Engang gik vi i biffen et par gange om måneden..
Engang spiste vi take away når vi ikke synes vi havde tid til at lave aftensmad (eller lyst, når nu vi kun var to til at spise det..)
Engang kunne vi ligge på sofaen en hel dag...
Engang behøvede vi ikke gå tidligt i seng af "frygt" for at natten blev forstyrret 100 gange..
Engang...
Nu ser det noget anderledes ud.. Efter W og S kom til har der ikke været tid til de helt store udskejelser.. Ihvertfald ikke så ofte..
Med to fuldtidsjob, det ene med noget mere skæve arbejdstider end det andet, sygdom i overflod og hverdagsfamilieliv i det hele taget, har Anders og jeg ikke prioriteret at sidde med tændstikker i øjnene for at holde os vågne i biffen..
Det er egentlig ikke fordi jeg går og savner Dengang... Jeg har det helt fint med at tiden er en anden nu.. Men indimellem er det da skønt med lidt "mig/os" tid og også helt nødvendigt!
Heldigvis kan mindre også gøre det.. F.eks. bare en hverdagsaften på sofaen, hånd i hånd..
Forleden spiste vi pizza fra yndlingsitalieneren og fik set en af de film vi har haft på plakaten længe..
Nøøij den var god!! Jeg er stadig helt overvældet.. Hvorfor har vi ikke set den for lææænge siden? Nå ja..
Har du set Hævnen? I så fald, hvad synes du? En Oscar værdig?
Har I nogle gode ritualer der holder en smule fast i Dengang?
Hehe, hvor kunne det lige så godt have været mig der havde lavet dette indlæg. Faktisk var jeg på sygehuset for et par uger siden, og min mor havde to fridage, så der tog hun Sigurd, så jeg kunne få ro til at komme ovenpå, men to dage på langs på sofaen og sappe tv, det var lige rigeligt. ;) Så blev lige mindet om, at selvom der er dage hvor jeg savner søndagshygge i sofaen, kun manden og jeg med en hund i hver arm, så savner jeg det ikke, set i lyset af at vi har fået os en fantastisk guldklump! (L)
SvarSletVi er også alt, alt for dårlig til at holde fast i kærestetiden. Har nogle gode venner, der var tæt på at gå fra hinanden for et par år siden fordi praktik og børn havde taget fokus.
SvarSletDengang bestemte vi at vi skulle se om ikke vi kunne komme afsted (eller i det mindste være alene hjemme) minimum to gange årligt - og blive bedre til at tage ud ind imellem. Det er ikke altid det lykkes at huske det med at "komme ud (uden børn)", men to alene weekender har vi faktisk kunne overholde - og hvor er det da sundt for både parforhold ( og børn - de bliver jo forkælet ved bedsteforældre imens).
Næste weekend bli'r til september, hvor Manden skal løbe i Berlin.
Kh. Pia
Det ser lækkert ud! Kender godt det der med "engang", men som dig er det også her okay at tiden er en anden nu og man finder nye måder at finde den samme hygge på.
SvarSlet