onsdag den 6. juni 2012

Kærestetur...


Min søde mand og jeg har været på en længeventet kærestetur..!

Jeg foreslog lidt i spøg i fredags at vi stak af til Hamborg..
Det tog ham ikke mange sekunder at sige ja til den idé..

Så måtte vi i gang med at planlægge og svigerforældrene sagde ja til at passe drengene og så var det på plads..
Vi bestilte dog ikke hotel før søndag aften, da vi - som nogen af Jer nok ved - har døjet rigtig meget med en syg mindstemus (der er kun 8 dage til vi skal på børneafdelingen til udredning nu - ja jeg tæller ned!).. Heldigvis holdt han sig rask og vi kom afsted!

Vi kørte afsted mandag morgen da de var afleveret i institution og var fremme i storbyen til frokosttid..
Kl. 18 i går aftes kom vi hjem igen til aftensmad sammen med drengene, hos svigerforældrene.

Det var skønt at sove uden afbrydelser og et halvt øre inde hos bassemanden..
At vi vågnede af os selv lidt over seks, ja det kunne vi kun grine af.. Nu kunne vi endelig sove længe.. Men nej, det er som om der de seneste år er blevet pillet ved det indre vækkeur..

Nu er vi hjemme igen med fornyet energi og sjove oplevelser rigere..

Blandt andet en tur i elevator med bil og hele molevitten.. Ned under Elben og gennem tunnelen over på den anden side..
Rimelig syret synes jeg! Og tanken om at den er bygget i 1907! En elevatortur fåes for sølle 2 Euro og så var min mand solgt med det samme!

På trods af det shoppingmekka der møder én i gaderne i Hamborg kom der ikke meget med hjem - tror nu ellers jeg kunne have shoppet igennem, men jeg havde min fornuftige halvdel ved min side og det var nok meget godt ;o)
Aftensmaden blev nydt med søudsigt og det var skønt at sidde i ro og nyde sin mad og få snakket uden afbrydelser!

Eneste minus ved Hamborg er at vejret er meget ala DK's - og det er jo ikke ligefrem sommer for tiden...
Solen tittede frem indimellem, men regnbyger og kold vind var der også meget af..
Jeg er sikker på at byen er endnu mere fortryllende i strålende solskin ;o)
Men alt i alt var det SÅ skønt med en lille sviptur, jeg har virkelig NYDT at gå hånd i hånd med min elskede i to dage..
Og i dag er det vores bryllupsdag, så vi fortsætter i samme spor.. :o)

6 kommentarer:

  1. Skønt! Det lyder fantastisk dejligt og impulsivt :-) og tillykke med bryllupsdagen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak søde Marie!
      Ja det var virkelig skønt - og fedt at kunne være lidt impulsive, det er ikke helt så nemt længere efter de to basser er kommet til ;o)

      Slet
  2. Ej hvor lyder det bare lækkert.. Så dejligt for jer. Jeg vil også afsted..;) Kunne være skønt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det kan virkelig også anbefales! :o)
      Jeg kan vist leve højt på den tur et godt stykke tid..

      Slet
  3. Åh, jeg ELSKER Hamborg. Der holder min mand og jeg også af, at holde kæresteture... Dejligt i fik lidt kvalitetstid sammen...
    Kh Eline

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var skønt, der skal heldigvis ikke så meget til!
      Det var første gang i Hamborg for os begge - måske du har et par fif vi skal have med næste gang? :o)
      (for vi satser på der bliver en næste gang - det tager jo ikke længere tid end at køre til Kbh og vi sparer en brobillet :o))
      Hotellet var vældig fint og helt centralt men det kan være lidt uoverskueligt at finde frem til en god restaurant osv.
      Vi snakkede også om, om den zoologiske have måske var et besøg værd hvis vi tager drengene med engang?..

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...