mandag den 13. januar 2014

Home Alone

Som jeg nævnte i sidste indlæg skulle drengene med farmor og farfar i sommerhus i weekenden og udføre masser af børnearbejde med at slæbe træ, så Anders og jeg havde et par dage helt for os selv.
Desværre skulle Anders arbejde, men han havde heldigvis fri om aftenen, så jeg kunne stå klar med lækker middag
Fredag aften startede med pre-dinner snacks i form af soyamandler, kolde øl og rodfrugtchips, for der var for en gangs skyld ingen hast med at få maden på bordet
Jeg havde hentet to herefordbøffer hos slagteren og lavet lidt forskelligt tilbehør til. Super hyggeligt at have tid til at snakke sammen, nyde stilheden og hinanden ;o)
Desserten blev indtaget på sofaen med benene oppe

Lørdag drønede jeg på shopping med min mor mens Anders knoklede på arbejde (helt okay fordeling hva? ;o)), med hjem kom lidt forårsleo som jeg glæder mig til at tage i brug

Søndag morgen blev nydt i stilhed mens jeg så frem til at freden blev brudt af to glade drengestemmer. Det er skønt at have huset lidt for sig selv, men det er godt nok stille uden de to krudtugler, så det er nu også skønt at have dem hjemme igen :o)
Heldigvis viser det sig hver gang jeg er væk fra drengene (også når de bare er i børnehave) at jeg glæder mig til at se dem igen.
Om eftermiddagen spiste vi fastelavnsboller, der dog ikke blev som jeg gerne ville have haft dem, sådan går det også indimellem når jeg eksperimenterer i køkkenet. De kunne nu sagtens spises, men der er da heldigvis lidt tid tilbage at øve sig i :o)

Søndag aften, da vi alle 4 var samlet igen, stod menuen på kyllingeburgere, fritter og gnavegrønt. Jeg havde forsøgt mig med en slags paleoboller og de blev rigtig godt modtaget, min mand kommenterede ligefrem uopfordret at det smagte virkelig lækkert, så de kan nok få lov at være en god suppleant indimellem :o)

Weekenden blev sluttet af med godnathistorielæsning, nationalfølelse i tv'et, en kold øl, nyt patchworkprojekt og to smukke fyre der sov sødt ovenpå igen :o)

Håber også I har nydt weekenden?

11 kommentarer:

  1. Det lyder som en rigtig dejlig weekend. Jeg kender godt det der med, at det er godt at få ungerne hjem igen, selvom man godt kunne ønske sig 5 minutters fred i hverdagen;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har været en rigtig skøn weekend.
      Det er sjovt med dobbeltheden; at man indimellem ønsker 5 minutter for sig selv og når man så har det, så savner man..
      Men det er helt sikkert også sundt at savne.. lidt :o)

      Slet
  2. Hvor er nederdelen fra? Kommer der en opskrift på bollerne?

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er fra Baum und Pferdgarten
      Opskrift på burgerbollerne? Ja, hvis der er stemning for det, så laver jeg gerne et indlæg om dem :o)

      Slet
  3. Ej! Jeg er da også alene hjemme! Hvorfor får jeg ikke sådan en omgang mad? Det ser jo vildt lækkert ud. Uhm!

    Lyder til at have været en overdrevet lækker weekend. Inkl alt. Punktum!

    Som sagt har jeg været alene, så der er blevet læst 500 sider bog...... og strikket voldsomt mange masker op, så jeg kan få færdiggjort den cardigan, jeg startede på i sommer..

    Burgerbollerne... dem må du gerne dele en opskrift på. :-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Helle :o)
      Din weekend lyder nu heller ikke dårlig
      Jeg må i gang med et indlæg om burgerbollerne :o)

      Slet
  4. Sikke skønne fotos, og hvor lyder det til I har hygget jer... Voksentid med go samvittighed er bare så godt... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er virkelig godt - og nødvendigt indimellem. Men det er da også skønt at kunne sætte pris på alenetid, det gjorde jeg ikke nær så meget før jeg fik børn :o)

      Slet
  5. Årh MÅ vi flytte ind i familien du får altid lavet så dejlig mad og bagværk at tænderne løber i vand her :-) Det lyder om en hyggelugt weekend.
    Er det en nederdel du har købt i Leo? Hvor er den fra? Ser fin ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :o)
      Ja det er en forårslækker nederdel fra Baum und Pferdgarten

      Slet
  6. De billeder... Det er slik for øjnene! Tak fordi jeg måtte kigge med, det er lidt som at blive inviteret indenfor! Hvis du så lige kunne sende bare halvdelen af de lækkerier du har lavet, gennem skærmen, så ville jeg være godt tilfreds!

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...