tirsdag den 31. januar 2012

Endnu en succes..

Min søde mor har endnu engang leveret et fantastisk stykke strikkeri på bestilling..

Denne gang et stribet laaangt rør som kan nå 3 gange rundt...

Jeg elsker simpelthen at have uld om halsen når det er koldt udenfor og jeg har efterhånden nogen stykker af den her slags som min mor har lavet til mig.

Og med forkølelse og ondt i halsen er det helt uundværligt!...

Jeg er så heldig, at jeg efterhånden har dem i en del farver, så jeg altid har et der passer til dagens outfit :o)

mandag den 30. januar 2012

Sunde(re) kugler..

Ja, jeg er en slikmund! Så er det sagt...

Men det går jo bare ikke altid... Så nu har jeg lavet sunde(re) kugler som vi kan spise med god lidt bedre samvittighed..

De er lavet af kokosolie, dadler, kakaopulver og pekannødder og rullet i en blanding af gojibær og kokosmel...
Og flotte er de da, ik? :o)

Mon ikke de hurtigt får ben at gå på...

søndag den 29. januar 2012

Søndagsnydning...

Jeg ELSKER når weekend-morgenerne starter langsomt.. med friskbagte boller, friskbrygget kaffe, smoothies og glade drenge :o)

Sådan en morgen stod vi op til i morges.

Sigurd sov stort set hele natten og var friskere end han har været længe

Og jeg fik bagt 3-dobbelt portion så der er til fryseren..

Mens Sigurd sov lur og Anders og William var ude at kælke fik jeg startet op på et skuffeprojekt. Håber jeg kan færdiggøre det snart også...


Min bror og mor kom til eftermiddagshygge med fastelavnsboller og jeg fik afprøvet en opskrift jeg ikke har haft forsøgt mig med før.

De blev gode - men klistrede
Mon ikke mine kollegaer kan hjælpe med at fortære resten i morgen.. :o)

Håber du har haft en ligeså god søndag som jeg har? ;o)

Gennemsigtighed...

Jeg æææælsker gennemsigtige æsker i plexi..
Jeg synes det er så fint at man kan have orden i sagerne og samtidig se hvad der er i æskerne på hylderne..
Specielt i mit krearum er de flittigt i brug..

Men de kan nu godt være lidt dyre sådan nogle boxe.. Så da jeg faldt over dem i Netto til 10 kr for 4 små og 20 kr for 2 store var jeg nødt til at slå til...


Har du et godt opbevaringstip? :o)

lørdag den 28. januar 2012

Holder det aldrig op?

Hvis nogen spurgte mig

"Hvad fylder i dit liv lige nu?"

og jeg skulle svare det første der faldt mig ind, ville svaret nok være

"SYGDOM"...

Siden midt i december har vi stort set ikke været sygdomsfri herhjemme..
I mandags startede Sigurd på en ny runde med snot, HOSTE, feber osv.
Tirsdag begyndte min forkølelse så småt og dagen efter var Anders også ramt.. (Vi to voksne har dog ikke feber... endnu...)

Da displayet på termometeret i går viste "Low battery" var jeg et øjeblik i tvivl om, om det var mig det refererede til...

Efter et par søvnløse nætter onsdag og torsdag og med udsigt til samme slags nat i går, tog vi konsekvensen og tog til vagtlæge..

.. Og der var en god grund til at han ikke kunne finde ro..
Hans trommehinde stod ud med betændelse, så ja.. en omgang penicillin blev det til..

Selvom det er forfærdeligt at fylde sådan noget skidt i den lille fyr var det alligevel også en lettelse at der nu er noget vi kan give ham som kan hjælpe, for han har nærmest ikke sovet hele ugen..

Jeg glæder mig til forår og raske børn (forhåbentlig :o))

God lørdag aften..

søndag den 22. januar 2012

Weekend

Anders har arbejdsweekend, så drengene og jeg har hygget os og William har også været på besøg hos mormor og morfar nogle timer.
Han saaaaavner dem sådan når bare der går et par dage imellem han ser dem. Godt de bor så tæt på :o)

Som altid flyver tiden afsted i weekenden, men lidt har jeg da nået udover at hygge med drengene..



#1 Smoothies til morgenmad - William æææælsker bare smoothies og noget tyder på at Sigurd er hoppet med på den bølge..


#2 En omgang knækbrød er blevet bagt - nemt og hurtigt..
En god, sund (og populær) eftermiddagssnack at have i baghånden

#3 Mens Sigurd sov eftermiddagslur og William besøgte mormor og morfar fik jeg læst i den seneste fra Sara Blædel, som jeg har glædet mig til at sætte øjne på siden jeg fik den i adventsgave.
I går aftes fik jeg læst den færdig - øv jeg hader når en bog er slut.. Men god, det var den!

#4 Fik købt ind til de kommende madlavningsprojekter

#5 Da jeg bagte biscotti sidst blev de revet væk på arbejdet, så en ny omgang måtte laves..

#6, 7, 8 Oprydning i krearummet. Lækre farver.. Skønt med et klart overblik

#9, 10, 11 Aftensmad fra bunden.. Kartoffel-porre suppe med ærte-porre muffins
Opskrifter fra "Køkkenrevolution for hele familien"
Første gang jeg har prøvet at bage med quinuamel, men det blev godt modtaget ved bordet :o)

Rigtig god søndag derude..

lørdag den 21. januar 2012

Rynker..?

Nej tak...

