Denne ret har været en del af mit repertoire en del år efterhånden og er virkelig en favoritspise hver gang den bliver serveret :o)
Derudover er den temmelig let at lave og egentlig også ret sund - altså ikke sådan hysterisk sund, men der er masser af vitaminer og styrke i den ihvertfald :o)
Efter en del opfordringer kommer her min opskrift på Mexicansk kyllingelasagne
Du skal bruge
Olivenolie til stegning
500 gr. kylling
Lasagneplader (jeg bruger fuldkorns)
450 gr. frossen spinat
2 ds flåede, hakkede tomater
2 løg
2-3 fed hvidløg (kan udelades hvis du ikke er til hvidløg)
1/4 l fløde (det kan sagtens være madlavningsfløde hvis du er til det)
1/4 l mælk
6 tsk. mexikansk krydderi eller i stedet paprika og chili
6 tsk karry (lidt mindre hvis du ikke kan lide at det er en smule stærkt)
4 spsk tomatpure (jeg bruger økologisk fra tube) Du kan også bruge 1 lille dåse tomatpure
Salt og peber
Revet ost (ca. 200 gr)
Sådan gør du
Tø spinaten op og hak den groft med en kniv
Skær kyllingen i tynde strimler eller små stykker og steg i olien og lidt karry
Hak løg og hvidløg og svits i olie i en anden gryde. Kom tomater, tomatpure, fløde og mælk i sammen med alle krydderierne.
Lad saucen koge i ca. 15. minutter
Smag til med krydderier. Den må gerne være lidt stærkere end du gerne vil ende ud med, spinaten tager en del af det stærke
Find et ovnfast fad og smør lidt olivenolie i bunden.
Så er det tid til at bygge lasagnen. Start med en lille smule tomatsovs i bunden og læg så et lag plader. Put tomatsovs på pladerne, så kyllingestykker og spinat. Endnu et lag plader, tomatsovs, kylling og spinat.
Slut af med et lag ost på toppen
Sæt lasagnen i ovnen ved 160 grader varmluft (180 alm) og bag den i ca. 30 minutter til pladerne er møre
Servér gerne med en lækker grøn salat - en mexicansk øl klæder også retten godt :o)
Velbekomme
Alt efter hvor meget tilbehør der bliver serveret til (og hvor store maverne er), vil jeg vurdere at der er mad til 5-8 personer
Om du skulle forsøge dig med opskriften hører jeg meget gerne fra dig :o) Det er altid skønt med lidt feedback. Har du spørgsmål er du selvfølgelig også mere end velkommen til at stille dem :o)
onsdag den 16. januar 2013
tirsdag den 15. januar 2013
Grønkålssalat #2
Forleden, da jeg viste et billede af vores aftensmad med dertilhørende grønkålssalat, blev jeg opfordret, både her og på Instagram (mormedmegetmere) til at dele ud af ingredienslisten
Som jeg tidligere har skrevet her er jeg ret pjattet med grønkål og nyder det gerne til aftensmaden i forskellig form :o)
Denne salat er lækker som tilbehør til mange forskellige retter og tager ikke lang tid at lave.
Mine drenge er ret vilde med at der er så meget frugt i :o)
Jeg brugte:
Finthakket grønkål (læg det gerne i blød i koldt vand et par timer eller mere, så bliver det endnu mere sprødt og lækkert)
1 appelsin
1 æble
Mandler - grofthakket
Lidt snittet rødkål
En bakke hindbær som pynt på toppen
Som dressing rørte jeg ca. 1 dl skyr med en saften fra en halv citron, salt, peber og et drys rørsukker.
(Laver du en kæmpe portion salat skal der nok mere dressing til, denne passer til en skålfuld som på billedet. Det er ikke meningen at det skal svømme i dressing men blot give lidt bid. Da jeg bruger skyr er der dog ikke noget at "være nervøs over" mht. fedtindholdet)
Lav dressingen og rør det rundt med grønkålen og tilsæt resten bagefter.
