torsdag den 2. februar 2012

Forberedelser...

I morgen er det Sigurds fødselsdag!... 1 år ung... :o)
Jeg er i gang med at forberede lidt..

For et år siden gik jeg rundt med veer og ventede på at de skulle tage til..
De havde stort set varet fra om morgenen og da de gik i gang troede jeg i lang tid at jeg ville have født inden aftenen var omme, men de kraftigere veer lod vente på sig og først ved 22 tiden begyndte de at blive så voldsomme, at jeg måtte lukke mig inde i mig selv og koncentrere mig fuldt ud om dem..

At sidde her nu og tænke tilbage på året der er gået, bringer mange minder og følelser frem.
Tænk alt det den lille mand (og vi) har gennemgået af store og små ting!
Godt vi andre ikke skal udvikle os med den fart de små skal, der er godt nok knald på!

Og når jeg så ser på William og alt det der kommer til at ske med Sigurd de næste par år, bliver jeg bare bekræftet i, at det er med at nyde hvert øjeblik fuldt ud!

Det er fuldstændig vildt, en kæmpe kliché, men hvor blev det år lige af?

Både Anders og jeg husker det dog begge som om at William var "større" da han blev et år, men måske nummer to bare virker lidt mindre fordi man har en ældre gut at "sammenligne" med?
Sidste aften (og billede) som 0-årig.. :o)

Nu må jeg hellere begynde at tænke på at komme i seng, for jeg skal tidligt op og bage boller.. ;o) Både til fødselsdag i vuggestuen og til mine kollegaer (jeg kom til at love hjemmebag i dag når nu jeg alligevel skal i gang i morgen :o))

Rigtig god aften

3 kommentarer:

  1. Tillykke med Sigurd. Rigtig god ide med personlige flag...og de kanelsneglenser da vildt lækre ud! Rigtig god dag til jer alle fire ;o)

    SvarSlet
  2. Sigurd er da bare SÅ skøn!!
    Stort tillykke med ham søde pernille :) Jeg håber at I får en dejlig dag (gad da godt være én kollega som ku se frem til hjemmebag) *smiler* Tænker lidt om du har grovvalsede havregryn i de boller????
    kh

    SvarSlet
  3. Tusind tak Pia. Vi havde en god fødselsdag og kanelsneglene blev velmodtaget :)

    Mange tak for de søde ord Libbie!
    Det var faktisk rugflager der kom i denne gang, det afhænger lidt af hvad jeg lige har ved hånden ;)

    God aften til Jer begge

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...