For tiden føler jeg, at jeg ældes hurtigere udenpå end indeni...
Og nej, udseende er ikke alt, men der er vel ikke noget i vejen for at gøre sit for at holde lidt fast i det man har vel? :o)

Da min søde kollega sendte mig et tip i dag, om at denne hjemmeside holder 48 timers 50% udsalg på Rudolph care, slog jeg til med det samme og der er nu en lækker pakke på vej til mig, der forhåbentlig kan hjælpe mig med at holde rynkerne lidt væk :o)
Jeg går egentlig ikke så meget op i hudplejeprodukter osv.
Kun mht. indholdet i det jeg putter på huden men ikke så meget mærket.
Men nu har jeg efterhånden hørt så meget godt om Rudolph care produkterne, så når de nu kommer ned i en rimelig pris skal de da prøves..

Har du nogle godt tip til hudpleje? Hvilken creme bruger du? Og hvad gør du for at holde rynkerne lidt på afstand?

fredag den 20. januar 2012

Morgen kompliment

I morges kom William med en lille bog, jeg for længe siden har fået printet til ham med billeder fra året der gik.
Et af billederne er ved at falde ud af spiralryggen fordi han har revet lidt for ivrigt i det engang..

William: "Mor vil du ikke lige lave min bog og sætte billedet fast"

Mig: "Hmm det tror jeg sørme ikke er så nemt lige at gøre"

William: "Jo for du ordner alt"

Skøn kompliment at starte dagen med :)

Rigtig god dag til Jer alle


- Posted using BlogPress from my iPhone

tirsdag den 17. januar 2012

Opbevaring

Da vores "maskinpark" blev udvidet til jul med en Wii var vi nødt til at omrokere i skabene under fjernsynet for der er i forvejen fyldt godt op med cd'er, dvd'er, spil og andre maskiner..

Men vi er vokset ud af skabet..
Så jeg var et smut i Trævarefabrikernes udsalg og købe en cd holder som jeg i stedet har valgt at bruge liggende med små hjul under..  Der er jo ikke så meget plads at gøre godt med under skabene..

Nu er det ihvertfald nemt at komme til spillene osv. og jeg synes egentlig det er blevet okay, nu hvor det skal være :o)

Lur mig om ikke den får tapet på en dag, hvor tiden er til det... :o) (Når jeg får bestemt mig for hvilken et det skal være :o))

mandag den 16. januar 2012

Invitationer

Selvom jeg slet ikke kan forstå det, så er det en realitet at Sigurd bliver 1 år d. 3. februar..
Det skal selvfølgelig fejres, så i går fik jeg lavet invitationer til familien..

Som en lille ekstra ting har jeg printet et billede ud af drengene og limet indeni..
Jeg glæder mig til at fejre den lille basse :o)

Rigtig god mandag til Jer alle!

tirsdag den 10. januar 2012

Debut..

For 1. gang har jeg prøvet at sy bukser. Jeg har lavet dem ud fra en skabelon fra Stof og Stil.
De blev fabrikeret i brun babyfløjl med gule syninger..

Da det er blevet til Williams gymnastikbukser har jeg trykt "William" ned af det ene lår - så er det lidt nemmere for instruktørerne at huske hvad han hedder ;o)

De er et hit, og er så tilpas luftige at de virkelig opfordrer til bevægelse - derfor kunne jeg ikke få taget et bedre billede af dem end dette, for modellen kunne slet ikke stå stille :o)

God aften derude

mandag den 9. januar 2012

DIY - drømmefanger

En drømmefanger - til at fange de onde drømme mareridt eller blot til pynt..

Du skal bruge
Garn i forskellige farver
Perler
Tykt ståltråd
Knibtang
Fjer
Tape eller tynd ståltråd

Start med at lave en ring i den størrelse du vil have drømmefangeren i. Vikl tråden 3 gange omkring noget der har den ønskede størrelse og fastgør enderne med tape eller ståltråd
Vikl garn rundt hele vejen og sørg for at det bliver tæt og stramt
Bind en knude rundt om ringen når du er hele vejen og lad snoren være så lang som du ønsker, så du kan bruge den til ophæng senere
Nu skal der pyntes med perler :o)
Vælg evt. en anden farve garn og start med at binde snoren fast et sted på ringen med et par knuder. Sæt en perle eller to på snoren og træk den stramt til et andet sted på ringen og vikl den omkring og bind fast med en knude. Træk igen en perle på snoren og træk den til et nyt sted på ringen, bind osv. indtil du har et mere eller mindre tæt mønster af snore og perler
Når ringen er færdig skal fjerene laves. Start med at binde snoren fast på fjeren med et par knuder
Træk derefter perler på snoren og træk dem forsigtigt ned over fjeren og knuderne
Bind tråden med fjeren fast på ringen med den afstand du ønsker og i den højde du synes..
Og så er drømmefangeren ellers klar til ophæng :o)


Rigtig god fornøjelse

Giv endelig lyd hvis du forsøger dig med projektet :o)
Det er altid sjovt med feedback på de ting man laver

søndag den 8. januar 2012

Forandring...

Som nogen måske har opdaget, er jeg ret pjattet med tapet og de muligheder det giver, for hurtig forandring..

Vores Williams elskede skammel, der dagligt er i brug i køkkenet, var blevet lidt medtaget efterhånden, så den fik lige en opdatering..

Jeg er ret vild med det grafiske mønster og de fine matte, pastel farver der bløder den hårde grafik lidt op..

Rigtig god søndag :o)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...