tirsdag den 28. juni 2011

Dagens guldkorn

I morges da William skulle smøres godt ind i solcreme inden han skulle afsted til børnehaven siger han:
"Ja for solen er MEGET skarp"..
Mor og far: "Jaaa det er rigtigt"
William: "ligesom saven"
.... :o)

Legoland i solskin

I går var vi en tur i Legoland. Det er vist Williams yndlingssted (han snakker ret meget om det hele tiden) og han er allerede ret hjemmevant dernede. Godt vi har sæsonkort så vi kan komme derned og brænde noget krudt af indimellem ;o)
Sommerferien er jo som bekendt startet så der var en del mennesker, men vi hyggede os og William fik prøvet en masse..
Her er lidt billeder fra dagen

tirsdag den 21. juni 2011

Dagens guldkorn

Med børn i huset får man lov til at lægge øre til en masse sjove ting - og heldigvis for det :o)

Synes lige jeg ville dele dette guldkorn med jer:

William og jeg sidder og snakker i sandkassen i haven efter jeg har hentet ham i børnehaven.
Mor: "Om lidt skal jeg til møde"
William: "Jeg vil os med til møde"
Mor: "Ej det er ikke spændende, det er bare en masse voksne der snakker"
William: "Jeg kan også snakke!"

Cirkeline og alle de andre gode gamle..

Man kan nok altid diskutere om de lever op til nutidens pædagogik osv. men sjovt er det ihvertfald at se alle de gode gamle børneudsendelser som jeg så da jeg var lille og som William nu er så fanget af.
Han elsker at se Cirkeline, Ude på noget (Palle, Polle og Ruth), Nana, Pippi langstrømpe (med den kvindelige fortæller) osv. Og jeg ser gladeligt med, for jeg går selv helt i barndom igen :o)

Det er da skægt at se Nana, med det "frie" sprog... "Se den har 4 tissemænd" (Om koen på bondegården)..

torsdag den 16. juni 2011

Der er en der snart har fødselsdag..

Derfor er vi begyndt at snakke fødselsdagsønsker. Og jeg har lagt nogle stykker ind under Williams side - der kommer nok flere til!
F.eks. ønsker han sig en hule som han kan lege i både udenfor og indenfor
Jeg havde selv et gult indianertelt da jeg var lille som jeg ELSKEDE at lege i...

tirsdag den 14. juni 2011

Velkommen

Nu har jeg endelig fået taget mig sammen til at oprette en blog!
Velkommen hertil
Jeg håber du vil følge med fremover, jeg vil prøve at skrive lidt om alt muligt, løst og fast, tanker og handlinger
Men to små børn sker der hele tiden noget i mit liv, men selvom jeg er mor til 2 fantastiske drenge er jeg også meget mere end det så der vil komme indlæg om mange forskellige ting mellem himmel og jord :o)

Vi ses!
- Og skriv endelig en kommentar hvis du får lyst :o)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...