Og jeg er enormt beæret over at der er nogle derude der har lyst til at se med her hos mig. Tak til alle der kigger forbi og tak til Jer der efterlader en lille kommentar på vejen, det er virkelig værdsat!
Jeg har mange store tanker i hovedet for tiden , ja det har jeg vel egentlig haft længe..
Nu er jeg endelig begyndt at lytte lidt og faktisk også GØRE NOGET..
Libbie skrev også så fint om det forleden og jeg "tør" derfor også trykke "Udgiv" på denne nu, selvom det er grænseoverskridende, for det er ikke så tit at jeg sætter så mange af mine inderste tanker på tryk her..
I fredags fik jeg (endnu) en trist besked om (endnu) en der kæmper med kræft. Det er virkelig sådan noget der får mig til at huske på, at jeg skal blive VED MED at huske på, sætte pris på og glædes over de små ting i livet.
Det kan hurtigt lyde så "corny" men jeg synes virkelig det er vigtigt..!
Det der har skræmt mig mest ved at blive "voksen", er at finde ud af at ingen er udødelige og at lynet kan slå ned som man mindst venter det..
Egentlig var det nok ikke så meget da jeg blev "voksen", nok mere da jeg blev mor, at jeg begyndte at få de tanker...
Egentlig er det nok også noget som vi er mange der går og tænker på(??), jeg synes bare ikke det er så tit at vi sætter ord på det og jeg har ihvertfald tit tanken: "Er jeg den eneste der har det sådan her"..
Jeg er blevet opmærksom på at få det bedste ud af dagen, på godt og ondt, for det er altså heller ikke muligt at leve hver dag som var det den sidste - og i grunden nok heller ikke helt sundt kun at tænke sådan..
Jeg har troen på at jeg bliver gammel og grå, men hva' nu hvis..
Om ikke andet har jeg nu meldt mine tanker på banen, om der så måtte sidde bare én derude der kan genkende det og nu ved at du ikke er den eneste med den slags tanker..
Tak fordi du læste med helt til bunden :o)