
Det eneste jeg mangler nu, er at skære ugedagenes forbogstaver ud i folie og sætte på øverst
Kommer tid kommer bogstaver..

Og i stedet for en wallsticker der sidder fast på væggen, kan vi tage denne med hvis vi engang flytter eller blot omrokerer i huset..

Jeg har lavet 8 vandrette felter og 5 lodrette. Så er der plads til uge/dato længst til venstre og et felt for hver dag i ugen.
Nedad er der plads til 5 uger frem. Og når en uge er "overstået" kan den viskes ud og så kan kalenderen fortsættes fremad..

Nu skal vi så bare huske at skrive alting op på tavlen - men det er vel bare en vanesag?

Hvordan holder du styr på dagene?

14 kommentarer:

  1. Familiekalender! vi har lidt en stående "joke" om, at hvis det ikke står på kalenderen, så er det ikke "gyldigt"... Så vi er rimelig flittige til at få skrevet på! Specielt, når det er noget, der kommer forældrene til gode:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha ja det kan da være en god motivationsfaktor til at få ført til protokol :o)

      Slet
  2. Smart idé. Jeg har bare ikke lige pladsen til sådan en kæmpe plade så her går den på hukommelsen og en gammeldaws kalender.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - ja der skal selvfølgelig være en væg fri til det. Vi har været nødt til at prioritere at have plads til den, for jeg kan ikke rumme 2 børn og mandens kalender i hovedet sammen med min egen..

      Slet
  3. Sikke en god ide - tak for inspiration. Her holder jeg styr på dagene i en blanding af min job-kalender, kalenderen på iPhonen (som kun snakker sammen med de andre, på aftaler JEG laver, så der ryger engang imellem et morgenmøde :-(), en skydedør med tavlelak (døren er som oftest åben, og så kan man ikke se tavlen...) og en familiekalender, som ingen vedligeholder :-S

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Pernille. Ja det er med at finde den metode der virker for én, så man ikke skal stresse unødigt over at holde styr på aftaler osv.
      Jeg synes der er meget at huske med to institutionsbørn og alt det andet der skal være plads til

      Slet
  4. Total fed ide´ Pernille! Hos os er det en god gammeldaws kalender der bliver brugt :)
    God weekend.

    SvarSlet
  5. Virkelig god inspiration - for sådan en som mig der bare bruger kalenderen i mobilen - lidt svært at lave aftaler over telefonen så ;o)

    Men med din væg kan alle følge med - må virkelig selv til at i gang, så jeg ikke skal være 2 steder på én gang!

    Har tilladt mig at linke til dig i min DIY fane - ha' en god weekend

    /Anne Sofie

    SvarSlet
  6. Den er så fin! Så lige dit indlæg på bloglovin'.. Og det fungerer faktisk! Jeg fik Ferm Livings (den samme, bare ikke hjemmelavet) sidste år i fødselsdags gave. Vi købte simpelthen bare en hvid plade og satte den på, for at kunne tage den med os videre, eller flytte den.

    Det er en virkelig god idé!
    God weekend
    /Tine

    SvarSlet
  7. Sikke en god idé! Jeg har haft Ferm Living wallstickeren på ønskesedlen de sidste par år - men har ikke en væg lige nu - og så har du helt ret i, at 550 kr er i overkanten. Jeg har set et par eksempler på Pinterest, som er ret fede, men som lærer er tavler altid at foretrække. ;) Kunne godt være jeg skulle låne din idé, når vi får en væg fri.

    Herhjemme bruger vi begge kalender på Iphone og Ipad, og vi kan se hinandens - det fungerer utroligt godt, men når vores børn bliver ældre, så er en synlig kalender at foretrække. :)

    Tak for tippet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Rikke.
      Min mand har desværre ikke en iPhone (endnu :o)) så vi kan ikke synkronisere den vej, men jeg tænker at det også bliver en god ting for drengene på sigt at de kan skrive deres aftaler på. Lige nu er William glad for at der står fodbold på om onsdagen :o)

      Slet
  8. Hvor er det cool!
    Hvilken type plade er det du har malet? og hvor stor er pladen?
    Undskyld alle mine spørgsmål :D

    SvarSlet
    Svar
    1. ;)
      Det er en tynd mdf plade. Og den er vel ca. 150x120

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...