søndag den 9. oktober 2011

På med vanten...

Selvom solen skinnede i går var det dælme koldt, så vi måtte iføre os vanter, hue og dejlig, tyk strik..
Vi gik en skøn tur ud til en skole der er ved at blive bygget i nærheden og var på farten i halvanden time uden brok - vi nød det alle 4 i fulde drag :o)

Elsker mine store strikkede rør til halsen :o)
Den nye skole..
Hvad gør man når fingrene er gemt væk bag vanter?
Man bruger munden selvfølgelig ;o)

Bagefter hjem i stuen og lege indianere :o)
Skøn lørdag eftermiddag hvor man bare er tilstede og ER

lørdag den 8. oktober 2011

Outlet messe..

I formiddags var jeg et smut på outlet messe med min mor og jeg kom da hjem med et par poser... ;o)

Ferm Living har de sidste par gange haft en stand derude og det er som regel et hit :o)
Der er også gode penge at spare på børnetøj og en masse andet..
Elsker at gøre gode fund til fantastiske priser ;o)

Hér lidt billeder af dagens fangst..

Men pyha hvor bliver man træt i hovedet af alle de tilbud og ikke mindst mennesker overalt...
Og klapvogne og barnevogne og små børn der ikke har lyst til at være på messe (nej, jeg er ikke tilhænger af at slæbe små børn og babyer med til sådan noget, det er da alt for meget stimuli på en gang for dem...)

torsdag den 6. oktober 2011

Er det for tidligt at jule?

Jeg må hellere gå til bekendelse... Jeg ÆÆÆÆLSKER jul!
Da jeg var mindre så jeg julekalender året rundt (som vi havde optaget på VHS når det blev sendt i december)

Mine jule-mani er selvfølgelig blevet lidt mere moderat med årene, tror ikke Anders ville sætte pris på julemusik, pynt osv. ligeså mange dage og måneder om året som mig..

Men forleden da der blev leveret clementiner i kassen fra Aarstiderne trykkede det altså på min jule-hygge-glæde knap og nu er jeg helt klar til jul :o)

Jeg faldt også over Amo julebagebogen i Føtex og tænker at jeg snart må i gang med jule-prøve-bagning :o)

Og i aften står den vist på risengrød, for Anders arbejder sent og det er nu så nemt at lave, at jeg kan lege med ungerne imens det gør sig færdigt ;o)

Det er også blevet til lidt bagning de sidste dage...
I går fik vi speltbrød til aftensmad

Og i dag blev det til kanelsnegle som jeg ville overraske William med, når jeg havde hentet ham efter en lang dag i børnehaven hvor de har været på en 3 timer lang gåtur og bagefter leg på legepladsen hele eftermiddagen.
Der kom også en pakke med posten i dag, fra Smaahjerter.dk, som jeg havde et gavekort til..
Jeg valgte en trøje til William og et fint håndklæde som nok kan pynte lidt på badeværelset..

onsdag den 5. oktober 2011

Hækle Hygge

I går var så dagen hvor jeg svingede en hæklenål rundt om garn for første gang..

Fik prøvet lidt fm, km, lm og hvad de nu hedder :o)
Jeg synes egentlig det var lidt svært sådan at holde styr på nål og garn og udtagninger og antal osv. osv.
Lene (fra min mødregruppe, som havde været så sød at sige ja til at sætte mig ind i den ædle kunst) og jeg fik da snakket lidt indimellem, men det var lidt svært at snakke alt for meget når jeg også skulle holde tungen lige i munden ;o)

Mit allerførste hækleri

Glæder mig til jeg bliver så god at jeg kan koncentrere mig om andet end nål og garn mens jeg hækler - men der går nok lang tid ;o)
Lene hæklede noget hurtigere og mere ensartet end mig :o)

mandag den 3. oktober 2011

Keramik...

I sidste uge var jeg et smut forbi Søstrene Grene og fik denne gang 1 lille fin kande og en krukke med hjem...

I dag var jeg et hurtigt smut inde i byen og faldt over to Kronjyden ting i vinduet hos en genbrug.
Et fad og en fin "krukke" som jeg tænker er god til f.eks. kartofler, så de holder sig varme længere...
Kunne ikke stå for det fine blomster mønster.. :o)

Fandt også ud af at der i øjeblikket er tilbud på Mummi krus og skåle i Sinnerup, så to kopper måtte også med hjem. Elsker motiverne og farverne. De kan da kun bringe smil frem hos både voksne og børn ;o)
 Og så lige et billede af hvad der sker, når man lader William uden opsyn et ØJEBLIK når han er kommet hjem fra børnehaven.
Han skal holdes i gang indtil sengetid, ellers...
Synes alligevel det er ret utroligt at han kan sidde op og sove... træt må han jo ihvertfald være det lille pus ;o)

Lene fra min mødregruppe er kommet til at love at prøve at lære mig at hækle og i morgen formiddag skal jeg ud til hende og forsøge at sætte mig ind i den ædle hækle-kunst.
Jeg glæder mig helt vildt og har meget høje forventninger (til mig selv) :o)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...