Lige nu & lige her

Hverdagen raser af sted igen og i disse dage føler jeg lidt at tiden indhenter mig, for der er så meget jeg gerne vil og bare ikke så mange timer i døgnet som jeg kunne ønske - men mon ikke de fleste kan nikke genkendende til den følelse?

Sigurd har været vildt ked af det de sidste dage, når han skulle afleveres i børnehaven. Måske en reaktion på opstarten, her et par måneder efter, og efter en lang juleferie, men det knuser mit hjerte at han skal være så ulykkelig.
Jeg forsøger at holde humøret højt overfor ham, men når jeg først sidder i bilen igen har jeg svært ved ikke at lade mig gå på af det og må lige trække vejret godt ned i maven nogle gange..
Heldigvis er det lykkedes for mig at få ham i gang med en god leg om morgenen og jeg har kunnet gå fra ham uden gråd (fra nogen af os ;o)), men det koster nogle kræfter og jeg tænker meget over hvad det er der gør at han pludselig er så ked af at skulle af sted.
Min erfaring siger mig at det kommer i perioder indimellem, forhåbentlig er denne "periode" snart ovre igen..

William kom hjem i går og fortalte at to af hans tænder rokker derudaf og jeg blev helt blæst bagover og vi grinte begge en del over det og delte glæden sammen. Nu har han snakket om rokketænder længe og pludselig er der to på vej ud.. Da han lå i sin seng og sov sødt blev jeg helt eftertænksom, tænk at den lille basse pludselig er en lang slank dreng med rokketænder.. Er der nogen der har set STOP-knappen?

Billederne er fra i mandags hvor vi tog os tid til at glemme tiden lidt og eftermiddagshyggede med smoothies, friskbagte müsliboller og gnavegrønt.. og øhm hårbørstning..! :o)
Jeg elsker disse små hverdagsstunder og kan leve længe på dem <3