Juhuu jeg gjorde det..!!

I dag er der ingen jantelov eller lignende der kan få mine arme ned..
Jeg har nemlig klaret mig igennem den ret så skrappe diæt som forhåbentlig skal være med til at gøre mig helt fit for fight igen..

5 uger HELT uden sukker (ikke engang frugt, rosiner eller lignende har været tilladt - og jeg der ellers ÆÆÆLSKER frugt..)
4 uger HELT uden hvedemel, al anden kød end kylling, tomater, gær og derfor også al anden brød end knækbrød uden gør og hvedemel, kaffe, mælkeprodukter, alkohol, eddike (og de produkter der indeholder det) osv. osv.
Listen er så lang så lang...

Da jeg først blev introduceret for diæten tænkte jeg "selvfølgelig skal jeg forsøge det, hvis det kan gøre mig rask og frisk igen" men jeg blev alligevel ret så "nervøs" for 4 uger er faktisk lang tid.. Specielt når vi er så heldige at have en fantastisk kantineordning på arbejde (men hvor man ikke altid kan gennemskue hvad maden helt består af) så de fleste dage har en lille madpakke reddet mig mave..

Heldigvis har jeg i mit 28 årige liv oplevet andre hårde(re) ting end dette som har gjort mig til en fighter af en vis kaliber og det er ret dejligt at have med i bagagen når sådan en lille forhindring som denne kommer forbi...

For ikke at gøre livet surt for mine drenge har jeg mange aftener lavet lidt af det sædvanlige til dem og så bare sørget for at der også var noget jeg kunne spise..
Men de har også taget godt imod nogle af de nye ting som er blevet introduceret og jeg har fået afprøvet en del opskrifter som ikke ellers lå lige for..
Her kommer lidt billeder af noget af det jeg har fortæret - jeg har forsøge at gøre lidt extra ud af det, så synes jeg, jeg kunne nyde det lidt mere :o)

I dag er det så dagen hvor de 4 uger er overstået og jeg må indrømme at jeg indimellem ikke troede at jeg skulle komme hertil - tænk engang at det kan være så svært at leve uden sukker, brød osv. osv...

Heldigvis fandt jeg i helsekosten et rugbrødslignende brød bagt uden gær (okay det var også hårdt som en mursten og tørt som ørkenen) men det har alligevel hjulpet lidt på min brødtrang..
(Nu arbejder jeg også i en afdeling hvor der HVER DAG (!!) er slik, kage, sodavand osv. så det kræver altså liiige lidt extra når de andre dag efter dag sidder og smovser lige foran én)

Men nu har jeg klaret det og det føles fedt!! Min krop er helt stået af sukkerræset og jeg har ikke længere behov for det, som jeg nogle gange kunne have førhen - specielt om aftenen! (og jeg er begyndt at vågne før mit vækkeur om morgenen - tror jeg faktisk ikke er sket før..)

På onsdag skal jeg på sygehuset igen og jeg håber at de kan se at jeg har kæmpet og give mig håb til at fortsætte den gode kamp så min krop kan blive sig selv igen (mere eller mindre ihvertfald)

Nu hvor det hele er overstået skal det jo fejres med et kæmpe kagebord, masser af brød osv. osv...
Eller... nej, nu tror jeg lige at jeg vil forsøge at holde mig lidt på rette vej og så nøjes med at nyde at jeg kan drikke en kop kaffe og så spise et lækkert stykke chokolade når jeg rigtig skal forkæle mig selv!

(I dag har jeg spist en banan og tænk at det skulle være muligt at nyde det så meget! Bare den søde smag var helt vild "ny" igen.. Tror aldrig jeg har nydt et stykke frugt så meget!)