Velbekomme :o)
mandag den 14. januar 2013
M A D H J E R T E
Cirka sådan har vores weekend set ud :o)
Manden min har knoklet med renovering af badeværelset så jeg har været "alene" med drengene en del timer.
Jeg har set Mægtige Maskiner for gud ved hvilken gang. Den har vel nærmest kørt på repeat de sidste to år herhjemme. Først var William helt betaget, nu er turen kommet til Sigurd. Ja, jeg er drengemor :o)
(Og hvis du mangler information om maskiner, så spørger du bare. Jeg ved efterhånden et og andet om kraner, dumpere og andet tungt legetøj :o))
Vi har hygget os og der er blevet lavet en del mad (surprise?) :o)
Det er længe siden jeg sidst har lavet mexicansk kyllingelasagne. Det var en succes. Anders' søster kom forbi til aftensmad og var også temmelig tilfreds, så det var bare skønt.
Jeg elsker jo når andre kan lide det jeg serverer :o)
Fredag bagte jeg en lille omgang bananmuffins - de to bananer i skålen skreg ligefrem på at blive bagt og så var der jo ingen vej udenom. Ovnen var allerede varm da jeg havde bagt speltbrød :o)
Lørdag hjalp William mig i køkkenet med at bage gulerodskage til sin hårdtarbejdende far. Han var så stolt da den blev serveret :o) Du kan finde opskriften her
Der er en del der efterspørger opskrifter på de ting jeg laver og jeg vil jo meget gerne dele ud, så jeg arbejder på nogle opskriftsindlæg til bloggen. De skulle meget gerne komme i ugens løb hvis alt går vel :o)
Håber du har haft en skøn weekend, ligesom mig?
I al fald vil jeg ønske dig en rigtig god uge :o)

søndag den 13. januar 2013
Retrostof til næsten ingen penge..
Ja det er næsten lige før det ikke kan betale sig med de små priser, men mange bække små...
Kig her og hjælp mig af med alt mit retro stof som bare ligger i mit skab og fylder og ikke bliver brugt, da det ikke passer ind her hos os..
Håber der er noget der kan friste så jeg kan få ryddet op i mit krearum og nogle fine ting kan blive skabt hos nogle af Jer :o)
(Nedenfor ses eksempler på noget af det der er til salg til næsten ingenting)

fredag den 11. januar 2013
Indefra..
Når jeg ser på ham er det nu ikke så mærkeligt - han udvikler sig hver eneste dag og jeg tror nærmest at han indimellem også selv har lidt svært ved at følge med. Det er der nu ikke noget at sige til. Godt det ikke er mig der lærer 10 nye ord hver dag :o)
Jeg er gået i gang med fødselsdagsplanlægningen og at forberede invitationer. Han er temmelig vild med den Woody dukke vi har i huset, så temaet blev valgt ud fra det. Det er også noget storebror kan være med på :o)
I julen fik vi en fantastisk indflyttergave af min faster og hendes mand - en Le Creuset gryde. Et ønske jeg har haft længe. Vil så gerne prøve at bage et grydebrød. Nu skal jeg bare lige have købt en jernknop, så skal jeg i gang. Indtil da bliver den nydt og brugt til så meget andet i køkkenet :o)
De tykke sokker er nærmest blevet en fast del af min garderobe. Brr det var koldt at cykle af sted i går, nu venter jeg i spænding på at se om sneen snart dukker op her igen (det behøver den egentlig ikke for min skyld, jeg synes det er SÅ smukt at se på men SÅ bøvlet at færdes ude i)
Jeg elsker sundhed i køkkenet og smukt ser det jo ud - men jeg giver nu stadig plads til bage-kage-lysten. Alt med måde, det fungerer nu bedst her hos os :o)
Nu vil jeg ønske dig rigtig god weekend - håber du får en god én af slagsen :o)
Abonner på:
Opslag (Atom)